Person

Per Arnoldi

Kunstens kerneopgave er at være et alternativ til massekulturen

Politikernes forivrede fordømmelse af Jakob Jakobsens værk ’Dødsfald’ viser, hvordan had og foragt er blevet en retorisk kapital, som truer med at underminere både kunsten og demokratiet

Da nynazister vandaliserede kunstværker i Skjern og Tarm og kaldte Per Arnoldi en »folkefjende«

Kort inden åbningen af to kunstpavilloner i Vestjylland blev de vandaliseret af en nynazistisk bevægelse. Bevægelsen ser Per Arnoldi og modernistisk kunst som en trussel for samfundet. Det minder om 1930’erne, siger forsker

FOLK

FOLK fra dagens avis

Per Arnoldi: ’Dybest set ville jeg gerne gøre det om. Hele mit værk. Alt, hvad jeg har rørt ved.’

Per Arnoldi er indbegrebet af god smag. Hans farvestrålende plakatkunst udgør sammen med Wegners møbler og PH’s lamper en slags kulturradikal treenighed, som ikke bare handler om at give folk noget pænt at kigge på, men om at understøtte velfærdsstaten med opbyggelig kunst. Selv ville den bogaktuelle kunstner dog ønske, at han havde gjort sig lidt mere umage

Sæsonbetinget forargelse

Der er god grund til at diskutere ændringer af den nuværende kunststøtte, men igen at hive Rifbjerg og Arnoldi frem som skrækeksempler er ikke andet end populisme og med til at afspore en vigtig debat

Sæt kunsten fri af systemet

Per Arnoldis utidige sortie fra Statens Kunstråd viser desværre, at de faglige kompetencer og den praktiske indsigt, som kunstnerne besidder, får sværere og sværere ved at trænge igennem den administrative og politiske maskine, som kunststøtten er i dag

Farvel og tak!

Det er en skam, at den første aktive kunstner på den post ikke kan forene sit arbejde som kunstner med arbejdet i Kunstrådet

Arnoldi forlader Statens Kunstråd

Den kontroversielle formand, Per Arnoldi, har med omgående virkning valgt at stoppe som formand for Statens Kunstråd. Hvervet passer ikke til hans temperament, skriver han i sit fratrædelsesbrev, hvor han samtidig forholder sig skeptisk til hele kunstrådets virke og væsen

Kunsten rører stadig folket

Ingen kunstner har nogensinde lavet kunst for at overgå chokeffekten fra hændelser, som udsletter tusindvis af menneskeliv og afslører menneskers afgrundsdybe grusomhed. Hvor er det tabubrydende i det?

Kunsten kan ikke længere bryde tabuer

Med Wikileaks og direkte tv-billeder har journalistikken overtaget kunstens rolle som tabubryder. Provokunstnerne kan ikke længere overraske og bidrage med nye vinkler til samfundsdebatten, mener blandt andre den kommende formand for Statens Kunstråd, Per Arnoldi. Han er i tvivl om, hvad kunsten i stedet skal

Sider

Mest læste

  1. Kort inden åbningen af to kunstpavilloner i Vestjylland blev de vandaliseret af en nynazistisk bevægelse. Bevægelsen ser Per Arnoldi og modernistisk kunst som en trussel for samfundet. Det minder om 1930’erne, siger forsker
  2. Hvis man skal blære sig, skal man gøre det diskret og egentlig ret uengageret. Som andenvikarens gode ven, der spiser på Noma og siger, at det egentlig ikke var ret ulækkert
  3. Per Arnoldi er indbegrebet af god smag. Hans farvestrålende plakatkunst udgør sammen med Wegners møbler og PH’s lamper en slags kulturradikal treenighed, som ikke bare handler om at give folk noget pænt at kigge på, men om at understøtte velfærdsstaten med opbyggelig kunst. Selv ville den bogaktuelle kunstner dog ønske, at han havde gjort sig lidt mere umage
  4. Edvard Munch-udstilling på Ordrupgaard fokuserer ikke alene på Munchs behandling af en psykose i København. Med tre aftenforedrag forsøger museet også at belyse skæringspunktet mellem kunst og psykiatri
  5. Den nyudnævnte formand for Kunstrådet, Per Arnoldi, møder hård kritik efter sin udmelding om, at kunst ikke skal være provokerende. Det er et alt for snævert kunstsyn, lyder kritikken fra store dele af det kunstneriske miljø
  6. Med sit smædeskrift 'De skal sige tak!' har arkitekt Henning Larsen taget hul på et kapitel om Operaen, som den magtfulde Mærsk Mc-Kinney Møller næppe havde forventet. Men at Møller skriver videre på kapitlet, er til gengæld forventeligt, vurderer Ole Lange, professor i virksomhedshistorie og tidligere mangeårig erhvervmedarbejder på Information
  7. Per Arnoldi assisterede Mærsk Mc-Kinney Møller i desavoueringen af operaens arkitektoniske udtryk, hævder Henning Larsen. Selv vil billedkunsteren lade arkitekten 'synge solo'
  8. »Kunstnerne er de mennesker, der ved et eller andet slumpetræf er begavede med denne særlige fortælleevne, og som forøvrigt har følt sig forpligtede til at forfine, øve og skærpe dette talent gennem hårdt arbejde. For først når fortællingen er artikuleret til det yderste, bliver der mening i at tilbyde den til andre.«