Dette blev ugen, hvor vi hamstrede håndsprit, talte om håndtryk og lærte, hvorfor det er fedt at handle med diktatorer. Og så skruede Per Arnoldi helt op for boomerboxen. Ugerevyen opsummerer en stærkt smittende uge
Hver uge udvælger redaktionen fire citater fra ugen, der gik i den den offentlige debat. I sidste uge trak den danske kunstner Per Arnoldi en del opmærksomhed til sig, efter at han havde givet et interview i Berlingske. Ugens citatquiz kan i denne uge godt siges at være en Per Arnoldi quiz. Men hvor mange af de fire citater står Per Arnoldi for? Et, to – eller måske dem alle sammen? Test dig selv her og se, hvor godt du har fulgt med.
’Parasite’ skaber social forandring, og Filmstriben er slet ikke så upopulær alligevel. Et armbånd kan blokere overvågningen i dit hjem, og så byder Kulturredaktionen på en Per Arnoldi-fri weekend
Politikernes forivrede fordømmelse af Jakob Jakobsens værk ’Dødsfald’ viser, hvordan had og foragt er blevet en retorisk kapital, som truer med at underminere både kunsten og demokratiet
Kort inden åbningen af to kunstpavilloner i Vestjylland blev de vandaliseret af en nynazistisk bevægelse. Bevægelsen ser Per Arnoldi og modernistisk kunst som en trussel for samfundet. Det minder om 1930’erne, siger forsker
Per Arnoldi er indbegrebet af god smag. Hans farvestrålende plakatkunst udgør sammen med Wegners møbler og PH’s lamper en slags kulturradikal treenighed, som ikke bare handler om at give folk noget pænt at kigge på, men om at understøtte velfærdsstaten med opbyggelig kunst. Selv ville den bogaktuelle kunstner dog ønske, at han havde gjort sig lidt mere umage
Der er god grund til at diskutere ændringer af den nuværende kunststøtte, men igen at hive Rifbjerg og Arnoldi frem som skrækeksempler er ikke andet end populisme og med til at afspore en vigtig debat
Per Arnoldis utidige sortie fra Statens Kunstråd viser desværre, at de faglige kompetencer og den praktiske indsigt, som kunstnerne besidder, får sværere og sværere ved at trænge igennem den administrative og politiske maskine, som kunststøtten er i dag
Per Arnoldi er indbegrebet af god smag. Hans farvestrålende plakatkunst udgør sammen med Wegners møbler og PH’s lamper en slags kulturradikal treenighed, som ikke bare handler om at give folk noget pænt at kigge på, men om at understøtte velfærdsstaten med opbyggelig kunst. Selv ville den bogaktuelle kunstner dog ønske, at han havde gjort sig lidt mere umage
Per Arnoldi assisterede Mærsk Mc-Kinney Møller i desavoueringen af operaens arkitektoniske udtryk, hævder Henning Larsen. Selv vil billedkunsteren lade arkitekten 'synge solo'
Edvard Munch-udstilling på Ordrupgaard fokuserer ikke alene på Munchs behandling af en psykose i København. Med tre aftenforedrag forsøger museet også at belyse skæringspunktet mellem kunst og psykiatri
Den kontroversielle formand, Per Arnoldi, har med omgående virkning valgt at stoppe som formand for Statens Kunstråd. Hvervet passer ikke til hans temperament, skriver han i sit fratrædelsesbrev, hvor han samtidig forholder sig skeptisk til hele kunstrådets virke og væsen
Hvis man skal blære sig, skal man gøre det diskret og egentlig ret uengageret. Som andenvikarens gode ven, der spiser på Noma og siger, at det egentlig ikke var ret ulækkert
»Kunstnerne er de mennesker, der ved et eller andet slumpetræf er begavede med denne særlige fortælleevne, og som forøvrigt har følt sig forpligtede til at forfine, øve og skærpe dette talent gennem hårdt arbejde. For først når fortællingen er artikuleret til det yderste, bliver der mening i at tilbyde den til andre.«
Kort inden åbningen af to kunstpavilloner i Vestjylland blev de vandaliseret af en nynazistisk bevægelse. Bevægelsen ser Per Arnoldi og modernistisk kunst som en trussel for samfundet. Det minder om 1930’erne, siger forsker
