Person

Per Aage Brandt

En næsten uspillelig sax

Per Aage Brandt iagttager vejrets omskiftelighed og dyrker poesiens uforudsigelighed i fire digtbøger, udsendt som én eksistens- og sprogfilosofisk pakke

Per Aage Brandts pseudoafsløringer om Foucault falder for et typisk Foucault-kneb

Michel Foucaults spillevende, posthume begærsgenealogi spidder kristendommen. Dag Heede svarer igen på Per Aage Brandts kritiske udlægning af Foucaults spiritualitet

Er Foucault en middelalderlig, skamfuld eller ukritisk tænker?

Ifølge Per Aage Brandt indeholder et ikke før udgivet interview med Foucault nøglen til den franske filosofs værk, som »ingen har kunnet finde hoved eller hale på«. Men hvem er det, der ikke kan det? Hvilken form for kritik kræver det at lære noget nyt? Og kan man undgå at begynde i fordommen?

På fransk kalder man en dum idiot ’con’ – og det betyder kusse

I Frankrig er mange kraftudtryk af seksuel karakter, hos germanerne er de latrinære. Vi har ringet til forfatter og sprogforsker Per Aage Brandt for at forstå #MeToo-debatten i Frankrig, en katolsk kultur, der stadig er delt i to: mandehørm og parfumereret kvindekultur

Guddommelig sex

Det er ikke så mærkeligt, at de militante katolikker i dag ikke vil anerkende uproduktiv sex. Ellers ville deres præster ikke kunne gøre deres hellighed gældende ved ikke at have sex, og i så fald ville de blive protestanter. Protestanterne har til gengæld det problem, at de kun har »arvesynden« at gøre godt med: det paradisiske frugtplukkeri. Per Aage Brandt leverer her et lille bidrag til kønnets teologi

Tekstens teater

Per Aage Brandt folder sprogøret ud i sine 170 – på én gang sørgelige og sjove – sekslinjede digte

Tankeleg og tomgang

Lige så inspirerende Per Aage Brandt kan være som essayskrivende semiotisk analytiker, lige så tynd og uinspireret kan han virke som digter

Duppeditters uudgrundelighed

Nye sjove og kloge, men frem for alt totalt uforudsigelige digte af Per Aage Brandt

En poetisk læser

Jeg læser alt, som om det var poesi, selv poesi, siger Per Aage Brandt, semiotiker, forfatter og medstifter af Forfatterskolen, der i dag fejrer sit 25-årsjubilæum

’Man lærer mere ved at være ansat på en salatfabrik end ved at gå på forfatterskole’

Modstanden var massiv, da Poul Borum og Per Aage Brandt i 1987 besluttede at oprette en dansk forfatterskole. I store dele af kulturlivet fnyste man ved tanken. I dag, 25 år senere, er det svært at forestille sig et litterært miljø uden arven fra kældereksperimentet i Nansensgade. Information tegner her et rids af begyndelsen

Sider

Mest læste

  1. Ifølge Per Aage Brandt indeholder et ikke før udgivet interview med Foucault nøglen til den franske filosofs værk, som »ingen har kunnet finde hoved eller hale på«. Men hvem er det, der ikke kan det? Hvilken form for kritik kræver det at lære noget nyt? Og kan man undgå at begynde i fordommen?
  2. Michel Foucaults spillevende, posthume begærsgenealogi spidder kristendommen. Dag Heede svarer igen på Per Aage Brandts kritiske udlægning af Foucaults spiritualitet
  3. Dyrisk. Ursula Andkjær Olsen undersøger menneskelig dyriskhed, usårlighedstrang og paranoia i sin digtsamling, ’Det 3. årtusindes hjerte’. Meget af det er erfaringer, hun har gjort sig efter at have fået en søn
  4. Det er ikke så mærkeligt, at de militante katolikker i dag ikke vil anerkende uproduktiv sex. Ellers ville deres præster ikke kunne gøre deres hellighed gældende ved ikke at have sex, og i så fald ville de blive protestanter. Protestanterne har til gengæld det problem, at de kun har »arvesynden« at gøre godt med: det paradisiske frugtplukkeri. Per Aage Brandt leverer her et lille bidrag til kønnets teologi
  5. Til politisk kunstdiskussion i Overgaden, hvor Leni Riefensthal var med uden at være til stede, og Erik A. Frandsen gik i vrede
  6. Modstanden var massiv, da Poul Borum og Per Aage Brandt i 1987 besluttede at oprette en dansk forfatterskole. I store dele af kulturlivet fnyste man ved tanken. I dag, 25 år senere, er det svært at forestille sig et litterært miljø uden arven fra kældereksperimentet i Nansensgade. Information tegner her et rids af begyndelsen
  7. I Frankrig er mange kraftudtryk af seksuel karakter, hos germanerne er de latrinære. Vi har ringet til forfatter og sprogforsker Per Aage Brandt for at forstå #MeToo-debatten i Frankrig, en katolsk kultur, der stadig er delt i to: mandehørm og parfumereret kvindekultur
  8. Der er ryddet op i skovbunden i dansk jazz, så de fleste af de jazz-cd'er, der er udkommet i årets løb, kan kaldes uomgængelige - og måske endda 'ægte kunst'