Menu
Log ind

Person

N. F. S. Grundtvig

Grundtvig var ikke forudsætningen for den relativt hurtigt opnåede danske (relative) velfærd efter 1864, skriver Georg Metz

Ny bog: Myten Grundtvig set efter i sømmene

En af de store fædrelandsmyter er om digteren og præsten N.F.S. Grundtvig, som i flæng tilskrives æren for demokratiet, højskolerne, andelsbevægelsen og en del mere. Historikeren Jes Fabricius Møller tager fat i myterne fra en ende af. Det gør ikke figuren mindre, men historien mere nuanceret

Først menneske, så studerende

Ny engelsksproget interviewbog med internationale eksperter sætter fokus på bagsiderne ved de sidste 20-30 års uddannelsesreformer. På tværs af kapitlerne lyder kritikken: Der bliver mindre og mindre plads til det hele menneskes udvikling inden for uddannelsessystemet
N.F.S. Grundtvig i 1845, blyantstegning af P.C. Skovgaard.

Ove Korsgaard moderniserer anvendelsen af Grundtvig overbevisende

Trods enkelte mangler er Ove Korsgaards bog en kærkommen og kritisk introduktion til gigafænomenet N.F.S. Grundtvig, hvis betydning i danmarkshistorien og den nationale selvoplevelse ikke kan overvurderes

Enhver mand, der har kysset en piges hånd, ved, at hånd og mund har noget sammen

I 1817 stillede Grundtvig helt grundlæggende spørgsmål som: Hvad er det, der kendetegner os som mennesker? Hvornår opstår der bevidsthed i babyer? Hvad er forskellen på mennesker og dyr? Findes der bevidsthed hos bier? Ud af de spørgsmål formede han sit menneskesyn. I sin nye bog er Ove Korsgaard gået på jagt efter de grundlæggende spørgsmål i Grundvigs tænkning. Her et uddrag

’Vi har staten som det helt overordnede, og mellem borgerne og staten har vi foreningerne’

I Danmark er der omkring 70.000 foreninger. Der er foreninger for racekaniner, sejlsportsinteresserede, amatørarkæologer og for håndtrykkets fremme, for fodgængere og fodboldspillere. Mens mange traditionelle fællesskaber er under opløsning, klarer foreningerne sig ifølge undersøgelser godt. I denne serie fortæller en række danske frivillige, hvordan de holder foreningsdanmark i gang
Gang på gang trækkes afdøde tænkere ind i den aktuelle offentlige debat. Ofte bliver de gjort til talsmænd for holdninger, de selv ville have haft mere end svært ved at genkende som deres egne

Grundtvig var næppe glødende feminist

Gang på gang trækkes afdøde tænkere ind i den aktuelle offentlige debat. Ofte bliver de gjort til talsmænd for holdninger, de selv ville have haft mere end svært ved at genkende som deres egne
Det burde ikke overraske nogen, at KVINFO’s bestyrelsesleder er en mand. Danmarks første ligestillingsforkæmper med indflydelse var nemlig også en mand. Grundtvig levede et liv med input fra stærke kvinder og deltog i en politisk mission, som han var stort set alene med i datidens mandsdominerede folketing

I Danmark er der tradition for mandlige feminister – Grundtvig var den første

Det burde ikke overraske nogen, at KVINFO’s bestyrelsesleder er en mand. Danmarks første ligestillingsforkæmper med indflydelse var nemlig også en mand. Grundtvig levede et liv med input fra stærke kvinder og deltog i en politisk mission, som han var stort set alene med i datidens mandsdominerede folketing
I århundreder har det danske landbrug været ’højt på strå’, men udviklingen har fået landmændene til at ’slå sig i tøjret’. Det danske sprog er spækket med udtryk, metaforer og ordsprog fra landbruget – men vil det vare ved?

Dansk er et landbrugssprog. Endnu

I århundreder har det danske landbrug været ’højt på strå’, men udviklingen har fået landmændene til at ’slå sig i tøjret’. Det danske sprog er spækket med udtryk, metaforer og ordsprog fra landbruget – men vil det vare ved?
Grundtvigs tanker om frihed danner grundlag for Venstres frihedsforståelse. Men med den nye lov om at nægte hadprædikanter indrejse til Danmark, står partiet over for et brud med de grundtvigske frihedsidealer, mener en række eksperter

Venstres opgør med Grundtvigs frihedsideal

Grundtvigs tanker om frihed danner grundlag for Venstres frihedsforståelse. Men med den nye lov om at nægte hadprædikanter indrejse til Danmark, står partiet over for et brud med de grundtvigske frihedsidealer, mener en række eksperter
I den danske flygtningedebat bruger venstrefløjen gulerod og højrefløjen stok. Men ingen af delene holder, for vi har med mennesker og ikke æsler at gøre, siger medborgerhuset Trampolinhusets leder, Morten Goll

’Vi har en kontrakt, hvor flygtningene skal gøre noget til gengæld’

I den danske flygtningedebat bruger venstrefløjen gulerod og højrefløjen stok. Men ingen af delene holder, for vi har med mennesker og ikke æsler at gøre, siger medborgerhuset Trampolinhusets leder, Morten Goll

Sider

Mest læste

  1. Dansk er et landbrugssprog. Endnu
    I århundreder har det danske landbrug været ’højt på strå’, men udviklingen har fået landmændene til at ’slå sig i tøjret’. Det danske sprog er spækket med udtryk, metaforer og ordsprog fra landbruget – men vil det vare ved?
  2. Ove Korsgaard moderniserer anvendelsen af Grundtvig overbevisende
    Trods enkelte mangler er Ove Korsgaards bog en kærkommen og kritisk introduktion til gigafænomenet N.F.S. Grundtvig, hvis betydning i danmarkshistorien og den nationale selvoplevelse ikke kan overvurderes
  3. I Danmark er der tradition for mandlige feminister – Grundtvig var den første
    Det burde ikke overraske nogen, at KVINFO’s bestyrelsesleder er en mand. Danmarks første ligestillingsforkæmper med indflydelse var nemlig også en mand. Grundtvig levede et liv med input fra stærke kvinder og deltog i en politisk mission, som han var stort set alene med i datidens mandsdominerede folketing
  4. Ny bog: Myten Grundtvig set efter i sømmene
    En af de store fædrelandsmyter er om digteren og præsten N.F.S. Grundtvig, som i flæng tilskrives æren for demokratiet, højskolerne, andelsbevægelsen og en del mere. Historikeren Jes Fabricius Møller tager fat i myterne fra en ende af. Det gør ikke figuren mindre, men historien mere nuanceret
  5. Grundtvig var næppe glødende feminist
    Gang på gang trækkes afdøde tænkere ind i den aktuelle offentlige debat. Ofte bliver de gjort til talsmænd for holdninger, de selv ville have haft mere end svært ved at genkende som deres egne
  6. Vi skal genfinde en ægte åndelig folkelighed
    Værdikonservativ tænketank vil forsvare dannelse og folkelighed. For SU-reformen er ’fuldstændig vanvittig’ og heldagsskolen er ’decideret åndssvag’. Krav om anvendelighed i forskning og uddannelse dræner skoler, gymnasier og universiteter for den åndelighed, som er nødvendig for en oplyst debat
  7. ’Vi har en kontrakt, hvor flygtningene skal gøre noget til gengæld’
    I den danske flygtningedebat bruger venstrefløjen gulerod og højrefløjen stok. Men ingen af delene holder, for vi har med mennesker og ikke æsler at gøre, siger medborgerhuset Trampolinhusets leder, Morten Goll
  8. Ikke stjernen i det høje
    Men hernede på Jorden i barneøjet …