Person

Ole Wivel

Brevveksling fra Ole Wivels arkiv giver interessant, men sparsom indsigt

Per Øhrgaards udgivelse af brevvekslingen mellem forfatter Ole Wivel og hans ven, billedkunstner Sven Havsteen-Mikkelsen, giver et interessant indblik i et ungt menneskes søgen efter faste holdepunkter i en tid, hvor alt var i opløsning. Men Øhrgaard undgår ikke at tage markant stilling til Wivel-debatten og undgår dermed heller ikke på ærgerlig vis at åbne op for farvede læsninger af udvælgelsen fra det meget omdiskuterede Wivel-arkiv

'Her skal jeg komme med en indrømmelse'

Der er stor forskel på, hvordan offentligheden reagerer, når offentlige personer afslører kontroversielle hemmeligheder i deres forfatterskab. Ofte bliver det først en sag, når medierne siger, det er det

Gå tilbage, men aldrig til en fuser

Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer

En professionel idealist

I snart en menneskealder har forlæggeren Per Kofod præget den danske bogbranche. Hans ukuelige forsvar for smal litteratur af høj kvalitet har over årene ført til både kassesucceser og konkurser. Men blandt kollegerne står der ubetinget respekt om den kompromisløse forlægger

Alt er til stede altid

T.S. Eliots musikalske kvartetter i dansk tonefald

Almuedigteren og kætterkredsen

Det handlede for Martin A. Hansen og de andre digtere omkring tidsskriftet Heretica om at stirre ned i afgrunden uden at blinke

Et kulturkonservativt lokomotiv

Samfundsudvikling, politik, byudvikling og æstetik går hånd i hånd i Søren Ulrik Thomsens mesterlige essays

PET har altid interesseret sig for studerende

Lige nu er de iranske studerende i PET's søgelys. Men der er intet nyt i, at efterretningstjenesten interesserer sig for studentere, fortæller gamle studenterpolitikere. Tag bare 'mexicanersagen'. Og demonstrationerne mod Verdensbanken

Litteraturhistorie mellem bark og ved

Heretica. Heretica var tidsskriftet, der viste vejen ud af efterkrigstidens kulturkrise og samlede tidens vigtigste tænkere om en ny kunstnerisk modernisme. Men var Heretica en kulturel forpost eller en forhindring, der endte i indestængt kulturkonservatisme?

De rene mennesker

'Menneskets kamp mod magten er hukommelsens kamp mod glemselen', skrev Milan Kundera engang. I denne uge blev han beskyldt for at have været stikker, og det er pludselig svært at se, om han står på erindringens eller glemslens side ...

Sider

Mest læste

  1. Når jeg i dag tænker tilbage på hereticakredsen ved Nordsjællands guldrandede øresundskyst, slår det mig, hvilken helt uforlignelig boble i dansk litteraturhistorie, Knud W. Jensen og Ole Wivel som de primus motorer i fremstødet, de var, fik rejst for øjnene af os – mens det varede
  2. Året er 1952. Knud W. Jensen har købt forlaget Gyldendal, og med sig havde han taget og indsat Ole Wivel som central forlagsmand. Der var bare lige det, at de to havde en betændt fortid. Her et uddrag fra Pernille Stensgaards bog om Gyldendals historie
  3. Nok er nok. Hvis Niels Barfoed havde haft modet til at give sin succesrige 'ven' en på sinkadusen i begyndelsen af 1960'erne, ville hans erindringer ikke have haft sit skær af ynk
  4. Karen Blixen elskede Thorkild Bjørnvig, men han elskede ikke hende (nok). Ny bog om Pagtens umage par sætter nyt lys på en fascinerende historie om en mand mellem tre kvinder
  5. En gruppe mænd havde hele livet en fælles hemmelighed, som de gik langt for at beskytte. Fortællingen om Ole Wivel og Knud W. Jensen er nærmest filmisk
  6. 'Jeg kan ikke slippe 'The Waste Land' fra 1922'. Hans Hauge skriver om T. S. Eliot
  7. Interview med forfatteren Tage Skou-Hansen. Uddrag fra bogen 'Hånden over Ole'
  8. Ikke kun forfatteren Ole Wivel men også grundlæggeren af Louisiana-museet, Knud W. Jensen, flirtede kraftigt med nazismen i deres ungdom. Det hævdes i en ny bog om malersønnen Ole Høst, der døede som østfront-frivillig på nazisternes side