Person

Ove Korsgaard

Kampen om folket

Betydningen af ordet folk er dagens mest centrale ideologiske kampplads, mener professor Ove Korsgaard. I nutidens multikulturelle samfund må den forestilling opgives, at det danske folk i politisk forstand er identisk med det danske folk i kulturel forstand

Sider

Mest læste

  1. Trods enkelte mangler er Ove Korsgaards bog en kærkommen og kritisk introduktion til gigafænomenet N.F.S. Grundtvig, hvis betydning i danmarkshistorien og den nationale selvoplevelse ikke kan overvurderes
  2. 1770-73 var tre år med en hidtil uset grad af ytringsfrihed i Danmark og verden. Pamfletter, smædeskrifter og komiske svinestreger føg om ørerne på folk, og Danmark så helt anderledes ud, da det hele var overstået. Information har spurgt en litteraturhistoriker, en ytringsfrihedsekspert, en professor i etnologi og en professor i pædagogik om periodens indflydelse
  3. I 1817 stillede Grundtvig helt grundlæggende spørgsmål som: Hvad er det, der kendetegner os som mennesker? Hvornår opstår der bevidsthed i babyer? Hvad er forskellen på mennesker og dyr? Findes der bevidsthed hos bier? Ud af de spørgsmål formede han sit menneskesyn. I sin nye bog er Ove Korsgaard gået på jagt efter de grundlæggende spørgsmål i Grundvigs tænkning. Her et uddrag
  4. Konkurrencestaten er ikke en anden statsform end velfærd, men en revision af velfærdsstaten. Sådan lyder det i Ove K. Pedersens oplysende og urovækkende nye bog, hvor han svarer igen på kritikken af hans bog fra 2011 om konkurrencestaten
  5. Ove Korsgaard fortæller i ny bog den storslåede og tragiske historie om dansk landbrugs ud- og afvikling. ’Solskin for det sorte muld’ er en art erindringer fra landbrugssønnen, der via sine akademiske kundskaber perspektiverer den kultur, han selv trådte ud af i 1960’erne. En landbokultur fæstnet på dyder som nøjsomhed og nærhed til produktion, vi måske finder tilbage til
  6. Før skulle DR blot lægge særlig vægt på at formidle den kristne kulturarv, men med den nye public service-kontrakt skal det nu også fremgå tydeligt af DR’s programflade, at vort samfund har sin rod i kristendommen. Det får en religionshistoriker til at advare mod at gøre statsradiofonien til et kristent propagandaapparat. Omvendt ser en kulturhistoriker intet odiøst i formuleringen: Vi er jo præget af kristendommen, lyder det