Person

Pernille Rosenkrantz-Theil

Det er de voksnes ansvar at give børn bedre internetvaner. Men de har også selv meget at lære

Børn og unge har stadig grænseoverskridende oplevelser på internettet, men for de fleste forældre er børnenes internetfærden lukket land. Derfor er der både behov for, at vi regulerer, danner og uddanner vores børn og voksne bedre, skriver Joy Mogensen, Pernille Rosenkrantz-Theil og Stine Liv Johansen i dette debatindlæg

Gymnasieelever: Det er samfundet – ikke den enkelte – der skal ryste posen og skabe mere blandede gymnasier

Unge i storbyerne klumper sig for meget sammen på gymnasier, hvor de ligner hinanden, mener partierne bag ny politisk aftale. Jeg kæmpede selv for at blive en del af sådan en klump. Var det en fejl? Og er politikernes løsning den rigtige?

Minister: Ordblinde kan nå langt med svære fag, hvis de får den rette støtte

Eigil på 12 år skriver, at han som ordblind gerne vil være fri for krævende fremmedsprog, som han ikke skal bruge alligevel. Undersøgelser viser dog, at ordblinde elever kan blive næsten lige så gode til at skrive og stave som deres kammerater, hvis de får den rette støtte, skriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i dette debatindlæg

Lad ordblinde fravælge andet fremmedsprog i folkeskolen

Andet fremmedsprog i folkeskolen gør mere skade end gavn for ordblinde elever, der i forvejen kæmper med at få styr på det helt basale i sprogfagene. Det skriver Eigil Illeris Schultz, der er ordblind og drømmer om at blive ingeniør, i dette debatindlæg

Sigge Winther: Udflytning af uddannelser kan ende med at blive et eksempel på pseudopolitik

Problemerne i skolen og uddannelsessystemet kræver, at politikerne tænker nyt, stort og inddrager omverdenen i langt højere grad, end de gør nu. Det mener Djøf-chef Sigge Winther Nielsen, der har skrevet debatbog om det danske folkestyre, og hvorfor mange store reformer ikke virker

Socialdemokratiet prædiker danske værdier, mens de vender ryggen til unge kvinders råb om hjælp

Statsministeren havde været i teatret og haft en fantastisk aften. Hun nævnte ikke med ét ord Berlingskes artikel, der afslører, at Socialdemokratiets top sidste år formåede at ydmyge en praktikant, der valgte at henvende sig til sekretariatschefen, efter hun kun havde været i partiet i sølle 12 timer, skriver organisationsleder og foredragsholder Khaterah Parwani i dette debatindlæg

Skolereformen skal ændres: Mindre detailstyring og mere trivsel er nogle af budene

Et nyt samarbejde om skolen skal rette op på folkeskolens problemer. Det står fast, efter undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har afgivet en længe ventet redegørelse om skolereformen. Lærere, pædagoger og en skolerådmand giver her deres bud på ændringer i skolen

Det er ikke implementeringen af folkeskolereformen, den er gal med. Det er selve reformen

Folkeskolereformen har gode pædagogiske intentioner, men en lang række uheldige konsekvenser. Lærere falder fra, elevernes færdigheder forbedres ikke og fritidsaktiviteter lider. Problemet er ikke manglende implementering, men at reformen ikke virker, skriver folkeskolelærer Laura Møberg Kristensen i dette debatindlæg

Det er en skandale, at der stadig kun er én kvinde i den danske litteraturkanon

Ifølge udvalget bag den danske litteraturkanon er hverken Tove Ditlevsen eller Inger Christensen værdige til kanonlisten, som kun rummer én kvinde. Det er udtryk for en patriarkalsk kultur, som ikke anerkender åbenlys litterær kvalitet, skriver forfatter og redaktør Elisabeth Møller Jensen i denne kronik

Litteraturhistorien er hele tiden til forhandling. Det er tid til at se på kvindernes plads

Når der kun findes én kvindelig forfatter på den danske kanonliste, skydes det ikke kun urimelige patriarkalske strukturer i fortiden, men også forældede og automatiserede forestillinger om den danske litteraturhistorie. Lad os nu få listen gjort tidssvarende, skriver forfatter og litteraturanmelder Nanna Goul i denne klumme

Sider

Mest læste

  1. Børn og unge har stadig grænseoverskridende oplevelser på internettet, men for de fleste forældre er børnenes internetfærden lukket land. Derfor er der både behov for, at vi regulerer, danner og uddanner vores børn og voksne bedre, skriver Joy Mogensen, Pernille Rosenkrantz-Theil og Stine Liv Johansen i dette debatindlæg
  2. Både i Danmark og internationalt er der et stigende fokus på de mange mennesker, der stiller sig frem og beskriver alvorlige senfølger efter smitte med coronavirus. Men selv om studierne er få, og evidensen fortsat er meget lav, er forsker ikke i tvivl om, at senfølgerne er mange og alvorlige
  3. Ifølge udvalget bag den danske litteraturkanon er hverken Tove Ditlevsen eller Inger Christensen værdige til kanonlisten, som kun rummer én kvinde. Det er udtryk for en patriarkalsk kultur, som ikke anerkender åbenlys litterær kvalitet, skriver forfatter og redaktør Elisabeth Møller Jensen i denne kronik
  4. Det er blevet lettere at bortadoptere børn uden forældrenes samtykke. Meningen er at hjælpe børnene videre til et bedre liv, men tvangsbortadoption er ikke nødvendigvis lykken – hverken for børn eller adoptivfamilie, skriver socialrådgiver Susanne Aa. Jensen i dette debatindlæg
  5. Når der kun findes én kvindelig forfatter på den danske kanonliste, skydes det ikke kun urimelige patriarkalske strukturer i fortiden, men også forældede og automatiserede forestillinger om den danske litteraturhistorie. Lad os nu få listen gjort tidssvarende, skriver forfatter og litteraturanmelder Nanna Goul i denne klumme
  6. Drenge får lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i dansk end piger, og færre drenge får en ungdomsuddannelse. Nu viser en ny analyse, at skævheden mellem drenge og piger er øget de seneste år. Årsagen er ifølge eksperter og lærere, at skolen er blevet for teoretisk og har for meget fokus på test og karakterer
  7. Folkeskolereformen har gode pædagogiske intentioner, men en lang række uheldige konsekvenser. Lærere falder fra, elevernes færdigheder forbedres ikke og fritidsaktiviteter lider. Problemet er ikke manglende implementering, men at reformen ikke virker, skriver folkeskolelærer Laura Møberg Kristensen i dette debatindlæg
  8. Problemerne i skolen og uddannelsessystemet kræver, at politikerne tænker nyt, stort og inddrager omverdenen i langt højere grad, end de gør nu. Det mener Djøf-chef Sigge Winther Nielsen, der har skrevet debatbog om det danske folkestyre, og hvorfor mange store reformer ikke virker