Person

Morten Østergaard

Benægtelsens politik

Hvad statsministeren og Dansk Folkepartis udenrigsordfører her bedriver på hver deres, temmelig forskellige facon, er benægtelsens politik. De ønsker ikke at se i øjnene, hvad sandheden om de amerikanske landinger og overflyvninger kunne være - i hvert fald ikke over for offentligheden. Og paradoksalt nok illustrerer netop denne underdanige holdning til USA det andet problem ved oppositionens idé. En dansk kommission vil få færre end få muligheder for virkelig at afdække, præcis hvilken karakter disse CIA-aktiviteter har haft.

Spirende nybrud i udlændingepolitikken

Borgerlige advarer imod ny fremmeddebat

Hvilshøj står fast: Starthjælpen handler om at få folk i arbejde

Oppositionen kritiserer regeringen for at spille med fordækte kort i forbindelse med den omdiskuterede starthjælp. Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) er nu kaldt i samråd i sagen

Krarup kommer Hvilshøj til undsætning

Søren Krarup fastholder, at Dansk Folkepartis vigtigste motiv er at skræmme flygtninge væk fra Danmark, men det skal ikke belaste Rikke Hvilshøj (V), mener han. Oppositionen fastholder kritikken

Starthjælpen presser Hvilshøj

Integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) afviser, at regeringen har indført starthjælpen for at skræmme flygtninge væk. Men det bestrides af den V-politiker, der var ordfører, da starthjælpen blev behandlet i Folketinget i 2002. R kritiserer Rikke Hvilshøj for at vildlede Folketinget. SF mener, at sagen 'stinker'

Alderstest af asylbørn skal undersøges

Oppositionen kræver svar om omdiskuteret metode, som fastsætter asylbørns alder. Venstre er villig til at se på problemet, men regeringspartiet fastslår, at der er meget 'fusk' med flygtningepapirer

Starthjælp på livstid

Flygtninge på den lave starthjælp skal ikke længere pr. automatik have kontanthjælp, når de får opholdstilladelse i Danmark. Dermed kan de reelt blive fastholdt på den laveste, sociale ydelse i Danmark, indtil de dør

EU-lande hjalp CIA med fangetransporter

CIA bortførte folk og lavede ulovlige fangeoverførsler via Europa. Men ifølge en EU-undersøgelse vil de indblandede regeringer ikke indrømme det

Fogh stærkt savnet i Europaudvalget

Et ophidset Europaudvalg savnede i usædvanlig høj grad statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til en drøftelse om Berlin-erklæringen

Stor uenighed om starthjælpens effekt på de fattigste

Flere flygtninge og indvandrere er kommet i job efter indførslen af starthjælp i 2002, viser undersøgelse. Men samtidig lever mange familier af kun én indkomst. Men hvilken en af effekterne, der er værd at fremhæve, er der stor uenighed om blandt tilhængereog modstandere af starthjælpen

Sider

Mest læste

  1. Sexisme og seksuelle krænkelser er ikke udtryk for undertrykt sårbarhed hos magtfulde mænd – det er magtmisbrug. Vi må ikke forvride sexismedebatten med psykologiske postulater om misforstået maskulinitet og drengebørns opdragelse, skriver psykolog Anne Saxtorph i dette debatindlæg
  2. I det patriarkalske samfund ofrer drenge ofte deres følsomhed og sensitivitet for at være ’en rigtig mand’, og piger ofrer deres handlekraft og selvstændighed for at blive ’en rigtig kvinde’. Den dynamik skaber grobund for overgreb og sexisme, skriver psykolog Anette Holmgren i dette debatindlæg
  3. Et opgør med sexismen kræver et større opgør med vores kønsopdelte arbejdsmarked og de stejle mandsdominerede hierarkier. For et kulturelt problem kan ikke løses med et par nye regler og en workshop, skriver freelancejournalist Marie Hundebøll Plum i dette debatindlæg
  4. De seneste ugers skandaler om seksuelt magtmisbrug i De Radikale og Socialdemokratiet har potentiale til at kunne ændre magtbalancen i dansk politik. Godt nok er der kun tale om en enkelt meningsmåling, men vælgernes reaktion tegner til at kunne blive voldsom, og i første omgang straffes de partier, hvor problemerne har været mest tydelige
  5. #MeToo-sager har fået jobmæssige konsekvenser for flere mænd. Men skal de have en chance for at vende tilbage? Og er det muligt, når man først er blevet stemplet som krænker i offentligheden? Ser man på forskningen og den politiske historie, tyder noget på, at svaret er ja
  6. De Radikales detroniserede leder Morten Østergaard erkender flere sager om sexkrænkelser og udstiller dermed, at omfanget af seksuelt magtmisbrug i dansk politik er langt mere alvorligt, end hvad de fleste nok havde forestillet sig. Udrensningen vil næppe stoppe nu, og derfor kan der snart rulle hoveder i andre partier
  7. Krænkelsessagerne vælter frem. Men da stort set ingen ender i retten, er det op til arbejdspladser og civilsamfundet at sanktionere de skyldige, og hvordan gør man egentlig det? Skal de udskammes offentligt, skal man spænde ben for deres karriere, eller skal de tilgives? Det har vi spurgt en sexchikane-forsker, en headhunter og en antropolog om
  8. Den seneste fase af #MeToo har blotlagt en generationsforskel mellem ældre og yngre danskeres syn på krænkende adfærd. De unge er generelt mere frisindede, men lægger også større vægt på respekten for andres grænser, vurderer eksperter. Det er ikke givet, hvem der vil ende med at definere normerne – for »seksualhistorien er ikke logisk fremadskridende og lineær«