Villy Søvndal lovede fornyelse, da han den 28. april tog over som ny SF-formand, efter komfortabelt at have besejret Pia Olsen og Meta Fuglsang ved urafstemning. Men spørgsmålet på Søvndals dag nummer 100 i førersædet for det socialistiske folkeparti er, hvor fornyelsen er henne? Der er ikke sket større rokader internt i partiet, som Søvndal ellers annoncerede som et løfte, da han blev valgt, og interne kilder i partiet såvel som oppositionens øvrige partier og professionelle analytikere har endog meget svært ved at se, at der er andet og mere på hylderne rent politisk end det gammelkendte lidt af hvert...