Person

Pernille Rosenkrantz-Theil

Når Socialdemokratiet vil sænke støtten til privatskoler er det en klassisk kamp mellem lighed og frihed

Når Socialdemokratiet som det eneste parti i Folketinget vil skære ned på støtten til privatskolerne, så skyldes det ifølge eksperter, at folkeskolen er en hjertesag for partiet. Og hjertesagen gør ekstra ondt, fordi S har været hovedaktør bag flere af de tiltag, som har fået folkeskolen til at bløde

Opholdssteder bør få lov til at lave hjemmeundervisning

Det er ikke længere muligt for opholdssteder at lave hjemmeundervisning for sårbare unge, og derfor sendes de ud i folkeskolen eller i specialklasser. Det betyder, at nogle af de mest sårbare i øjeblikket bliver tabt, skriver leder af et opholdssted Karin Glad i dette debatindlæg

Undervisningsministeren burde give skolen fri fra de nationale test, mens nye udvikles

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil skrotte de nationale test og lover, at der er et nyt og bedre system på vej. Hun vil dog ikke give de skoler, der har søgt, dispensation fra testene

»Det er rart med lærere, der giver os plads, viser respekt og ikke presser for meget på«

I august åbnede dørene til 27 helt nye uddannelsesinstitutioner. De nye forberedende grunduddannelser (FGU) skal hjælpe udsatte unge under 25 år i uddannelse og job. På FGU Lolland-Falster er der stadig opstartskaos, men også en tro på, at det her kan blive godt

Undskyld til alle de børn, der bliver tvangsbortadopteret i disse år

Det er blevet lettere at bortadoptere børn uden forældrenes samtykke. Meningen er at hjælpe børnene videre til et bedre liv, men tvangsbortadoption er ikke nødvendigvis lykken – hverken for børn eller adoptivfamilie, skriver socialrådgiver Susanne Aa. Jensen i dette debatindlæg

Pernille Rosenkrantz-Theil: Det er rimeligt at kræve samfundsansvar af friskoler

Hvis en friskole siger, at de ikke har plads til alle, hvorfor skal vi så bruge vores alle sammens penge på dem? Vi kan godt værne om retten til at stifte frie skoler og samtidig stille krav til, at de tager samfundsansvar, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i dette debatindlæg

Loft over ikke etnisk danske elever er diskriminerende

Gymnasier med mange elever, der ikke er etnisk danske, har for få ansøgere. Men i stedet for at indføre et stigmatiserende loft over elever med anden etnisk baggrund, som undervisningsministeren vil, bør man afskaffe det fri skolevalg, skriver to medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening i dette debatindlæg

Undervisningsministeren har glemt, at hun også er de frie skolers minister

Pernille Rosenkrantz-Theil påstår, at frie skoler ’stempler ud af fællesskabet’ og ikke tager socialt ansvar. Det er ikke korrekt, men vi vil gerne diskutere, hvordan tilskudssystemet kan skrues anderledes sammen, skriver formanden for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup i dette debatindlæg

Ministeren skal lette presset på den enkelte elev og skolen

Børnenes nye minister står over for en kæmpe opgave med at lave en plan for, hvordan vi får flere pædagoger til de 0-6-årige i daginstitutioner. Det kommer til at tage år at få minimumsnormeringer, men der er rigeligt andet at tage sig til for børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil. Især i forhold til at mindske præstationspresset på både elever og skoler

Politikernes argument om, at ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’, bygger på en diskutabel rapport

Politikere argumenterer ofte for, at indsatsen for at styrke børns læring i dagtilbud skal forbedres, da ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’. Argumentet blev født i en undersøgelse fra 2016, men rapportens konklusioner er diskutable, skriver forskerne Annegrethe Ahrenkiel og Lars Holm i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Når Socialdemokratiet som det eneste parti i Folketinget vil skære ned på støtten til privatskolerne, så skyldes det ifølge eksperter, at folkeskolen er en hjertesag for partiet. Og hjertesagen gør ekstra ondt, fordi S har været hovedaktør bag flere af de tiltag, som har fået folkeskolen til at bløde
  2. Det er ikke længere muligt for opholdssteder at lave hjemmeundervisning for sårbare unge, og derfor sendes de ud i folkeskolen eller i specialklasser. Det betyder, at nogle af de mest sårbare i øjeblikket bliver tabt, skriver leder af et opholdssted Karin Glad i dette debatindlæg
  3. Lærerne kan godt selv vurdere, hvornår elever har en god undskyldning for fravær, siger undervisningsminister.
  4. Det er blevet lettere at bortadoptere børn uden forældrenes samtykke. Meningen er at hjælpe børnene videre til et bedre liv, men tvangsbortadoption er ikke nødvendigvis lykken – hverken for børn eller adoptivfamilie, skriver socialrådgiver Susanne Aa. Jensen i dette debatindlæg
  5. Politikere argumenterer ofte for, at indsatsen for at styrke børns læring i dagtilbud skal forbedres, da ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’. Argumentet blev født i en undersøgelse fra 2016, men rapportens konklusioner er diskutable, skriver forskerne Annegrethe Ahrenkiel og Lars Holm i dette debatindlæg
  6. I august åbnede dørene til 27 helt nye uddannelsesinstitutioner. De nye forberedende grunduddannelser (FGU) skal hjælpe udsatte unge under 25 år i uddannelse og job. På FGU Lolland-Falster er der stadig opstartskaos, men også en tro på, at det her kan blive godt
  7. Hvis en friskole siger, at de ikke har plads til alle, hvorfor skal vi så bruge vores alle sammens penge på dem? Vi kan godt værne om retten til at stifte frie skoler og samtidig stille krav til, at de tager samfundsansvar, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i dette debatindlæg
  8. Det sociale medie bliver kritiseret for at bidrage til stor udbredelse af kendt brugers selvmordsbrev