Person

Neil Young

Kommentar
10. maj 2008

Årets dyreste koncert

I disse tider, hvor stadionkoncerter skruer billetpriserne op, er det en sjældenhed at få en fantastisk koncertoplevelse for 132 kroner. Det bør det ikke være. I protest mod de dyre drenge, vil torsdagens koncert med 18th Dye blive den dyreste koncert denne anmelder går til i år
Kommentar
9. maj 2008

Politik er hverdag i Hollywood

For bare et par år siden turde ingen i Hollywood sige præsident Bush imod. Nu er situationen den omvendte. Kritikken af amerikansk politik præger en ren underholdningsfilm som 'Iron Man'
Anmeldelse
25. april 2008

En gentleman kom til byen

James Taylor var nok den mest lyriske fra det store sanger-sangskrivergennembrud omkring 1970. Ved sin vellykkede intimkoncert onsdag viste det sig, at han også er en af de sjoveste
James Taylors sange kan sagtens klare sig uden det store forkromede akkompagnement, så længe ophavsmanden bidrager med sit suveræne guitarspil. Arkiv
Anmeldelse
1. marts 2008

Hen til kommodenog tilbaws igen

En lidt fraværende Neil Young gav en generøst lang koncert med såvel en akustisk som en elektrisk afdeling, hvor en finurlig blanding af det løsslupne og det stramme betød, at man tilgav ham en noget slingrende kurs forløbet igennem
Der var meget hen til kommoden og tilbaws igen over Neil Youngs koncert. Til gengæld må det påpeges, at når Young er god, er han bedre end 99 procent end alt det andet.
Anmeldelse
21. januar 2008

Amerikanske ætsninger

Hvid middelklasse af den mere udflippede slags forsøger i disse år at fremmane et Amerika, der i de store penselstrøg er forsvundet, men som findes i detaljen. At lytte til disse plader er at lytte til lommerne af kulturel modstand
Hvid middelklasse af den mere udflippede slags forsøger i disse år at fremmane et Amerika, der i de store penselstrøg er forsvundet, men som findes i detaljen. At lytte til disse plader er at lytte til lommerne af kulturel modstand
Anmeldelse
27. oktober 2007

Fortættede sindstilstande

Robert Plant og Alison Krauss' overraskende samarbejde udmønter sig i et stemningsmættet mesterværk, hvor Neil Young fremstår vedkommende på et album bestående af delvist ældre, hidtil uudgivet materiale i sprudlende nye indspilninger
De stilfulde sorthvide coverfotos på Robert Plants og Alison Krauss- -Raising Sand- antyder et varmt forhold parterne i mellem, idet de gløder af noget, der kunne ligne en (platonisk) forelskelse. Men musikken - indspillet efter alle modernitetens regler og produceret til ug af T-Bone Barnett - ulmer af samme fatale forladthed og ejer samme dragende kvalitet som tidlig amerikansk folkemusik, og der hviler over albummet en fortættet sindstilstand af enorme afstande, åbne vidder og en distance mennesker imellem, der gør, at det kan kaldes en form for ørkenrock - om end i overført forstand.
4. juli 2005

'Dette er vores øjeblik'

Noget nyt blev sig selv bevidst, da 200.000 mennesker demonstrerede, en million gik til rockkoncerter og to-tre milliarder kiggede med på en global manifestation mod denne verdens fattigdom og ulighed
14. september 2005

Den gejle sorte toer og den sexede blege etter

Fornem dansk pop: Junior Senior sætter festen i endnu en energisk, men også mere ærværdig sort fure på den svære toer. Og de 80'er-farvede debutanter i Spleen United kommer sexet fra start på en anderledes hvid tangent
26. september 2005

På gengroede stier

På sin seneste, underspillede og poetisk mættede cd afslutter Neil Young værdigt den trilogi, hvis andre dele udgøres af 'Harvest' fra 1972 og 'Harvest Moon' fra 1992
7. oktober 2005

Erfaringens stemme

Et spøgelse går gennem rocken. Det ligner til forveksling folk over 50, der bare bliver bedre og bedre. Uha uha dada

Sider

  • Baggrund
    7. juli 2008

    Seriel monogami

    En syv en halv times vandretur på Dyrskuepladsen blev til historien om Roskilde Festivalens forbilledlige diversitet. Og en knaldhård anbefaling af seriel monogami
    Neil Youngs guitarsoli strækker de mindre interessante sange i hans repertoire ud i kedsommeligheden, men hans sjæl glimter stadig, når den belyses af klassikerne.
  • Anmeldelse
    11. november 2009

    Mening med galskaben

    Den amerikanske sekstet Wilco gav på Det kongelige Teater en af årets mest generøse og geniale koncerter med et overvældende varieret og velsiddende 25-sangs sæt
  • Anmeldelse
    1. marts 2008

    Hen til kommodenog tilbaws igen

    En lidt fraværende Neil Young gav en generøst lang koncert med såvel en akustisk som en elektrisk afdeling, hvor en finurlig blanding af det løsslupne og det stramme betød, at man tilgav ham en noget slingrende kurs forløbet igennem
    Der var meget hen til kommoden og tilbaws igen over Neil Youngs koncert. Til gengæld må det påpeges, at når Young er god, er han bedre end 99 procent end alt det andet.
  • Anmeldelse
    19. juli 2008

    Et sanggeni lagde vejen forbi Tivoli en torsdag aften

    K.d. lang og hendes suveræne 5-mands orkester fortryllede en fyldt Tivolis Koncertsal med et genialt afvekslende sæt, hvor der blev givet plads til både smil og tårer
    K. d. Lang kan det hele og lidt til. Hvilket hun overmål demonstrerede i Tivolis Koncertsal torsdag aften, hvor hun i selskab med et ubehøvlet godt orkester helt fortjent modtog stående bifald på stående bifald.
  • Anmeldelse
    2. juni 2012

    At blive strøget med og mod hårene

    På sit seneste opus kører Neil Young en række fortærskede amerikanske folkesange (samt den engelske nationalsang!) gennem et højelektrisk hegn med blandede resultater. Og The Beach Boys fejrer 50-års jubilæum ved at udsende et album, der lyder fuldstændig som … The Beach Boys
    Mike Love er det eneste medlem af Beach Boys, der har været med hele vejen, men den aktuelle udgave af gruppen er så tæt på den originale, men kan komme.