Menu
Log ind

Person

Ole Wæver

Forsker: Singapore-erklæring en stor symbolsk sejr for Nordkorea

Donald Trump og Kim Jong-un underskrev tirsdag en aftale om atomnedrustning på Den Koreanske Halvø. Erklæringen kan ende som en sejr for Nordkorea og Trump, men et nederlag for USA
Med det nye forsvarsforlig øges fokus på truslen fra Rusland. For nylig gæstede statsminister Lars Løkke Rasmussen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen de danske soldater i Baltikum. Her ses de i undervejs i et af Forsvarets Herkules-fly.

Forsker: ’Forsvarsaftale har for snævert fokus på Rusland’

Med ny brigade og avancerede missiler risikerer partierne bag ny forsvarsaftale at investere for ensidigt i en trussel, der om få år kan vise sig overvurderet, mener professor Ole Wæver

Eksperter: Verden var tættere på dommedag i 1980’erne end i dag

Står menneskeheden virkelig på randen af dommedag, sådan som det såkaldte dommedagsur indikerer. Nej, siger tre danske sikkerhedseksperter: Vi var meget tættere på at udslette os selv i 1980’erne. Men måske skal vi til at frygte kunstig intelligens mere end atombomber
NATO
Gruppen ’Nej til Atomvåben i Norden’ demonstrerer foran USA’s ambassade i København i 1982. Demonstranterne ligger på gaden for at forestille lig dræbt af atombomber.

Hvor blev fredsbevægelsen af?

Det var en mindre forsamling, der stimlede sammen til demonstrationen ’Ja til fred og velfærd – Nej til NATO’s oprustning’ i anledningen af NATO-topmødet, som begyndte torsdag. Tidligere har fredsbevægelsen ellers samlet flere tusinde mennesker, men befolkningen føler sig ikke truet på samme måde som tidligere, forklarer forsker
Lars Løkke Rasmussen (V) møder Donald Trump i dag.

Sådan skal Løkke håndtere Trump

Fire iagttagere giver deres bud på, hvordan Lars Løkke Rasmussen skal håndtere Donald Trump.
I anledning af verdensudstillingen EXPO 2010 blev den lille havfrue flyttet fra Langelinie til Shanghai. Kinas udenrigsminister, Wang Yi, har sagt, at hans lands strategiske samarbejde med Danmark blandt andet bunder i stor kinesisk imødekommenhed over for dansk kultur, ikke mindst H.C. Andersen.

Blød magt kan blive Danmarks vigtigste våben i en ustabil verden

I en tid, hvor den vestlige verdensorden skælver, kan det blive en fordel for Danmark at være kendt for frihed, hygge, design og den danske model. Vi skal bruge vores status som kulturel stormagt mere målrettet i det udenrigspolitiske arbejde, lyder opfordringen

’Pæne mennesker får et problem med at holde den humanistiske fane højt’

Tyskland er af mange udråbt som den nye moralske fanebærer for Vesten, men hvordan vil terrorangrebet i Berlin påvirke landets nye skrøbelige position som moralsk kompas for den vestlige verden?
For snævert fokus på danske interesser vil kunne nedprioritere flygtningekrisen, som er en af de største udenrigspolitiske udfordringer netop nu. Og det er en fejl, mener kritikere af udenrigsgransker Peter Taksøe-Jensens forslag.

Kritik af gransker for snæver dansk udenrigspolitik

Regeringens udenrigsgransker Peter Taksøe-Jensen gør klar til at svinge sparekniven over dansk udenrigspolitik. Eksperter kritiserer ham for at fokusere for snævert på danske interesser
Vi lever fint med en forventning om, at der sker et antal trafikuheld hvert eneste år. Og på en måde havde vi indstillet os på, at der ville kunne komme terror-angreb, men politikerne føler, de må reagere meget resolut på terror, påpeger sikkerhedsforsker Ole Wæver. Den 26. juni i år blev 38 vesteuropæiske turister dræbt af skud på en strand i Sousse i Tunesien. IS tog ansvaret for angrebet.

Kan vi leve med terroren?

Terrorangreb synes at være blevet et permanent vilkår i Europa, men hvert nye angreb synes alligevel at ryste os i vores grundvold. Individuelt har vi lært at acceptere terrortruslen som en meget fjern, men tilstedeværende risiko. Men også det politiske system er nødt til at forholde sig mere rationelt til, hvilken trussel terroren reelt udgør, mener sikkerheds-forskeren Ole Wæver
(Vrang)forestillingen om, at krig kan udføres med millimeterpræcision blev skabt af de væbnede magter selv. Mest berømte er tv-billederne fra den første Golfkrig, hvor USA’s militær udsendte serier af optagelser af det, der blev kaldt ’surgical strikes’, altså angreb med kirurgisk præcision.

Man må mindre i moderne krig

Grænserne for, hvad væbnede magter kan tillade sig, når de går i krig, er voldsomt indsnævret efter årtiers opråb fra menneskerettighedsorganisationer og granskninger fra pressen, mener flere forskere

Sider

Mest læste

  1. Danmark i krig: Fik vi taget debatten?
    Selv om Danmark igen og igen sætter ind i verdens brændpunkter, bliver debatten om den danske aktivistiske udenrigspolitik stadig mindre højlydt. Det skyldes bred politisk konsensus og en befolkning, der bakker op, mener Ole Wæver, der kalder det nordkoreanske tilstande
  2. Blød magt kan blive Danmarks vigtigste våben i en ustabil verden
    I en tid, hvor den vestlige verdensorden skælver, kan det blive en fordel for Danmark at være kendt for frihed, hygge, design og den danske model. Vi skal bruge vores status som kulturel stormagt mere målrettet i det udenrigspolitiske arbejde, lyder opfordringen
  3. Man må mindre i moderne krig
    Grænserne for, hvad væbnede magter kan tillade sig, når de går i krig, er voldsomt indsnævret efter årtiers opråb fra menneskerettighedsorganisationer og granskninger fra pressen, mener flere forskere
  4. Forsker: ’Forsvarsaftale har for snævert fokus på Rusland’
    Med ny brigade og avancerede missiler risikerer partierne bag ny forsvarsaftale at investere for ensidigt i en trussel, der om få år kan vise sig overvurderet, mener professor Ole Wæver
  5. Forsker: Singapore-erklæring en stor symbolsk sejr for Nordkorea
    Donald Trump og Kim Jong-un underskrev tirsdag en aftale om atomnedrustning på Den Koreanske Halvø. Erklæringen kan ende som en sejr for Nordkorea og Trump, men et nederlag for USA
  6. Hvor blev fredsbevægelsen af?
    Det var en mindre forsamling, der stimlede sammen til demonstrationen ’Ja til fred og velfærd – Nej til NATO’s oprustning’ i anledningen af NATO-topmødet, som begyndte torsdag. Tidligere har fredsbevægelsen ellers samlet flere tusinde mennesker, men befolkningen føler sig ikke truet på samme måde som tidligere, forklarer forsker
  7. Kan vi leve med terroren?
    Terrorangreb synes at være blevet et permanent vilkår i Europa, men hvert nye angreb synes alligevel at ryste os i vores grundvold. Individuelt har vi lært at acceptere terrortruslen som en meget fjern, men tilstedeværende risiko. Men også det politiske system er nødt til at forholde sig mere rationelt til, hvilken trussel terroren reelt udgør, mener sikkerheds-forskeren Ole Wæver
  8. Eksperter: Verden var tættere på dommedag i 1980’erne end i dag
    Står menneskeheden virkelig på randen af dommedag, sådan som det såkaldte dommedagsur indikerer. Nej, siger tre danske sikkerhedseksperter: Vi var meget tættere på at udslette os selv i 1980’erne. Men måske skal vi til at frygte kunstig intelligens mere end atombomber