Person

Ole Bornedal

1864

Ole Bornedals ’1864’ har fyret godt op under et ellers støvet akademisk spørgsmål om, hvor etisk pointeret den gode kunst må være. ’1864’ er pointeret, men det pointerede er ikke nødvendigvis dårligt. Så hvorfor er den nærmest rituelle modstand mod den pointerede kunst så stor så?

’1864’ var også godt for noget

Nu hvor krudtrøgen fra debatten om 1864 lægger sig, er det værd at tænke over, om serien som ønsket fik sat Danmarkshistorien på dagsordenen. Hjemme hos os er der ingen tvivl om kvaliteten på den front

Hvad med eventyret?

Serien ’1864’ er et filmteknisk mesterværk. Det meste andet er noget makværk. Man kan i visse henseender endda kalde det hærværk

Anmelderens lod

Det er voldsomt at dømme en serie inde eller ude efter blot at have set en brøkdel af, hvad folkene bag har haft i tankerne

Den kritiske seers guide til karaktermord, kobolleri og krigens fakta

1864 har efterladt Pia Kjærsgaard »dybt skuffet« og fået kulturordfører fra Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen til at kræve en fejlopstøvende historikerkomité. Hos Information har vi allieret os med ni historikere for at finde fejlene, så du kan være forberedt på, hvor i serien du skal tage den kritiske brille på.

Attenfiretrezzzz ...

Ole Bornedal vælger at krybe i et kunstnerisk musehul i stedet for at stå ved sine politiske valg...

Den krigsførende nation skal stå (skole)ret

Ole Bornedal vil ikke bare sige noget med tv-serien ’1864’. Han vil råbe det. Så højt, at man allerede efter første afsnit må frygte, at DR’s største dramasatsning nogensinde reducerer karakterer og handling til skabeloner i en kritik af moderne krigsbegejstring

Burde ’1864’ have været filmet i Danmark?

Halvdelen af DR’s store tv-serie om krigen i 1864 er blevet optaget i Tjekkiet med brug af billig tjekkisk arbejdskraft. Det møder kritik fra både en dansk filmproducent og to politiske ordførere. Med 100 mio. danske statskroner i ryggen burde DR være forpligtet til at holde produktionen på dansk grund – til gavn for danske filmarbejdere, mener de

Læserne spørger: Ole Bornedal

»Andre instruktører er både kolleger og konkurrenter. Men det må man ikke sige højt. Men enhver instruktør er drevet af en vis forfængelighed og nerve – et konkurrenceelement, som gør, at man helst laver dén ultimative film, der viser alle de andre, hvordan det skal gøres ...«

The Possession

En håndfuld scener er ganske effektivt eksekveret, og flere gange undervejs får man følelsen af kød og blod bag det skabelonpræg, som ellers aldrig er langt væk

Sider

Mest læste

  1. Ole Bornedals film om John Mogensen er fuld af fikse ideer og overtydelige visualiseringer, men også bare gribende, fordi den tager sin hovedpersons lys og mørke lige alvorligt
  2. Det svidende nederlag ved Dybbøl i 1864 har på godt og ondt præget dansk selvopfattelse gennem de seneste 150 år
  3. Mytologien om den mandlige kunstner som den ensomme ulv lever. Men når kunstnerens ukonventionelle privatliv bliver selvportrætteret rammer det småborgerligheden i et skær af egoisme
  4. Hvis patriarken for enden af bordet ikke når at afbryde kvindens tale, og hun i stedet når at sige det hele, og alle lytter og i stilhed generelt er enige, så bliver det pludselig rigtig underligt, når han endelig vågner op og bryder ind
  5. I februar 2016 udtalte den pensionerede dramachef Ingolf Gabold i et interview til Politiken om den heftigt kritiserede DR-serie ’1864’, at serien var et »slag mod DF«. Det førte til en heftig debat i medierne og en sønderlemmende kritik af DR. Vi bringer et uddrag fra første kapitel af bogen ’Drama – en biografi om Ingolf Gabold’ af Kristoffer Zøllner, hvor Gabold fortæller om sine motiver for interviewet og sit virke som dramachef i DR
  6. I går fejrede vi Holbergs 250 års dødsdag. I dag er det på tide at se ind i vor egen tid og spørge hvad Holberg gør der
  7. 1864 har efterladt Pia Kjærsgaard »dybt skuffet« og fået kulturordfører fra Dansk Folkeparti Alex Ahrendtsen til at kræve en fejlopstøvende historikerkomité. Hos Information har vi allieret os med ni historikere for at finde fejlene, så du kan være forberedt på, hvor i serien du skal tage den kritiske brille på.
  8. Ole Bornedals ’1864’ har fyret godt op under et ellers støvet akademisk spørgsmål om, hvor etisk pointeret den gode kunst må være. ’1864’ er pointeret, men det pointerede er ikke nødvendigvis dårligt. Så hvorfor er den nærmest rituelle modstand mod den pointerede kunst så stor så?