Person

Pelle Dragsted

Nu har Mette Frederiksen chancen for at forme det næste økonomiske paradigme

Nyliberalismen har spillet fallit, og selv dens bannerførere har erkendt det. Men hvad træder i stedet? Europas venstreorienterede regeringer bør være fødselshjælpere for en ny grøn, demokratisk og solidarisk økonomisk model, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg

Forsvar for Anahita Malakians bruger frihedsrettigheder som en tankeløs floskel

Sagen om den knuste rude på Anahita Malakians’ burgerbar i Nordvest viser, hvordan ytringsfrihed og retsstat bliver til tankeløse floskler, når den antiislamiske højrefløj anses for politisk legitim, skriver historiker Albert Scherfig og antropolog Laura Na Blankholm i dette debatindlæg

Vi bør styrke velfærden ved at trykke flere penge

I økonomisk politik er man enige om, at velfærdssystemet er baseret på skatter og afgifter. Men sådan behøver det ikke være. Staten kan godt vælge at skabe penge til for eksempel at finansiere forståelsespapiret, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg

Magtkamp i Enhedslisten: »Der er for mange i hovedbestyrelsen, der har et ønske om at kontrollere folketingsgruppen«

Forholdet mellem Enhedslistens hovedbestyrelse og folketingsgruppen er så betændt, at en af partiets centrale figurer, tidligere borgmester Mikkel Warming trækker sig op til partiets årsmøde i weekenden. Som flere andre fremtrædende medlemmer frygter han, at hovedbestyrelsens kontrol af folketingsgruppen kan blokere for røde resultater under den nye regering

Økonomers mangel på selvkritik spænder ben for faglig udvikling

Samfundsvidenskaben har en rig tradition for selvkritik og faglig udvikling, men det gælder ikke for økonomerne. Manglen på faglig pluralisme betyder, at grundlæggende antagelser ikke udfordres og udvikles, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg

Coop: Vi trækker i de grønne veste, ikke de gule

Demokratiske virksomheder betyder åbenhed, ’et medlem, en stemme’ og stor mulighed for kontrol – principper, der er gode at have med sig i dag, hvor private virksomheder aldrig har haft større indflydelse på samfundet, skriver Coops formand Lasse Bolander i dette debatindlæg

Medarbejdereje er kun afgørende, hvis virksomheden støtter opgør med kapitalismen

Medarbejdereje er ikke nok, hvis ambitionen er frigørelse fra kapitalismens tvang. Tænk, hvis COOP sendte madpakker til de sociale kampe i Hongkong eller klimastrejkerne i stedet for bare at være optaget af konkurrencen med andre virksomheder, skriver Eskil Halberg i dette debatindlæg.

Pelle Dragsted: ’Prol’ er ikke bare et sjovt synonym for kikset, det bunder i fordomme

’Er det prol eller fedt?’ spørger de kulturelt privilegerede hinanden i spøg – med klare negative konnotationer til det at tilhøre arbejderklassen. Men fordomme rettet mod lavere sociale lag er ikke spor mere i orden end dem, der retter sig mod seksuelle eller etniske mindretal, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg

Sådan blev Enhedslisten et magtparti

For første gang nogensinde har Enhedslisten været med til at formulere grundlaget for en regering. Men indflydelse koster ideologisk renhed, og ikke alle har været enige i den nye linje. For hvor meget kan man deltage i forvaltningen af et kapitalistisk samfund, man principielt ønsker at afvikle? Dette er historien om, hvordan Enhedslisten fik magt

De røde står til at få et kanonvalg. Men om det fører til rød politik, er mere usikkert

SF og Enhedslisten står i flere målinger til at få det sammenlagt bedste valg nogensinde, og rød bloks føring er massiv. Men kan man tale om et muligt systemskifte, og hvad skal det røde momentum i så fald bruges til? De røde har festet før – og er blevet slukørede bagefter

Sider

Mest læste

  1. Sagen om den knuste rude på Anahita Malakians’ burgerbar i Nordvest viser, hvordan ytringsfrihed og retsstat bliver til tankeløse floskler, når den antiislamiske højrefløj anses for politisk legitim, skriver historiker Albert Scherfig og antropolog Laura Na Blankholm i dette debatindlæg
  2. Forholdet mellem Enhedslistens hovedbestyrelse og folketingsgruppen er så betændt, at en af partiets centrale figurer, tidligere borgmester Mikkel Warming trækker sig op til partiets årsmøde i weekenden. Som flere andre fremtrædende medlemmer frygter han, at hovedbestyrelsens kontrol af folketingsgruppen kan blokere for røde resultater under den nye regering
  3. I økonomisk politik er man enige om, at velfærdssystemet er baseret på skatter og afgifter. Men sådan behøver det ikke være. Staten kan godt vælge at skabe penge til for eksempel at finansiere forståelsespapiret, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg
  4. Medlemmer af Enhedslistens hovedbestyrelse mener, den har usund dynamik og modarbejder partiets indflydelse.
  5. Nyliberalismen har spillet fallit, og selv dens bannerførere har erkendt det. Men hvad træder i stedet? Europas venstreorienterede regeringer bør være fødselshjælpere for en ny grøn, demokratisk og solidarisk økonomisk model, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
  6. Samfundsvidenskaben har en rig tradition for selvkritik og faglig udvikling, men det gælder ikke for økonomerne. Manglen på faglig pluralisme betyder, at grundlæggende antagelser ikke udfordres og udvikles, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
  7. ’Er det prol eller fedt?’ spørger de kulturelt privilegerede hinanden i spøg – med klare negative konnotationer til det at tilhøre arbejderklassen. Men fordomme rettet mod lavere sociale lag er ikke spor mere i orden end dem, der retter sig mod seksuelle eller etniske mindretal, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
  8. For første gang nogensinde har Enhedslisten været med til at formulere grundlaget for en regering. Men indflydelse koster ideologisk renhed, og ikke alle har været enige i den nye linje. For hvor meget kan man deltage i forvaltningen af et kapitalistisk samfund, man principielt ønsker at afvikle? Dette er historien om, hvordan Enhedslisten fik magt