NY FILM
Det er i action-sekvenserne, at Face/Off for alvor lever - hæsblæsende og følsom på én og samme tid.
To scener, der i al deres enkelthed demonstrerer, hvor mesterligt John Woo forstår at arrangere sine optrin, så de ikke kun er spektakulær action, men også symbolladede og følelsesbetonede tableauer, er henholdsvis et gigantisk shoot-out mellem John Travoltas Sean Archer og Nicolas Cages Castor Troy og en kirkescene, der er som hentet ud af Woos egen The Killer...