Person

Pernille Bervald Jørgensen

Anmeldelse
5. juni 2013

Ligger dæmonerne gemt i generne?

Kan man gøre sig fri af en alkoholiseret, voldelig far, der er kærlig, bager fødselsdagsboller og laver sjov? Måske ikke, men man kan fortrænge. Dokumentaren ’Blodets bånd’ kører en stille bulldozer gennem fortrængningens forsvar
Dokumentarfilmen kan noget særligt: trænge derind, hvor der ingen lette svar er – og ’Blodets bånd’ gør det med hjerteskærende præcision, ikke socialpornografiens fascination. Foto fra filmen
Interview
30. maj 2013

Det er ikke dig, der har fejlet, far. Det er systemet

Dokumentarfilmen ’Blodets Bånd’ følger 60-årige Svend Aage Hansen: en alkoholiker, der for 13 år siden fik tvangsfjernet sine børn. Men ingen i familien – hverken forældrene eller de nu voksne børn – kan huske nøjagtig hvorfor. Først da Svend søger aktindsigt i familiens egen sag, kommer de grusomme sandheder frem i lyset – og afslører samtidig graden af kollektiv fortrængning, som har været nødvendig for overhovedet at overleve, fortæller filmens to instruktører
Svend er både kærlig, varm og sjov, samtidig med at han er utilregnelig, dybt afhængig af alkohol og til tider ligefrem farlig. Og det gør, at børnene forguder ham og sidder fast i fortællingen om, at det er kommunen – ikke deres far – der har fejlet.
  • Anmeldelse
    5. juni 2013

    Ligger dæmonerne gemt i generne?

    Kan man gøre sig fri af en alkoholiseret, voldelig far, der er kærlig, bager fødselsdagsboller og laver sjov? Måske ikke, men man kan fortrænge. Dokumentaren ’Blodets bånd’ kører en stille bulldozer gennem fortrængningens forsvar
    Dokumentarfilmen kan noget særligt: trænge derind, hvor der ingen lette svar er – og ’Blodets bånd’ gør det med hjerteskærende præcision, ikke socialpornografiens fascination. Foto fra filmen
  • Interview
    30. maj 2013

    Det er ikke dig, der har fejlet, far. Det er systemet

    Dokumentarfilmen ’Blodets Bånd’ følger 60-årige Svend Aage Hansen: en alkoholiker, der for 13 år siden fik tvangsfjernet sine børn. Men ingen i familien – hverken forældrene eller de nu voksne børn – kan huske nøjagtig hvorfor. Først da Svend søger aktindsigt i familiens egen sag, kommer de grusomme sandheder frem i lyset – og afslører samtidig graden af kollektiv fortrængning, som har været nødvendig for overhovedet at overleve, fortæller filmens to instruktører
    Svend er både kærlig, varm og sjov, samtidig med at han er utilregnelig, dybt afhængig af alkohol og til tider ligefrem farlig. Og det gør, at børnene forguder ham og sidder fast i fortællingen om, at det er kommunen – ikke deres far – der har fejlet.