I disse uger ser vi en vinter, der ikke længere er vinter. Bjørne vågner af vinterhi i zoologisk have i en by i Rusland, fordi vinteren er mere end 30 grader varmere end sidste år, men i Californien sner det for første gang i tyve år. Canadas miljøminister rejser landet rundt for at se konkrete konsekvenser af den globale opvarmning, og gartnerne i København ser blomsterne springe ud, som om det var forår, og Al Gore fortæller i Aalborg, at nu er det alvor, mens statsminister Anders Fogh Rasmussen i Folketinget nægter at besvare spørgsmål om klimaforandringer. Det synes farligere end kedsomheden i forstæderne og terroristerne i flyvemaskinerne. Men firehjulstrækkersyndromet tilsiger, at hvis bare du køber en stor nok bil, og de andre på flyveren ikke er terrorister, så er alt trygt og godt