Paul la Cour

I dag signaleres en ny grøn revolution fra mange sider. Skal Danmark stille sig i spidsen for den, forudsætter det dels, at der sættes ord på visionen som et nationalt projekt, dels at politikerne skaber rammerne og incitamenterne. Spørger man regeringen, lyder svaret - i transport- og energiminister Flemming Hansens formidling af statsministerens og finansministerens tænkning - at, "Vi er ikke planøkonomer, vi lader markedet bestemme". Spørger man ledende fag- og erhvervsfolk, er svaret, at man har brug for: - en offentlig regulering med vedtagne mål for, hvor langt man skal nå med vindkraft, biobrændsel, elbesparelser, CO2-reduktion osv. - en national planlægning, der sikrer den nødvendige sammenhæng mellem de forskellige dele af energi- og transportsystemet - en stærkt øget offentlig støtte til forskning og udvikling samt demonstrationsprojekter med de nye teknologier. Og spørger man her på stedet, er svaret, at der er brug for rollemodeller, lederskikkelser, ildsjæle, der kan italesætte den grønne vision, bevæge folket til at understøtte, snarere end frygte projektet og hæve den nationale politiske diskurs op over navlebeskuende skænderier om skattestop, efterlønsalder og indvandringsstop. Hvis der er noget, danskerne for tiden har brug for, er det højere til loftet og noget at være stolte over.