Person

Olga Ravn

Bogfolk

En bog, der aldrig ser ud til at miste sin stjerne, er Chuck Palahniuks Fight Club. Millioner af menneskerhar ladet sig rive med af det høje tempo, volden og de nihilistiske figurer

Opdullet Ditlevsen

Fantastisk at få Tove Ditlevsen ud af den litterære skammekrog, men hvorfor skal hendes fremragende klummer, kronikker og brevkassesvar udgives forklædt som dekadent selviscenesættelse med glimmerøjenskygge?

Smertefuld dvælen ved lus og urin

Olga Ravn giver metaforerne lang snor i sin nye roman. Det forbliver en temmelig lukket spøgelsesfest, indtil døren slås op på vid gab til hengemte traumer fra en barndom i sammenbragte familier

Familiehistoriens spøgelser

Olga Ravn: Nogle af de mest ufattelige relationer jeg har, er til stedsøskende, jeg ikke længere ser. Der er en underlig, næsten pervers ekskæreste-agtig følelse, hvor man ikke kan komme ud af den intimitet, som man på et tidspunkt er blevet castet til

Det perverse pigeblik

Det ornamenterede og yndige bliver pigevulgært, kritisk, kosmisk og konet hos nye digtere, som er født i 1990’erne. Den gurleske litteratur er kommet til landet

’Ting jeg hader er / at jeg hader mænd’

Det kønne og ækle, barndomsminder, kvindevrede og lol-katte blander sig skønt overfladisk i Olga Ravns hjemmelavede, pastelfarvede ’Mean Girl’

Blinde vinkler

Olga Ravn har på sin blog for nylig skrevet, at man skal medtænke sin egen position, hvis man omtaler bøger, der handler om erfaringer, som tilhører en særligt udsat gruppe eller minoritet

Brev til Olga

Nej, Olga Ravn, jeg tror ikke på generationsindhegning. Og hvorfor tror du ikke, at også forfattere fra andre generationer end din skriver ud fra samme anfægtelse, samme brændstof som jer? Forfatteren Mathilde Walter Clark svarer på Olga Ravns generationsartikel

Skriften findes i verden

Tre betænkeligheder ved at gøre etik til et generationsspørgsmål

Sider

Mest læste

  1. I det nye udvalg af Tove Ditlevsens digte sætter Olga Ravn digte fra to livsaldre sammen, så de kommenterer hinanden og udstiller den uopfyldelige længsel
  2. John Donnes berømte digt fra 1624 ‘No Man is an Island’ taler ind i en ny tid med Brexit, skærpede grænser mellem nationerne og øen Lindholm. 15 danske digtere genfortolker digtet
  3. Olga Ravns konsekvent udførte forsøg udi science fiction-genren, ’De ansatte’, lægger op til samfundskritisk protest mod en tilværelse defineret af arbejdets og effektivitetens logik
  4. Både i Vita Andersens ’Tryghedsnarkomaner’ og i ’Hold kæft og vær smuk’ bliver det tydeligt, at det artige er tænderskærende, hjerteskærende og dødeligt. Det artige barn er som den smukke kvinde, ingen ser dem, ingen giver dem taletid. Hvordan taler det oversete barn, hvordan taler den smukke kvinde? Det er dem, vi lytter til, når vi læser Vita Andersen, skriver Olga Ravn om genudgivelsen af de to bøger
  5. Generation Etik blev en gruppe yngre forfattere for nylig kaldt her i avisen, men har litteraturen ikke altid haft en politisk dimension? Måske. Men det kan være på tide at gøre op med ideen om tekstens autonomi, mener litteraturkritiker.
  6. Det er biologiens pres, der råder i den nye litteratur. De unge forfattere er vrede på kroppen og dens besværligheder, men også kroppens muligheder udforskes. Det, der kendetegner den nye litteratur, er ifølge kritiker og lektor Elisabeth Friis et uironisk forhold til kroppen
  7. Det ornamenterede og yndige bliver pigevulgært, kritisk, kosmisk og konet hos nye digtere, som er født i 1990’erne. Den gurleske litteratur er kommet til landet
  8. Hun har endnu ikke udgivet en bog, men er allerede kritikernes yndling. Hun er 25 år og hedder Olga Ravn. På tirsdag debuterer hun på Gyldendal med digtsamlingen ’Jeg æder mig selv som lyng’