Person

Pernille Rosenkrantz-Theil

Når regeringen kalder, melder både dronningen og Lakserytteren sig til coronatjeneste

På kort tid er det lykkedes regeringen at sammensætte en uensartet koalition af nye og gamle samfundsstøtter – lige fra dronningen over Coop til youtubestjerner – der alle arbejder for at udbrede regeringens budskaber under coronakrisen. Der er tale om den største opvisning af uformel social kontrol siden Anden Verdenskrig, siger historiker, der ser flere ligheder mellem dengang og nu

Børn skal ikke standardiseres. Sæt de nationale test i bero, Pernille Rosenkrantz-Theil

De nationale test viser ikke, hvor dygtig den enkelte elev er, men kun hvor en klasse ligger i forhold til gennemsnittet. Alene det, at testene standardiserer børn, så vidt forskellige som sådan nogle unger er, burde være argument nok for at afskaffe dem, skriver Karen Syberg i dette debatindlæg

Skolereformen har ikke gjort eleverne dygtigere, og det kommer den måske heller ikke til

At skolereformen her fem år efter ikke har gjort eleverne dygtigere eller løftet de svageste, kommer nok bag på de færreste. Reformen skal have tid til at virke, mener forskere og politikere, men lærer- og elevflugten fra folkeskolen og den øgede mistrivsel er ikke problemer, vi kan vente fem år mere med at få løst

For de 40.000 unge på kontanthjælp kan et job være den bedste vej til en uddannelse

Ikke alle unge på uddannelseshjælp er klar til uddannelse. For nogle er et arbejde det, der skal til. Et job kan give modenhed, struktur på hverdagen og afklaring om fremtidsønsker. Men i dag kan de unge ikke erklæres jobparate, skriver underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening og formand for Dansk Ungdoms Fællesråd i dette debatindlæg

Kun fire ud af ti unge med handicap er i uddannelse eller job

Flertallet af de 19-20-årige med fysiske og psykiske handicap er hverken i uddannelse eller job, viser den nyudgivne Socialpolitisk Redegørelse. Det er beskæmmende i et af verdens bedste velfærdssamfund, mener handicapråd. Undervisningsministeren vil se på, om man kan lave klasser for udsatte unge – ligesom elitesportsudøverne har Team Danmark-klasser

Ekspert og interesseorganisation: Afskaffelsen af national talentenhed vil ramme socialt skævt

Undervisningsministerens afskaffelse af national talentenhed kan komme til at gå ud over begavede børn, der ikke kommer fra ressourcestærke hjem, lyder det fra ekspert og interesseorganisation

Måske kan erhvervsskolernes problem løses med en fælles indgang til ungdomsuddannelserne

Kommunernes forslag om en fælles indgang til ungdomsuddannelserne er tiltrængt, for det kan måske få politikernes øjne op for, at karakterkrav for at komme ind på en erhvervsuddannelse og i gymnasiet ikke for alvor ændrer på problemet: At for få unge vælger erhvervsuddannelserne

Alle ufødte børn bør have ret til at leve

Knap en million danske børn er blevet aborteret, siden den fri abort blev indført. Det kan aldrig være rigtigt eller retfærdigt bevidst at tage et andet menneskes liv, uanset hvor lille dette menneske er, skriver billedkunstner Ketty Dahl i dette debatindlæg

Det er et vigtigt signal at sende folkeskoleelever til eksamen i håndværk og design

Når børne- og undervisningsministeren tager eleverne til eksamen i deres praktiske valgfag, viser hun dem, at vi som samfund værdsætter praktiske kompetencer lige så meget som boglige kompetencer

Socialdemokratiet: Det er forsimplet bare at kalde folk fattige ud fra et tal

Da Socialdemokratiet blev spurgt før folketingsvalget, var der ikke tvivl om, at der er knap 65.000 fattige børn i Danmark. Dette antal er udregnet efter Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse. Men efter partiet har vundet regeringsmagten, lyder det nu, at selvsamme grænse afsporer debatten om fattigdom

Sider

Mest læste

  1. På kort tid er det lykkedes regeringen at sammensætte en uensartet koalition af nye og gamle samfundsstøtter – lige fra dronningen over Coop til youtubestjerner – der alle arbejder for at udbrede regeringens budskaber under coronakrisen. Der er tale om den største opvisning af uformel social kontrol siden Anden Verdenskrig, siger historiker, der ser flere ligheder mellem dengang og nu
  2. Politikere argumenterer ofte for, at indsatsen for at styrke børns læring i dagtilbud skal forbedres, da ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’. Argumentet blev født i en undersøgelse fra 2016, men rapportens konklusioner er diskutable, skriver forskerne Annegrethe Ahrenkiel og Lars Holm i dette debatindlæg
  3. Den debat, der mangler på anbringelsesområdet, handler ikke om for meget statslig indblanding i familierne, men om at forebyggelse i udsatte familier er en investering, menneskeligt og samfundsøkonomisk
  4. Det er blevet lettere at bortadoptere børn uden forældrenes samtykke. Meningen er at hjælpe børnene videre til et bedre liv, men tvangsbortadoption er ikke nødvendigvis lykken – hverken for børn eller adoptivfamilie, skriver socialrådgiver Susanne Aa. Jensen i dette debatindlæg
  5. Ikke alle unge på uddannelseshjælp er klar til uddannelse. For nogle er et arbejde det, der skal til. Et job kan give modenhed, struktur på hverdagen og afklaring om fremtidsønsker. Men i dag kan de unge ikke erklæres jobparate, skriver underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening og formand for Dansk Ungdoms Fællesråd i dette debatindlæg
  6. Da Socialdemokratiet blev spurgt før folketingsvalget, var der ikke tvivl om, at der er knap 65.000 fattige børn i Danmark. Dette antal er udregnet efter Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse. Men efter partiet har vundet regeringsmagten, lyder det nu, at selvsamme grænse afsporer debatten om fattigdom
  7. Knap en million danske børn er blevet aborteret, siden den fri abort blev indført. Det kan aldrig være rigtigt eller retfærdigt bevidst at tage et andet menneskes liv, uanset hvor lille dette menneske er, skriver billedkunstner Ketty Dahl i dette debatindlæg
  8. At skolereformen her fem år efter ikke har gjort eleverne dygtigere eller løftet de svageste, kommer nok bag på de færreste. Reformen skal have tid til at virke, mener forskere og politikere, men lærer- og elevflugten fra folkeskolen og den øgede mistrivsel er ikke problemer, vi kan vente fem år mere med at få løst