Menu
Log ind

Person

Neil Young

Allermest hader jeg hensynsløshed, der stiller sig an som 'nødvendig', skriver Bo Green Jensen, der fredag udsender artikelsamlingen 'Dét der bliver tilbage'

Dæmoni er kun karismatisk på film

Allermest hader jeg hensynsløshed, der stiller sig an som 'nødvendig', skriver Bo Green Jensen, der fredag udsender artikelsamlingen 'Dét der bliver tilbage'
Selv hos evigtunge Mick Jagger kan alderen læses i klangposerne under hagen og de foldede øjenlåg. Men alligevel bliver hans rockgeneration ved med at have betydning.

Rockmusikkens nyttevirkning

'Hey Hey My My, Rock n' roll will never die', sang Neil Young. Optegnelser i anledning af et gensyn i Beirut og en stak bøger om 60'erne som kulturel katalysator i det tidsforskudte kulturelle rum mellem Islam og Vesten
K. d. Lang kan det hele og lidt til. Hvilket hun overmål demonstrerede i Tivolis Koncertsal torsdag aften, hvor hun i selskab med et ubehøvlet godt orkester helt fortjent modtog stående bifald på stående bifald.

Et sanggeni lagde vejen forbi Tivoli en torsdag aften

K.d. lang og hendes suveræne 5-mands orkester fortryllede en fyldt Tivolis Koncertsal med et genialt afvekslende sæt, hvor der blev givet plads til både smil og tårer

Indhent publikum

Forholdene var optimale, men alligevel knagede årets Roskilde Festival en anelse i fugerne. Det var lettest at se på pladsen foran Orange Scene, hvor der er plads til 60.000 mennesker, men hvor der til flere koncerter var halvtomt
Neil Youngs guitarsoli strækker de mindre interessante sange i hans repertoire ud i kedsommeligheden, men hans sjæl glimter stadig, når den belyses af klassikerne.

Seriel monogami

En syv en halv times vandretur på Dyrskuepladsen blev til historien om Roskilde Festivalens forbilledlige diversitet. Og en knaldhård anbefaling af seriel monogami
Hvis publikum var tømmermændsramte og dvaske, fik Katie White og Jules de Martino det snart rystet af dem. Katie White er ingen oplevelse udi det instrumentale selvom hun flere gange skiftede guitar og gjorde en indsats, men hendes sang er et upåklageligt pop og punk-redskab. Og gang i hende var der.

Når vejret er godt vil man være glad i låget

På dette års Roskilde Festival var der rig mulighed for at danse sig en forstuvet ankel til. Den tilstræbt simple electropopduo The Ting Tings overraskede positivt, mens danske The Fashion havde problemer med at få støvskyen til at rejse sig under Arenas store teltdug
Dem, der pisser her, risikerer slag på pikken, står der pædagogisk på skiltet ved denne lejr på Roskilde.

Sammenhængskraft og klyngebomber

Roskilde Festival er en enestående mulighed for at gennemføre en kompakt dannelsesrejse via fire dages afcivilisering. Men den er også dybt afhængig af biodiversiteten nede blandt navnene skrevet med småt
Lige så imponerende konsekvent poetisk Sigur Rós- skønhed kan være, lige så ureflekteret postuleret og uimodsagt banalt, grænsende til det sentimentale kan den også udarte sig.

En klang er et landskab

Hvad er Norden? Et sammensurium af folk med indbyrdes stereotype forestillinger om hinanden? I hvert fald hvis man ser på denne danske anmelder. Under påvirkning af plader fra Sigur Rós og Tape bliver jeg lidt træt af den frostklare islandske lyrik, men forelsker mig i svensk velfærds-avantgarde
I slutningen af 60'erne fik rockfolket pludselig lov og lyst til at tale ud. En del af anstrengelserne kan læses i 'Rolling Stone Interviewene 1'

På forsiden af Rolling Stone

I slutningen af 60'erne fik rockfolket pludselig lov og lyst til at tale ud. En del af anstrengelserne kan læses i 'Rolling Stone Interviewene 1'
Emmylou Harris' 21. studiealbum er lige så konsistent og underfuldt som de 20 foregående, mens Joan as Police Woman på sin anden plade med succes udbygger og nuancerer sin særegne fusion af klassisk soul og art pop

Råderum til fantasien

Emmylou Harris' 21. studiealbum er lige så konsistent og underfuldt som de 20 foregående, mens Joan as Police Woman på sin anden plade med succes udbygger og nuancerer sin særegne fusion af klassisk soul og art pop

Sider

Mest læste

  1. Woodstock på muskeltrip
    Blomsterbørn vandes: Over 50 verdensbands og en tæt tåge af Woodstock-festival-myter venter på 250.000 fans i Rome, New York Woodstock '99 Helvede brød løs i den lille by Bethel i New York, da det skramlende cirkus, der var Woodstock Festivalen gik i gang fredag 15...
  2. Den mørke prins genopfinder rockstjernerne
    Produceren og musikeren Daniel Lanois kan som ingen andre finde nye reserver og mystiske energier i sine kunstnere. Om det så skal foregå ved fuldmåne eller i nedlagte biografer. Han har genopfundet Bob Dylan, U2 og nu Neil Young
  3. Prædiken for de allerede omvendte
    Den over to timer lange koncert med Neil Young & Crazy Horse i onsdags fungerede mest som platform for koryfæets mærkesager – at krig er noget skidt, og kloden miljømæssigt bevæger sig mod afgrunden
  4. En vaskeægte troubadur
    Amerikanske Steve Earle er en dynamisk energibombe, som mestrer det lyriske det bekendende og det episke - kongenialt bakket op af ait band The Dukes KONCERT Den 42-årige amerikanske troubadur Steve Earle gav en uforglemmelig koncert torsdag i selskab med sit uforlignelige band, The Dukes...
  5. Sammenhængskraft og klyngebomber
    Roskilde Festival er en enestående mulighed for at gennemføre en kompakt dannelsesrejse via fire dages afcivilisering. Men den er også dybt afhængig af biodiversiteten nede blandt navnene skrevet med småt
  6. Seriel monogami
    En syv en halv times vandretur på Dyrskuepladsen blev til historien om Roskilde Festivalens forbilledlige diversitet. Og en knaldhård anbefaling af seriel monogami
  7. Mellem skærsild og det ydre rum
    Robert Plant fortsætter med succes sin fusion af diverse urformer, hvor en Neil Young i mødet med produceren Daniel Lanois har skabt et stofligt og spacet hovedværk
  8. En hyldest til livet
    Neil Youngs bog hedder godt nok en selvbiografi på dansk, men selvom den indeholder selvbiografiske passager, har den mere karakter af statusopgørelse hos en kunstner i den alder, hvor de fleste går på pension