Person

Nicolai Wammen

Artikler
Nyhed
27. oktober 2020

Hvad koster ikkevestlig indvandring i Danmark? Svaret ligger et sted mellem 6 og 33 milliarder

Finansministeriet har beregnet den årlige udgift til ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere til 33 milliarder kroner. Men det er en oppustet måde at gøre regnestykket op på, mener Rune Lund (EL), der vil rejse en debat om tallet, som han sammenligner med en soufflé
»Danmark får ikke flere dronninger, hvis der kommer mange indvandrere. Så når man vil lave en sådan beregning, må man se post efter post: Varierer det afhængigt af flere personer, eller påvirkes de ikke. Det bør man gøre for hver enkelt udgift,« siger Eskil Wadensjö, der er professor i nationaløkonomi ved Stockholms Universitet om opgørelsen af udgifterne til indvandrere.
Kommentar
21. oktober 2020

Finansministeren bør lytte til vismændene og bruge flere penge i 2021

Finansminister Nicolai Wammen (S) har pålagt sig selv unødigt snærende bånd inden finanslovsforhandlingerne. I stedet bør han lytte til vismændene, som i deres efterårsrapport peger på en anden og mindre snæver retning, skriver forbundsnæstformand i FOA Thomas Enghausen i dette debatindlæg
Nyhed
10. oktober 2020

Finansministeriet bøjer sig efter kritik: Klimamål tages med i regnemodeller

Finansministeriet vil ændre nogle af de kritiserede regnemetoder, der eksempelvis er blevet brugt af elbilkommissionen. Det bebudede finansminister Nicolai Wammen på et samråd fredag, hvor han sagde, at ministeriet nu vil inddrage 70-procentsmålet. Det vil få grøn omstilling til at se mindre dyr ud
»Det her samråd og de spørgsmål, der er stillet, har været en god lejlighed for mig til at sende et klart signal til mit system om, at der er – ud over den praksis man har brugt i en årrække – også er brug for et værktøj ved siden af det, ikke mindst i forhold til den 70-procentsmålsætning, vi har sat,« sagde finansminister Nicolai Wammen (S). Ved de samfundsøkonomiske beregninger vil der altså fremover komme til at indgå to alternative tal.
Analyse
3. oktober 2020

Center for vild analyse: Brugte Nicolai Wammen en hockeymetafor uden at kende den?

Finansminister Nicolai Wammen brugte en hockeymetafor til at beskrive strategien for Danmarks reduktion af CO2 frem mod 2030, men noget tyder på, at de ikke har tænkt den igennem
Nicolai Wammen brugte en hockeymetafor, da han præsenterede regeringens klimaplaner. Det er ikke første gang, hockeystaven bliver brugt som metafor i klimasammenhænge.
Analyse
30. september 2020

Ét enkelt ord i klimaloven kan skabe politisk storkonflikt: »Handlepligt«

Regeringen har fremlagt sit første klimaprogram, der ifølge klimaloven skal »anskueliggøre«, at Danmarks klimamål kan nås. Nu venter et dramatisk halvår, der kan ende i et åbent opgør mellem regeringen og dens parlamentariske grundlag
Tirsdag fremlagde regeringen sit første og fremover årlige klimaprogram, der skal give en status over klimaindsatsen og vise vejen til 70-procentsmålet i 2030. Men der kan inden for få måneder opstå en situation, der udfordrer hele regeringens parlamentariske grundlag. Årsagen skal findes i et enkelt ord fra Danmarks nye klimalov: »Handlepligt.«
Kommentar
29. september 2020

Regeringen har ingen plan for, hvordan vi får en retfærdig og bæredygtig fremtid

Hvor er de socialdemokratiske løsninger, som peger mod en bæredygtig fremtid med lighed, tryghed og velfærd? Regeringen mangler politisk lederskab og visioner, og man får tanken, at den tror, alt kan fortsætte, som det plejer, skriver sociolog Pil Christensen i dette debatindlæg
»Det virker, som om Dan Jørgensen & Co. mener, vi kan fortsætte business as usual. Ved hjælp af et magisk teknologisk fix, der afvises af de fleste forskere, fortsætter alt som det plejer i den socialdemokratiske ’vision’.« skriver Pil Christensen i denne kommentar.
Nyhed
26. september 2020

Wammens »hockeystav« er et fikst sprogbillede. Men det er en dårlig klimaløsning

Regeringen vil efterleve Danmarks klimamål med en såkaldt hockeystav. Den vil udskyde handling i årevis for så kort før 2030 at sætte turbo på omstillingen. Det vil skade klimaet, økonomien og omstillingens troværdighed, mener Klimarådets formand og en tidligere overvismand
Nicolai Wammen sagde torsdag, at »hockeystaven« er regeringens primære sigtepunkt i efterårets klimaforhandlinger.
Nyhed
19. september 2020

Finansministeriet ignorerer Danmarks klimalov: Regner med 39 procent, ikke 70

Finansministeriet ser bort fra Danmarks klimalov i analyser ved at regne med 39 procent reduktion i 2030 og ikke lovens 70 procent. Dermed får ministeriet grøn omstilling til at se unødigt dyr ud, hvilket i værste fald kan spænde ben for klimatiltag, vurderer førende økonomer. Et demokratisk problem, mener støttepartier, der nu vil have finansministeren i samråd
Finansministeriet ignorerer klimaloven og sender dermed prisen for klimatiltag i vejret.
Kommentar
10. september 2020

Regeringen er krøbet tilbage i musehullet og tør ikke bruge landets økonomiske handlekraft

I foråret viste finansministeren, at han ved, Danmark fint har råd til store engangsudgifter. Men med finansloven vender han tilbage til en tåbelig, forældet budgetforståelse, der kan forlænge krisen og umuliggøre indfrielsen af vores klimamål, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
’Det økonomiske tøbrud ser desværre ud til at være kortvarigt. For i det udspil til finanslov, som regeringen præsenterede i sidste uge, er regeringen øjensynligt på vej tilbage til de snærende rammer fra tiden efter finanskrisen,’ skriver Pelle Dragsted i denne kommentar.
Analyse
5. september 2020

S-regeringen giver gerne venstrefløjen små sejre – så længe de ikke handler om penge og udlændinge

Efterårets afgørende styrkeprøve internt i den rød-grønne blok vil kredse om taktiske studehandler, hvor S-regeringen vil forsøge at betale støttepartierne ved at give dem symbolske indrømmelser i værdipolitikken – mod til gengæld at få flertal for en midtersøgende økonomisk politik. Fogh-doktrinen er tilbage
Flere af de mest iøjnefaldende tiltag, som statsminister Mette Frederiksen (S) har gennemført i løbet af sit første år ved magten, har haft karakter af værdipolitiske markeringer, som på den ene side ikke kræver milliardbevillinger, men som på den anden side har stor symbolsk betydning.

Sider