SKATTEREFORMEN, SOM REGERINGEN har kaldt Forårspakke version 2.0, markerer i virkeligheden begyndelsen på et nyt velfærdssamfund version 2.0, og det er der flere grunde til. For det første tages der med reformen et afgørende livtag med progressionen i det danske skattesystem - princippet om, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder, er på retur. Ved at fjerne mellemskatten, stort set bibeholde rentefradragsretten og sænke topskatten bevæger Danmark sig mod et system, som kendes fra andre lande med flad skat- ens procentvis beskatning af alle indkomster. Den markante forhøjelse af beskæftigelsesfradraget betyder desuden, at forskellen mellem mennesker i job og dem uden for arbejdsmarkedet vokser betydeligt