Person

Per Stig Møller

Fire tidligere ministre: Her er vores bedste råd til en blå mindretalsregering

For et lille parti kan det betyde alt fra vælgerfremgang til total nedsmeltning at gå ind i et regeringssamarbejde. Information har talt med fire tidligere ministre, der har repræsenteret et lille parti i en regering, og bedt dem give De Konservative og Liberal Alliance deres bedste råd

Er der en intellektuel til stede?

Der er opstået en tillidskløft mellem eliterne og befolkningerne. Ingen af parterne tror på hinanden, og standpunkterne forskanses stadigt stærkere på hver sin side af kløften

Løkke ville gøre Lykketoft og Nyrup til ambassadører

’Jeg takkede nej, fordi jeg havde planer om at fortsætte i dansk politik,’ lyder det fra Mogens Lykketoft, som sammen med Poul Nyrup Rasmussen blev tilbudt ambassadørposter under den daværende VK-regering

Uberettiget borgerlig selvtilfredshed

Per Stig Møller udråber endnu engang sig selv til humanisten i 70’ernes debat-Danmark. Men han gør sig både skyldig i fejlslutninger og kreativ historieskrivning

Forsvar for antihumanismen

I modsætning til hvad forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller tror, er antihumanismen langtfra død. Den udgør stadig et stærkt udgangspunkt for en samfunds- og historieforskning, der ikke forfalder til ideologiske flosker om menneskets væsen, og en politisk praksis, der ikke forsøger at tvinge verden ind i en abstrakt skabelon
11 Spørgsmål

»Man kan godt være humanist og venstreorienteret«

»I forhold til humanismen er der ikke længere nogle splittende linjer. Det hele er en stor samling omkring forskellige arter af humanisme, og antihumanismen er væk. Vores tids kulturkamp handler om at stoppe islamismen«

’Danmark skal være en allieret, som USA altid kan regne med’

Der må aldrig herske tvivl om, at Danmark stiller op, når der bliver kaldt på os, siger tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, der mener, at Danmark har fået rigtig meget ud af 25 års aktivistisk udenrigspolitik

Farvel til topstyring, teater, personfiksering og dårlige spørgsmål

Valget den 18. juni bliver et farvel til minimum 30 politikere. Vi har spurgt fire af dem, der ikke genopstiller, hvad der er bedst, værst og sjovest ved det danske folkestyre

Martyr til tiden

Kaj Munks liv og død som nationalreligiøst symbol i Per Stig Møllers udbyggede biografi

C om det går

Konservative optakter til ny nedtur

Sider

Mest læste

  1. Niels Krause-Kjær har altid været optimist – både på individets og samfundets vegne – men de seneste år er det blevet sværere at opretholde »Leif Lalleglad«-attituden. Hans nye roman handler om en fattig midaldrende freelancejournalist i et Danmark præget af den etnonationalistiske gruppe Danmarks Venner
  2. Med sin ’deltagersocialisme’ opnår Piketty et mere lige, men til gengæld uretfærdigt samfund, hvor ingen længere har incitament til at yde en indsats. Kuren mod kapitalismens vildskud er ikke at afskaffe kapitalismen, skriver tidligere minister Per Stig Møller (K) i den første kronik i en ny serie, hvor Information har bedt kronikørerne vurdere den franske stjerneøkonoms politik i en dansk kontekst
  3. I modsætning til hvad forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller tror, er antihumanismen langtfra død. Den udgør stadig et stærkt udgangspunkt for en samfunds- og historieforskning, der ikke forfalder til ideologiske flosker om menneskets væsen, og en politisk praksis, der ikke forsøger at tvinge verden ind i en abstrakt skabelon
  4. Nekrolog. Digteren Asger Stig Møller kom pludselig på forsiderne ved sin pludselige død i lejligheden på Nørrebro. Han kom fra en succesrig, politisk familie, som mageligt kunne have været tema for et romanværk af Christian Kampmann, for bag facaden lurede dæmonerne
  5. Metalbandet System of a Down synger om det armenske folkedrab, der for det officielle Danmark slet ikke eksisterer. Danmark bør officielt erkende og fordømme folkedrabet i stedet for at ligge under for den tyrkiske regering, skriver jurastuderende Roar Støvring Sørensen i dette debatindlæg.
  6. Krigsudredningen undersøger ikke FN-rapport, der modbeviste regeringens påstand om Iraks masseødelæggelsesvåben. Rapporten forsvandt fra Statsministeriet, og den nævnes kun i en fodnote i udredningen. Det beklager flere forskere. Historikerne bag udredningen ønsker ikke at forklare deres fravalg eller metode
  7. Vi får ikke svar på, om Irakkrigen var lovlig. Ej heller om fanger blev udleveret til tortur i Irak og Afghanistan. Men når krigsudredningen bliver præsenteret tirsdag, får vi en historisk gennemgang af et afgørende skifte i dansk krigspolitik fra Kosovo over Afghanistan til Irak, og enkeltpersoners – som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen – rolle forud og efter beslutningen om at drage i krig
  8. »I forhold til humanismen er der ikke længere nogle splittende linjer. Det hele er en stor samling omkring forskellige arter af humanisme, og antihumanismen er væk. Vores tids kulturkamp handler om at stoppe islamismen«