Ruslands mest populære oppositionspolitiker er tilbage i sit hjemland som ubekvem udfordring for magteliten: at rydde ham af vejen er farligt, men ikke at rydde ham af vejen er også farligt
Den sorte amerikanske digter Claudia Rankine har skrevet en formidabelt ubehagelig og oplysende bog, som gør det, alle hendes venner efter valget af Trump sagde, man burde gøre: Række ud og tale med mennesker, man normalt ikke taler med
I Vesten har Winnie Mandela altid stået i skyggen af sin mand Nelson, og hendes eftermæle er broget. I Sydafrika er det anderledes – her hyldes hun i disse uger for hendes årelange kamp mod undertrykkelse og ulighed
ANC’s Jacob Zuma forsøger at fiske stemmer i Pretorias slum op til dagens valg. Men måske er Sydafrikas politiske landskab ved at blive tegnet op på nye måder
En kunstner beskyldes for misbrug af Mandelas minde efter et par kæmpesolbriller har startet en voldsom diskussion om kunst i det offentlige rum i Sydafrika. ’Folk er vrede, fordi de ser det som en del af de privilegier, jeg har som hvid mand,’ mener kunstneren
Filmen om den sydafrikanske politikers storhed og lidelsesrejse former sig som en veltimet og velfortalt serie af højdepunkter. Ikke så meget mere. Og så alligevel også som en diskussion af den voldelige modstands berettigelse
Mens ideen om at udbrede demokrati er falmet i Irak og Afghanistan, tordner det autokratiske Kina frem som forbillede for lande i Den Tredje Verden. Med god grund mener BBC-korrespondent Humphrey Hawksley, der argumenterer for, at demokrati ikke altid er det bedste valg, at diktatur kan være bedre, og at Vesten er nødt til at finde på meget bedre argumenter for dets foretrukne system
Den sidste præsident under apartheidstyret i Sydafrika, Frederik Willem de Klerk, hævder, at den nationale forsoning, som Nelson Mandela stod i spidsen for, nu er helt forsvundet, og at racespørgsmålet bliver brugt som et skjold mod kritik
Modellen for et nyt Sydafrika er en samfundsmæssig fiasko, og særligt de fattige sorte føler sig snydt efter 18 år med frihed. Snydt af de hvide, snydt af samfundet og ikke mindst snydt af Nelson Mandelas gamle parti, ANC
I morgen er det 50 år siden, sydafrikansk politi skød og dræbte mænd, kvinder og børn under en demonstration i forstaden Sharpeville. Med massakren begyndte den internationale kritik, som i sidste ende bidrog til apartheidregimets fald
Clint Eastwoods ’Invictus’, der handler om Nelson Mandelas forsøg på at samle Sydafrika om landets rugbyhold, er en glimrende, velment og sympatisk film, der indimellem insisterer lidt meget på at være sympatisk
Når Jyllands-Posten bruger Nelson Mandela som reklame for sig selv, er det kærlighed af nyere dato. I dagene efter Sharpville-massakren i 1960 har avisen nemlig masser af forståelse for det racistiske hvide Sydafrika og er helt enig i, at landets 'primitive' sorte befolkningsflertal befinder sig på 'et lavt civilisatorisk stade'
Saa løft en hvid Mands Byrde -
Den vilde Krig for Fred -
Fyld Hungersnødens Munde
og slaa al Sygdom ned;
Og naar et Maal er nærved,
et Maal for andres Vel,
se Døs og hedensk Daarskab
slaa ned hvert Haab om Held
(Oversat fra Rudyard Kipling: 'White Man's Burden' af Tom Kristensen)
DET ER akkurat 100 år siden, at Rudyard Kipling, den i samtiden populære, men siden forkætrede digter, svøbte det britiske imperieeventyr ind i digte og fortællinger, satte ord på drømmen om 'riget, hvor solen aldrig gik ned', hvor den hvide mand 'sendte ud den bedste søn at tjene andre racer' - som oftest med vrede og utak til løn...
