Fortsætter gabet mellem forventningerne og den offentlige sektors ydeevne med at vokse, så kan resultatet kan meget vel blive, at de tendenser, vi allerede har set, vil forstærkes. De stærkeste melder sig ud af fællesskabet og finder deres egne løsninger. Hvis man med penge på lommen kan betale sig til ordentlig pleje og omsorg på sine gamle dage, vil mange være fristet til at vælge det frem for et skrantende kommunalt tilbud. Den offentlige sektor bliver dermed for de, der ikke har råd og mulighed for andet. Og hvem skal så være der til at stille krav og presse på for, at de ældre, eleverne, børnene, de handicappede og syge får en ordentlig behandling. Hvis de, der har overskuddet til det, har fundet bedre private tilbud, er det måske vel optimistisk at forlange, at de både skal være solidariske og villige til at betale for de, der hænger tilbage i det offentlige.
