Menu
Log ind

Person

Per Arnoldi

Kunst skal ikke provokere. Slet ikke. Kunst skal heller ikke skabe debat, nej, kunst skal berige. Provokation og debat kan så eventuelt udspringe af berigelsen, mener Per Arnoldi, der i april overtager formandsposten for Kunstrådet.

Per Arnoldi

»Kunstnerne er de mennesker, der ved et eller andet slumpetræf er begavede med denne særlige fortælleevne, og som forøvrigt har følt sig forpligtede til at forfine, øve og skærpe dette talent gennem hårdt arbejde. For først når fortællingen er artikuleret til det yderste, bliver der mening i at tilbyde den til andre.«

'Billederne kender jeg'

Kunstrådets nye formand Per Arnoldis yndlingsbog er et kunstnerleksikon uden billeder – dem kender han i forvejen

Øvlisen om Arnoldi

Den afgående formand for Statens Kunstråd, Mads Øvlisen, har tidligere udtalt, at kunsten skal provokere og skabe debat. Øvlisens efterfølger, Per Arnoldi, gav i forbindelse med sin udnævnelse over for Information udtryk for en noget anden opfattelse af kunstens rolle

LEDER: Provokation

Han er bemærkelsesværdig slagfærdig, Per Arnoldi, når han i gårsdagens Information siger, at kunst ikke skal være provokerende og skabe debat. Hvad er det for et forældet kunstsyn, der kommer til udtryk hos den kommende formand for Statens Kunstråd, vil mange spørge
'For mig at se er den kunst, Arnoldi fremhæver, noget, som 50 plus-segmentet fra Rungsted kan stå og græde over. Det er ret uinteressant og vidner om en alt for snæver kunstopfattelse,' siger Jan Egesborg fra kunstnergruppen Surrend.

Kunstnere: Arnoldis kunstsyn er reaktionært

Den nyudnævnte formand for Kunstrådet, Per Arnoldi, møder hård kritik efter sin udmelding om, at kunst ikke skal være provokerende. Det er et alt for snævert kunstsyn, lyder kritikken fra store dele af det kunstneriske miljø
Kunst skal ikke provokere. Slet ikke. Kunst skal heller ikke skabe debat, nej, kunst skal berige. Provokation og debat kan så eventuelt udspringe af berigelsen, mener Per Arnoldi, der i april overtager formandsposten for Kunstrådet.

'Jeg er formentlig elitær, men det trænger man også til'

Kunst skal ikke frelse verden eller stoppe forurening eller give sigøjnerne tag over hovedet, fastslår billedkunstner Per Arnoldi, der til april tiltræder som ny formand for Kunstrådet. I modsætning til sin forgænger, Mads Øvlisen, mener han ikke, kunst skal provokere og skabe debat
Med sit smædeskrift 'De skal sige tak!' har arkitekt Henning Larsen taget hul på et kapitel om Operaen, som den magtfulde Mærsk Mc-Kinney Møller næppe havde forventet. Men at Møller skriver videre på kapitlet, er til gengæld forventeligt, vurderer Ole Lange, professor i virksomhedshistorie og tidligere mangeårig erhvervmedarbejder på Information

Sig nu noget, hr. Møller

Med sit smædeskrift 'De skal sige tak!' har arkitekt Henning Larsen taget hul på et kapitel om Operaen, som den magtfulde Mærsk Mc-Kinney Møller næppe havde forventet. Men at Møller skriver videre på kapitlet, er til gengæld forventeligt, vurderer Ole Lange, professor i virksomhedshistorie og tidligere mangeårig erhvervmedarbejder på Information

Henning Larsen: Per Arnoldis opera-udsmykning er misforstået

Per Arnoldi assisterede Mærsk Mc-Kinney Møller i desavoueringen af operaens arkitektoniske udtryk, hævder Henning Larsen. Selv vil billedkunsteren lade arkitekten 'synge solo'
Edvard Munch-udstilling på Ordrupgaard fokuserer ikke alene på Munchs behandling af en psykose i København. Med tre aftenforedrag forsøger museet også at belyse skæringspunktet mellem kunst og psykiatri

Bag om sindets spejl

Edvard Munch-udstilling på Ordrupgaard fokuserer ikke alene på Munchs behandling af en psykose i København. Med tre aftenforedrag forsøger museet også at belyse skæringspunktet mellem kunst og psykiatri
I Plovdiv, Bulgariens næststørste by, er mange skuffede over, hvor lidt der er sket siden systemskiftet for 20 år siden.

På pamperhotel i Plovdiv

Mange bulgarere er skuffede over systemskiftet, der blot ses som en fortsættelse af kommunismen med andre partibetegnelser og lidt yngre ansigter

Sider

Mest læste

  1. Per Arnoldi: ’Dybest set ville jeg gerne gøre det om. Hele mit værk. Alt, hvad jeg har rørt ved.’
    Per Arnoldi er indbegrebet af god smag. Hans farvestrålende plakatkunst udgør sammen med Wegners møbler og PH’s lamper en slags kulturradikal treenighed, som ikke bare handler om at give folk noget pænt at kigge på, men om at understøtte velfærdsstaten med opbyggelig kunst. Selv ville den bogaktuelle kunstner dog ønske, at han havde gjort sig lidt mere umage
  2. Om at blære sig
    Hvis man skal blære sig, skal man gøre det diskret og egentlig ret uengageret. Som andenvikarens gode ven, der spiser på Noma og siger, at det egentlig ikke var ret ulækkert
  3. Nynazister vandaliserer kunstværker i Skjern og Tarm og kalder Per Arnoldi en »folkefjende«
    Kort inden åbningen af to kunstpavilloner i Vestjylland blev de vandaliseret af en nynazistisk bevægelse. Bevægelsen ser Per Arnoldi og modernistisk kunst som en trussel for samfundet. Det minder om 1930’erne, siger forsker
  4. Selvportrætter
    Anette Harboe Flensburg har fuldbyrdet den åndelige forbindelse til Per Arnoldi
  5. Henning Larsen: Per Arnoldis opera-udsmykning er misforstået
    Per Arnoldi assisterede Mærsk Mc-Kinney Møller i desavoueringen af operaens arkitektoniske udtryk, hævder Henning Larsen. Selv vil billedkunsteren lade arkitekten 'synge solo'
  6. Bag om sindets spejl
    Edvard Munch-udstilling på Ordrupgaard fokuserer ikke alene på Munchs behandling af en psykose i København. Med tre aftenforedrag forsøger museet også at belyse skæringspunktet mellem kunst og psykiatri
  7. 'Jeg er formentlig elitær, men det trænger man også til'
    Kunst skal ikke frelse verden eller stoppe forurening eller give sigøjnerne tag over hovedet, fastslår billedkunstner Per Arnoldi, der til april tiltræder som ny formand for Kunstrådet. I modsætning til sin forgænger, Mads Øvlisen, mener han ikke, kunst skal provokere og skabe debat
  8. Når tegn korpulerer i luften som bananfluer
    Under billedkunstneren Per Arnoldi og kunstprofessoren Carsten Thaus kyndige vejledning gennem nogle af æstetikkens vigtigste temaer op gennem det 20. århundrede. Der blev klappet og klappet