Person

Nina Smith

Det rationelle menneske spøger stadig

Dagpengeforliget er blevet kaldt et brud med homo economicus. Men det er en skam, at den nyfundne orientering mod psykologisk forskning ikke bliver brugt til at udfordre ideen om, at mennesker udelukkende drives af pisk og gulerod

’Det mest alvorlige pis i verden nogensinde’

Én kommer fra et indremissionsk hjem, en andens mor jagtede den brune drage. Én har opdraget sine børn ud fra tre enkle regler, mens en anden ikke har tid til andet end at være mor. I en ny serie sætter Information fokus på forældreskabet, opdragelsen og statens krav til mødre og fædre

’Var det så ikke bedre, om de gik på husholdningsskole?’

Kvinder bør droppe forestillingen om det perfekte moderskab, mener professor Nina Smith. Både for deres egen og for samfundets skyld. Hun har selv fire børn, som hun har sat en ære i at lære at underholde sig selv. Og en personlig historie, som gør, at hun føler, at hun skylder velfærdssamfundet en hel del

Cheføkonom: Lempelsesdiskussionen er ’fjollet’

Danske Banks cheføkonom, Steen Bocian, mener, at diskussionen om en finanspolitisk lempelse næste år fylder alt for meget og skygger for en vigtigere debat om produktivitet. Økonomiprofessor bakker ham op, mens overvismanden mener, at lempelsesdiskussionen er nødvendig

Nulvækst vil betyde massive nedskæringer i det offentlige

Venstres plan om nulvækst i de offentlige budgetter vil føre til massive nedskæringer i den offentlige sektor, vurderer to professorer. Et svar fra Finansministeriet viser, at nulvækst frem til 2020 vil koste 48.000 offentlige job

Professorer: Lavere kontanthjælp vil sende unge i uddannelse

Et kontant forslag fra Konservative om at sætte kontanthjælpen for unge under 30 år ned kan have en gavnlig samfundsøkonomisk effekt, vurderer eksperter

Velfærdsreformer skaber mistillid

I sin iver efter at skabe økonomisk balance og genoprette konkurrenceevnen sætter regeringen de universelle velfærdsydelser under pres. Men det kan gøre mere skade end gavn. For universel velfærd skaber social tillid, og falder den, går det ud over konkurrenceevne og vækst

Økonomer: Finanslov er et skridt i retning af lighed

Regeringen tager med sit finanslovsforslag det første skridt i retning af at leve op til ambitionen om at 'genskabe den sociale balance', konkluderer et bredt felt af økonomer. Om forslagene reelt vil føre til større lighed, er de mindre enige om

Uden vækst, ingen velfærd

Dette valg handler om økonomi før noget andet. Men der er ikke én sandhed i økonomidebatten, og økonomerne har forskellige udgangspunkter for deres analyser. Informations økonomiske panel tager udgangspunkt i forskellene i stedet for at skjule dem.

Ventetid og boliguro dulmer væksten

Valgkampen vil lægge boligmarkedet dødt den næste måned. Sådan kan regeringens vækstplan ende som en decideret væksthæmmer, vurderer økonom. Alligevel afviser finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) Socialdemokraternes tilbud om lynforlig

Sider

Mest læste

  1. Det skulle være så godt. Men dagpengereformen har mindsket den sociale sikkerhed for freelancere og andre i prekariatet, der stykker arbejdslivet sammen af vikariater, projektarbejde og småjobs
  2. Det er rigtigt, når Finansministeriets departementschef siger, at der ikke findes nok viden om effekterne af offentlige udgifter. Men det er også rigtigt, når venstrefløjen påpeger problemet i, at ministeriets løsning er at lade, som om effekterne ikke findes
  3. Kvinder bør droppe forestillingen om det perfekte moderskab, mener professor Nina Smith. Både for deres egen og for samfundets skyld. Hun har selv fire børn, som hun har sat en ære i at lære at underholde sig selv. Og en personlig historie, som gør, at hun føler, at hun skylder velfærdssamfundet en hel del
  4. Regeringen peger på store potentialer for at få flere i job, hvis eksempelvis flere unge får en uddannelse.
  5. Det nytter ikke at blive ved at forsøge at få flere syge og ledige i job, advarede økonomiprofessor Nina Smith i sommer. I stedet bør vi slå ind på en ny kurs i den økonomiske politik og skabe vækst ved at investere i blandt andet uddannelse. Professoren blev kritiseret fra flere sider, men offentliggør nu ny forskning i emnet
  6. Vi tror ikke på, at kvinder er mindre ambitiøse end mænd, og at mænd ikke ønsker at være hos deres børn. Vi tror i langt højere grad, at det aktuelle mønster er skabt af en lovgivning, der fastlåser de kønsroller, som mange troede allerede var, og som rettelig burde være, fortid
  7. Hvem ved bedst, hvad der er bedst for hvem? Dem, der allerede har, eller dem, der ikke har, og som måske slet ikke er interesserede? Det er spørgsmålet oven på Leny Malacinskis bog, hvor de bedrestillede kvinder nok engang bliver beskyldt for at kapre ligestillingsproblematikken
  8. Dagpengeforliget er blevet kaldt et brud med homo economicus. Men det er en skam, at den nyfundne orientering mod psykologisk forskning ikke bliver brugt til at udfordre ideen om, at mennesker udelukkende drives af pisk og gulerod