Person

Nikolaj Zeuthen

Artikler
Bogkritik
14. april 2023

Nikolaj Zeuthens nye tragikomiske digte danner tilsammen en mental tilstandsrapport

Digtsamlingen ’Langt fra Gud 2’ er karakteristisk ved en dagligsproglig snakkende stil og en langstrakt fortællende form
Digtsamlingen ’Langt fra Gud 2’ er karakteristisk ved en dagligsproglig snakkende stil og en langstrakt fortællende form
Ugens anbefalinger
27. januar 2023

Ugens anbefalinger: Dokumentarserie om en krigsforbryder og artikelserie om en nybegynderpræst

Musiker Nikolaj Zeuthen er ved at uddanne sig til præst og fortæller om det i en sjov artikelserie i Kristeligt Dagblad selvfølgelig, en krigsforbryder fra Irak hyldes selvfølgelig af Trump, og selvfølgelig er det en fest, når To Sultne Piger er på restaurant
To Sultne Piger, der har succes som anonyme madanmeldere på instagram, har i en podcast afsløret, hvordan man genkender dem på restaurant
Anmeldelse
4. juni 2021

Det moderne familielivs digter Nikolaj Zeuthen skildrer elegant det almindeliges absurditet

’Sommerferiedigte’ er et fint danmarksbillede og et ærligt bud på en holdning til tilværelsen: Accepter tingene, som de er, og prøv at få det bedste ud af så meget som muligt
Allerede i gennembrudsromanen, ’Buemundet guitarfisk’ (2018), og atter i ’Viceværtsdigte’ (2019) markerede Nikolaj Zeuthen sig som den indforståede skildrer af den nutidige familie, med hvad dertil hører af utidige og dog uimodståelige børn.
Anmeldelse
8. februar 2019

Nikolaj Zeuthen har hele tiden haft fat i den lange ende

Gode digtere kommer i mange former. Vicevært med UltraMax-system til trappevask er én af dem
Nikolaj Zeuthens sensibilitet over for menneskelige adfærdsmønstre og sprog er lige så fin her som i hans roman fra sidste år, Buemundet guitarfisk.
Anmeldelse
17. februar 2018

En stribe, der er helt ubehjælpsom med vilje

Tre biller, der filosoferer, karakterer, der kun er hoveder med besynderlige frisurer og dårlig timing – skulle det nu være sjovt? Ja, ret sjovt
Tre biller, der filosoferer, karakterer, der kun er hoveder med besynderlige frisurer og dårlig timing – skulle det nu være sjovt? Ja, ret sjovt
Anmeldelse
18. januar 2018

Nikolaj Zeuthens nye roman afslører voksenlivets ydmygelser, så det gør ondt

Det er banalt, når en mand nærmer sig de fyrre og må se i øjnene, at hans ungdom er forbi, og at hans indre talent er begrænset. Alligevel er det det værste af alt, og det udstiller Nikolaj Zeuthens usædvanligt vellykket i sin nye roman
Det er banalt, når en mand nærmer sig de fyrre og må se i øjnene, at hans ungdom er forbi, og at hans indre talent er begrænset. Alligevel er det det værste af alt, og det udstiller Nikolaj Zeuthens usædvanligt vellykket i sin nye roman
Interview
18. januar 2018

Nikolaj Zeuthen: Det er svært at have alt for store tanker om sig selv, når man står og skurer lokum

I en ny roman, der bærer genrebetegnelsen ’prekær komedie’, er småbørnsfaren og forfatteren Stefan plaget af desperat bekræftelsessyge og store tanker om sig selv. Det er vi alle, mener romanens forfatter, Nikolaj Zeuthen: Den egostyrede kombination af frygt og begær er et menneskeligt grundvilkår, som det gælder om at tøjle
Hovedpersonen i Nikolaj Zeuthens nye roman er inspireret af forfatteren selv, men han er også i familie med Anders And og Woody Allen. ’På den måde er det jo en gammel historie,’ siger forfatteren.
Anmeldelse
12. september 2014

En led stemning

Grænsen mellem det naive og det vrængende er uklar hos Nikolaj Zeuthen, nogenlunde så uklar som grænsen mellem hverdagen og noget helt andet
Anmeldelse
28. juni 2013

Digtet som udslæt

Nikolaj Zeuthen er både allergisk over for hverdagen og alt det, der skulle bryde med den i sin nye bog ’Stråler’
Interview
27. marts 2009

Nikolaj Zeuthen: Jeg ville hellere være som Dan Turèll, men det kan jeg ikke finde ud af

Nikolaj Zeuthen ville have succes som menneske, akademiker og digter, men det var først da han lod ambitionen ligge at han fik skrevet sin første digtsamling om et Danmark, hvor alle skal præstere
Enkelhed. Dan Turrèls digte er så enkle og dybe på samme tid, og han er totalt uambitiøs og tillader sine digte ikke at være målrettede. Og når jeg så læser mine egne ting, så tænker jeg at jeg er så vred og vil kritisere en hel masse, siger Nikolaj Zeuthen om sit poetiske forbillede.