Person

Olga Ravn

Det er muligt at gøre den samfundsundergravende heks attråværdig

Hvis det er muligt at fremmane et skræmmebillede af kvinden som den potentielt samfundsundergravende heks, så er det også muligt at vende dette billede på hovedet og gøre den samfundsundergravende heks attråværdig

Olga Ravns ’Den hvide rose’ er en poetisk magtdemonstration

Olga Ravn er klædeligt monoman i sin nye digtsamling om at leve tæt på alvorlig sygdom og om det ørkesløse ved ulykkelig kærlighed

Bogfolk

En bog, der aldrig ser ud til at miste sin stjerne, er Chuck Palahniuks Fight Club. Millioner af menneskerhar ladet sig rive med af det høje tempo, volden og de nihilistiske figurer

Opdullet Ditlevsen

Fantastisk at få Tove Ditlevsen ud af den litterære skammekrog, men hvorfor skal hendes fremragende klummer, kronikker og brevkassesvar udgives forklædt som dekadent selviscenesættelse med glimmerøjenskygge?

Fem forfattere om Tove Ditlevsen: ’Hun smadrer det smukke’

Olga Ravn, Mette Moestrup, Kamilla Hega Holst, Daniel Dalgaard og Stine Pilgaard fortæller om, hvad Tove Ditlevsen betyder for dem i dag, næsten fyrre år efter hendes død

Smertefuld dvælen ved lus og urin

Olga Ravn giver metaforerne lang snor i sin nye roman. Det forbliver en temmelig lukket spøgelsesfest, indtil døren slås op på vid gab til hengemte traumer fra en barndom i sammenbragte familier

I Olga Ravns ’Celestine’ er det familiehistorien, der spøger

Olga Ravn: Nogle af de mest ufattelige relationer jeg har, er til stedsøskende, jeg ikke længere ser. Der er en underlig, næsten pervers ekskæreste-agtig følelse, hvor man ikke kan komme ud af den intimitet, som man på et tidspunkt er blevet castet til

Det perverse pigeblik

Det ornamenterede og yndige bliver pigevulgært, kritisk, kosmisk og konet hos nye digtere, som er født i 1990’erne. Den gurleske litteratur er kommet til landet

’Ting jeg hader er / at jeg hader mænd’

Det kønne og ækle, barndomsminder, kvindevrede og lol-katte blander sig skønt overfladisk i Olga Ravns hjemmelavede, pastelfarvede ’Mean Girl’

Sider

Mest læste

  1. ’Mit arbejde’ er et skrammel af en bog, som et krat eller en filtret garnnøgle. Der er gentagelser og udposninger, der er både komiske og ulykkelige øjeblikke undervejs. Den er både irriterende og en stor glæde at læse sig igennem
  2. Olga Ravn vil i sin nye roman, ’Mit Arbejde’, sætte ord på alle de tabuer, der stadig er forbundet med fødselsdepression og moderskab. Selv skrev hun sig gennem den skam og den krise, hun oplevede, da hun fødte sit første barn, og resultatet er bogen, der udkommer på fredag
  3. John Donnes berømte digt fra 1624 ‘No Man is an Island’ taler ind i en ny tid med Brexit, skærpede grænser mellem nationerne og øen Lindholm. 15 danske digtere genfortolker digtet
  4. Olga Ravns konsekvent udførte forsøg udi science fiction-genren, ’De ansatte’, lægger op til samfundskritisk protest mod en tilværelse defineret af arbejdets og effektivitetens logik
  5. I det nye udvalg af Tove Ditlevsens digte sætter Olga Ravn digte fra to livsaldre sammen, så de kommenterer hinanden og udstiller den uopfyldelige længsel
  6. Det er biologiens pres, der råder i den nye litteratur. De unge forfattere er vrede på kroppen og dens besværligheder, men også kroppens muligheder udforskes. Det, der kendetegner den nye litteratur, er ifølge kritiker og lektor Elisabeth Friis et uironisk forhold til kroppen
  7. Flere ting i Informations serie kan diskuteres, men ikke, at der i dansk litteratur har fundet en vending sted fra det indadvendte og eksistentielle til det udadvendte sociale og politiske. Det har der uomtvisteligt
  8. Olga Ravns debut ’Jeg æder mig selv om lyng’ er en ambitiøs og gennemarbejdet digtsamling, som vil ligge på natborde og i læsehuler længe