Menu
Køb abonnement
Log ind

Person

Nicolai Wammen

Infrastrukturplanen asfalterer vejen til en sort fremtid

Regeringen og støttepartierne har med infrastrukturplanen haft mulighed for at indfri deres grønne løfter. Men i stedet fastlåser de fremtidige generationer i et sort samfund, hvor friheden til at vælge bilen fra er nærmest ikkeeksisterende, skriver klimaaktivister i Den Grønne Studenterbevægelse Caroline Bessermann og Eskil Nordahl Fundal
I en tid, hvor Socialdemokratiet målrettet forsøger at appellere til vælgerne uden for de største byer, er infrastrukturaftalen en tredobbelt triumf for S-regeringen skriver Lars Trier Mogensen i denne analyse.

Regeringen trækker hen over midten med 130 kilometer i timen

Det er en triumf for S-regeringen, at samtlige partier i Folketinget står bag den nye infrastrukturaftale. Dermed er de borgerlige blevet neutraliseret på et afgørende politikområde, og de røde støttepartier er atter kommet til at fremstå som nyttige idioter for en ny højredrejning
Infrastrukturaftalen rummer over 25 motorvejs- og vejanlægsprojekter, som hver især bedømmes at give en ekstra klimabelastning. Effekterne af de enkelte vejstrækninger kan dog ikke umiddelbart lægges sammen, da projekterne vil påvirke hinanden, hvad trafikmængde og CO2-belastning angår, oplyser Transportministeriet i et notat, som Information er kommet i besiddelse af.

Infrastrukturaftalen til 161 milliarder giver masser af motorveje, men ikke meget klima

Alle Folketingets partier er med i infrastrukturaftalen, som blev præsenteret mandag. Enhedslisten, SF og Alternativet sidder dog over på enkelte dele af aftalen, mens eksperter er kritiske over for aftalens klimaregnskab og efterlyser flere oplysninger om CO2-udledningen
Med en endog meget bred politisk aftale lykkedes det mandag alle Folketingets partier at blive enige om en gigantisk infrastrukturaftale.

Infrastrukturaftalen misser chancen for at reformere transportsystemet – og kører fra klimaregningen

Regeringen har åbnet pengekassen og givet alle partier, hvad de ville have på transportområdet – flere motorveje, jernbaner, cykelstier etc. Dermed har man forpasset chancen for et opgør med trafikvæksten og en egentlig reform af transportsystemet
Hver femte dansker får aldrig en uddannelse højere end grundskolen. Danmarks Statistik har for første gang tegnet et portræt af gruppen, som politikere i årevis har forsøgt at gøre mindre. Det er mennesker med et væld af komplekse problemer, der skal tages højde for, hvis flere skal gennemføre en uddannelse, mener direktør i Danmarks Statistik

Nyt studie tegner portræt af de 20 procent uden uddannelse: Dårligere helbred, færre penge og mere kriminalitet

Hver femte dansker får aldrig en uddannelse højere end grundskolen. Danmarks Statistik har for første gang tegnet et portræt af gruppen, som politikere i årevis har forsøgt at gøre mindre. Det er mennesker med et væld af komplekse problemer, der skal tages højde for, hvis flere skal gennemføre en uddannelse, mener direktør i Danmarks Statistik
Finansminister Nicolai Wammen, transportminister Benny Engelbrecht og indenrigs- og boligministr Kaare Dybvad Bek præsenterede regeringens udspil til en infrastrukturplan ved Novo Nordisk afdeling i Kalundborg.

Regeringens infrastrukturplan kritiseres for manglende CO2-gevinst

Mere asfalt og mere vejtrafik synes at være hovedingredienserne i forslaget til en omfattende infrastrukturplan, som regeringen vil bruge 160 milliarder kroner på frem til år 2035. De mange forslag vil i bedste fald formindske transportsektorens klimabelastning marginalt
Oplevelsesøkonomien, altså restauranter, hoteller, biografer, forlystelsesparker og lignende, kan med finanslovsaftalen se frem til stimuli for i alt 750 millioner kroner. Her er to medarbejdere i gang med at lave mad på Restaurant Rub og Stub.

Økonomer om stimuli til byggeri og oplevelsesøkonomi: Pas på med selektiv erhvervsstøtte

Der er målrettet stimuli til oplevelsesøkonomien, byggeriet og servicebranchen i den nye finanslov. Økonomer undrer sig over støtten til byggeriet, der er kommet godt gennem coronakrisen. Til gengæld er de uenige om, hvorvidt det giver mening med selektiv støtte til oplevelsesøkonomien
SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, er blevet belønnet for sin loyalitet over for statsminister Mette Frederiksen. Hun kan krediteres for, at SF’s mærkesager om hurtigere minimumsnormeringer i daginstitutioner, gratis psykologhjælp til unge, mere vild natur og oprydning på landets giftgrunde nu bliver til virkelighed. Finansloven er den største triumf for SF i flere årtier.

Finanslov bringer rød-grøn blok tilbage på sporet

Støttepartierne har fået markante indrømmelser i ny finanslov. På både velfærdsområdet og den grønne front er der igen sat energi til den forandringsvilje, der blev lanceret i forståelsespapiret sidste sommer. Særligt SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, er blevet kontant belønnet for sin loyalitet over for statsminister Mette Frederiksen
Finansminister Nicolai Wammen præsenterede ved et pressemøde søndag eftermiddag en finanslov i »coronaens tegn«. Den skal ifølge ham dels holde hånden under arbejdsplader og erhvervsliv i en fortsat usikker tid og dels levere på regeringens grønne løfter.

Ny finanslovsaftale er grøn – men det vigtigste mangler stadig

Søndag præsenterede regeringen en finanslov med flere grønne tiltag. Men hvis regeringen skal nå i mål med sine klimaambitioner, kræver det en afgift på CO2 og en aftale om landbrugets udledninger. Det vurderer Klimarådet og en grøn tænketank
Mette Frederiksen har formået at mobilisere de mange vælgere, som er bange og bekymrede for coronaens påtrængende trussel, og som derfor også bare vil have en håndfast regering, der er villig til at gå til yderligheder.

Mette Frederiksen genvinder sin styrke med grøn offensiv

S-regeringen har ikke alene afværget det parlamentariske stormløb på Christiansborg, men har endnu vigtigere formået at lave såvel grønne forlig med støttepartierne som brede aftaler med de borgerlige. Efter en turbulent periode står statsministeren igen med stor parlamentarisk manøvredygtighed

Sider

Mest læste

  1. Infrastrukturplanen asfalterer vejen til en sort fremtid
    Regeringen og støttepartierne har med infrastrukturplanen haft mulighed for at indfri deres grønne løfter. Men i stedet fastlåser de fremtidige generationer i et sort samfund, hvor friheden til at vælge bilen fra er nærmest ikkeeksisterende, skriver klimaaktivister i Den Grønne Studenterbevægelse Caroline Bessermann og Eskil Nordahl Fundal
  2. Nyt studie tegner portræt af de 20 procent uden uddannelse: Dårligere helbred, færre penge og mere kriminalitet
    Hver femte dansker får aldrig en uddannelse højere end grundskolen. Danmarks Statistik har for første gang tegnet et portræt af gruppen, som politikere i årevis har forsøgt at gøre mindre. Det er mennesker med et væld af komplekse problemer, der skal tages højde for, hvis flere skal gennemføre en uddannelse, mener direktør i Danmarks Statistik
  3. Hvad koster ikkevestlig indvandring i Danmark? Svaret ligger et sted mellem 6 og 33 milliarder
    Finansministeriet har beregnet den årlige udgift til ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere til 33 milliarder kroner. Men det er en oppustet måde at gøre regnestykket op på, mener Rune Lund (EL), der vil rejse en debat om tallet, som han sammenligner med en soufflé
  4. Wammens »hockeystav« er et fikst sprogbillede. Men det er en dårlig klimaløsning
    Regeringen vil efterleve Danmarks klimamål med en såkaldt hockeystav. Den vil udskyde handling i årevis for så kort før 2030 at sætte turbo på omstillingen. Det vil skade klimaet, økonomien og omstillingens troværdighed, mener Klimarådets formand og en tidligere overvismand
  5. Regeringen trækker hen over midten med 130 kilometer i timen
    Det er en triumf for S-regeringen, at samtlige partier i Folketinget står bag den nye infrastrukturaftale. Dermed er de borgerlige blevet neutraliseret på et afgørende politikområde, og de røde støttepartier er atter kommet til at fremstå som nyttige idioter for en ny højredrejning
  6. Regeringens infrastrukturplan kritiseres for manglende CO2-gevinst
    Mere asfalt og mere vejtrafik synes at være hovedingredienserne i forslaget til en omfattende infrastrukturplan, som regeringen vil bruge 160 milliarder kroner på frem til år 2035. De mange forslag vil i bedste fald formindske transportsektorens klimabelastning marginalt
  7. Regnbuen over Aarhus
    Olarfur Eliassons værk 'Your rainbow panorama' rækker mod himmelen og bliver Aarhus' nye vartegn, lød det til gårsdagens indvielse på taget af AROS. Og sådan et vartegn kan byen godt have brug for, mener forfatteren til bogen 'Århus i hjertet', Søren Højlund Carlsen. For Aarhus har for længe lidt af mindreværdskomplekser
  8. Ny transportaftale: 775.000 grønne biler i 2030. Men det er kun et lille skridt mod målet
    Regeringen og støttepartierne er blevet enige om afgiftsændringer, der skal få flere grønne biler på vejene. Prognoser tyder dog på, at det ikke vil sikre markant færre benzin- og dieselbiler