Person

Pelle Dragsted

Vi bør styrke velfærden ved at trykke flere penge

I økonomisk politik er man enige om, at velfærdssystemet er baseret på skatter og afgifter. Men sådan behøver det ikke være. Staten kan godt vælge at skabe penge til for eksempel at finansiere forståelsespapiret, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg

Magtkamp i Enhedslisten: »Der er for mange i hovedbestyrelsen, der har et ønske om at kontrollere folketingsgruppen«

Forholdet mellem Enhedslistens hovedbestyrelse og folketingsgruppen er så betændt, at en af partiets centrale figurer, tidligere borgmester Mikkel Warming trækker sig op til partiets årsmøde i weekenden. Som flere andre fremtrædende medlemmer frygter han, at hovedbestyrelsens kontrol af folketingsgruppen kan blokere for røde resultater under den nye regering

Økonomers mangel på selvkritik spænder ben for faglig udvikling

Samfundsvidenskaben har en rig tradition for selvkritik og faglig udvikling, men det gælder ikke for økonomerne. Manglen på faglig pluralisme betyder, at grundlæggende antagelser ikke udfordres og udvikles, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg

Coop: Vi trækker i de grønne veste, ikke de gule

Demokratiske virksomheder betyder åbenhed, ’et medlem, en stemme’ og stor mulighed for kontrol – principper, der er gode at have med sig i dag, hvor private virksomheder aldrig har haft større indflydelse på samfundet, skriver Coops formand Lasse Bolander i dette debatindlæg

Medarbejdereje er kun afgørende, hvis virksomheden støtter opgør med kapitalismen

Medarbejdereje er ikke nok, hvis ambitionen er frigørelse fra kapitalismens tvang. Tænk, hvis COOP sendte madpakker til de sociale kampe i Hongkong eller klimastrejkerne i stedet for bare at være optaget af konkurrencen med andre virksomheder, skriver Eskil Halberg i dette debatindlæg.

Pelle Dragsted: ’Prol’ er ikke bare et sjovt synonym for kikset, det bunder i fordomme

’Er det prol eller fedt?’ spørger de kulturelt privilegerede hinanden i spøg – med klare negative konnotationer til det at tilhøre arbejderklassen. Men fordomme rettet mod lavere sociale lag er ikke spor mere i orden end dem, der retter sig mod seksuelle eller etniske mindretal, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg

Sådan blev Enhedslisten et magtparti

For første gang nogensinde har Enhedslisten været med til at formulere grundlaget for en regering. Men indflydelse koster ideologisk renhed, og ikke alle har været enige i den nye linje. For hvor meget kan man deltage i forvaltningen af et kapitalistisk samfund, man principielt ønsker at afvikle? Dette er historien om, hvordan Enhedslisten fik magt

De røde står til at få et kanonvalg. Men om det fører til rød politik, er mere usikkert

SF og Enhedslisten står i flere målinger til at få det sammenlagt bedste valg nogensinde, og rød bloks føring er massiv. Men kan man tale om et muligt systemskifte, og hvad skal det røde momentum i så fald bruges til? De røde har festet før – og er blevet slukørede bagefter

Nyt udspil: Enhedslisten vil lette skatten for demokratiske virksomheder

Med et nyt udspil vil Enhedslisten gøre livet lettere for demokratiske virksomheder. Det skal blandt andet ske ved at give en skatterabat til virksomhedsejere, der vil overdrage deres virksomhed til medarbejderne. Ifølge økonom kan differentieret skat være konkurrenceforvridende

FOLK

FOLK fra dagens avis

Sider

Mest læste

  1. En såkaldt indslusningsløn vil ifølge højrefløjen hjælpe uproduktive folk ind på arbejdsmarkedet og give dem adgang til bedre job. Men alle erfaringer viser, at det i stedet skaber et lavtlønnet B-hold af ’working poor’ og gør samfundet fattigere, skriver Pelle Dragsted i dette debatindlæg
  2. Fagbevægelsen siger, at den er imod ulighed. Men i den nye overenskomstaftale har de mere vellønnede fagforeninger igen holdt fast i, at lønstigningerne skal fordeles i procent. Det betyder, at dem med de højeste indkomster, får den største lønstigning, skriver Pelle Dragsted i dette debatindlæg
  3. ’Er det prol eller fedt?’ spørger de kulturelt privilegerede hinanden i spøg – med klare negative konnotationer til det at tilhøre arbejderklassen. Men fordomme rettet mod lavere sociale lag er ikke spor mere i orden end dem, der retter sig mod seksuelle eller etniske mindretal, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
  4. Det har skabt glæde, at Twitter har blokeret Donald Trump efter angrebet på Kongressen. Men det er helt uholdbart at lade private selskaber sætte rammerne for den offentlige debat og bekræfter igen behovet for demokratisering af techgiganterne, skriver Pelle Dragsted i dette debatindlæg
  5. Enhedslistens landsmøde valgte i weekenden ikke at behandle et forslag om at ændre partiets rotationsprincip. Dermed skal partiet formentlig snart finde en ny politisk ordfører
  6. I økonomisk politik er man enige om, at velfærdssystemet er baseret på skatter og afgifter. Men sådan behøver det ikke være. Staten kan godt vælge at skabe penge til for eksempel at finansiere forståelsespapiret, skriver tidligere finansiel rådgiver Ivan Breinholt Leth i dette debatindlæg
  7. På trods af Pelle Dragsteds neutrale beskrivelse af fortidens planøkonomiske rædselsregimer, må vi ikke glemme de menneskelige skæbner, der led under dem. I stedet for at begrænse hinandens frihed bør vi have tillid til vores medmenneskers valg, skriver Peter Bjerregaard og Simon Dorph Nørgaard i dette debatindlæg
  8. Pia Kjærsgaard burde ikke have afbrudt Pelle Dragsted under påskud af at håndhæve »en ordentlig tone« i Folketinget. Hun misbruger sin magtposition som Folketingets formand til at begrænse en politisk modstander, der kritiserer en af hendes partifæller