middelbart kunne det derfor lyde som en form for decentralisering, hvor ministeriet og dermed regeringen foretog en yderligere uddelegering af opgaver og ansvar. Virkeligheden har imidlertid vist sig at være en ganske anden. Den statslige spændetrøje strammer stærkere end nogensinde før.
Det hårdeste slag, der umiddelbart er blevet rettet imod universiteterne, er kommet fra det, der er blevet kaldt »Thors hammer nr. 2«. Finansminister Thor Pedersen dekreterede i foråret, at hovedparten af de midler, der ude omkring på institutionerne var blevet sparet op til senere investeringer, skulle inddrages til statskassen.