Menu
Log ind

Person

Pernille Rosenkrantz-Theil

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) tager med bogen Hvilket velfærdssamfund? debatten om anbragte børn op. Men debatten bør ikke kun handle om mere eller mindre statslig indblandning, skriver Mette-Line Thorup på lederplads. 

Mere statslig indblanding kan gavne udsatte børn – hvis hjælpen er god nok

Den debat, der mangler på anbringelsesområdet, handler ikke om for meget statslig indblanding i familierne, men om at forebyggelse i udsatte familier er en investering, menneskeligt og samfundsøkonomisk
Ny bog
S-politiker Pernille Rosenkrantz-Theil har skrevet en tiltrængt bog om den socialpolitik, der alt for længe har stået i skyggen af beskæftigelsespolitikken. Velfærdsstaten svigter nemlig de mest udsatte i en grad, så socialordfører Rosenkrantz-Theil må spørge: Hvilket velfærdssamfund?

Nogle børn har forældre, der er for fulde til at klare vasketøjet

S-politiker Pernille Rosenkrantz-Theil har skrevet en tiltrængt bog om den socialpolitik, der alt for længe har stået i skyggen af beskæftigelsespolitikken. Velfærdsstaten svigter nemlig de mest udsatte i en grad, så socialordfører Rosenkrantz-Theil må spørge: Hvilket velfærdssamfund?

SF: »Politikere vil have læring og skoletankegang indført tidligere og tidligere i børns liv«

Regeringen, DF og Socialdemokratiets aftale om et obligatorisk dagtilbud, hvor etårige børn skal lære om danske traditioner og normer, splitter venstrefløjen. Et læringstilbud er en dårlig løsning for børn, mener SF. Nødvendigt med særlig læring til alle udsatte børn, mener Socialdemokratiet
Siden 2001 har de borgerlige domineret kultur- og idedebatten, mens socialdemokraterne har været uden intellektuel appel. Men nu har både Dybvad, Tesfaye og Sass bøger på gaden, og der er flere S-forfattere på vej. Vi har spurgt nuværende og kommende socialdemokratiske forfattere, politiske modstandere, iagttagere og en rød tænketank om, hvordan Socialdemokratiet pludselig har overtaget den intellektuelle dagsorden

Socialdemokraterne skriver (røven ud af bukserne på de blå)

Siden 2001 har de borgerlige domineret kultur- og idedebatten, mens socialdemokraterne har været uden intellektuel appel. Men nu har både Dybvad, Tesfaye og Sass bøger på gaden, og der er flere S-forfattere på vej. Vi har spurgt nuværende og kommende socialdemokratiske forfattere, politiske modstandere, iagttagere og en rød tænketank om, hvordan Socialdemokratiet pludselig har overtaget den intellektuelle dagsorden
Unge, særligt anbragte unge, har godt af at have et fritidsjob, og derfor er det tosset, at systemet er indrettet, som det er,« lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil som reaktion på Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Flertal vil afskaffe kommuners mulighed for at tage fritidslønnen fra anbragte børn og unge

Det skal ikke som i dag være muligt for kommuner at fratage anbragte børn og unge løn, som de har tjent i deres fritidsjob. Det mener DF, der vil sikre, at anbragte børn og unge har de samme muligheder som andre. Partiet bakkes op af rød blok og Venstre
Socialdemokratiet tåler ikke, at Mette Gjerskov udstiller pinagtigheden i partiets følgagtighed over for Dansk Folkeparti

S straffer Gjerskov for at være den eneste, der fastholder overbevisning

Socialdemokratiet tåler ikke, at Mette Gjerskov udstiller pinagtigheden i partiets følgagtighed over for Dansk Folkeparti
»Jeg forstår ikke, hvorfor det ikke får flere alarmklokker til at bimle hos ministeren. Underretninger er fundamentet for, at vi som samfund kan hjælpe børn, der mistrives. Hvis ikke de underretninger bliver taget alvorligt, så begår vi fra systemets side et kæmpe omsorgssvigt,« siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

S kalder socialministeren i samråd om underretninger af børn

Børn med gentagne og grove underretninger får ikke nødvendigvis den hjælp, de har brug for, viser ny undersøgelse. Det er bekymrende, at ministeren ikke har overblik, og derfor kalder vi hende i samråd, siger Pernille Rosenkrantz-Theil
Alt for ofte oplever socialt udatte, at de bliver et sagsnummer i mødet med myndighederne og ikke et individuelt menneske.

Socialpolitikken er blevet klemt, erkender både V og S

Vi ved for lidt om, hvad der faktisk virker på socialområdet, fordi socialpolitikken er kommet i klemme i beskæftigelsesindsatser og manglende erfaringsudveksling på tværs af kommuner, peger eksperter på. Den kritik er socialordførere fra både V og S enige i

Obligatorisk rådgivning til forældre i skilsmisse er en god ide

Det er på tide, at samfundet tager ansvar for, at skilsmisser er og bliver et smertefuldt indgreb i et børneliv, som rammer en tredjedel af alle danske borgere, inden de bliver 18 år.

For De Konservative handler kontanthjælpsloftet mere om moral end effekt

Ny forskning viser, at børn der oplever bare et enkelt år i fattigdom får lavere indkomst og dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet som voksne. Det sætter spørgsmålstegn ved, om kontanthjælpsloftet har langvarige negative konsekvenser, som ikke tages med i debatten. Ifølge De Konservative handler kontanthjælpsloftet dog ikke primært om effekter – men om moral

Sider

Mest læste

  1. Undskyld til alle de børn, der bliver tvangsbortadopteret i disse år
    Det er blevet lettere at bortadoptere børn uden forældrenes samtykke. Meningen er at hjælpe børnene videre til et bedre liv, men tvangsbortadoption er ikke nødvendigvis lykken – hverken for børn eller adoptivfamilie, skriver socialrådgiver Susanne Aa. Jensen i dette debatindlæg
  2. Undervisningsministeren har glemt, at hun også er de frie skolers minister
    Pernille Rosenkrantz-Theil påstår, at frie skoler ’stempler ud af fællesskabet’ og ikke tager socialt ansvar. Det er ikke korrekt, men vi vil gerne diskutere, hvordan tilskudssystemet kan skrues anderledes sammen, skriver formanden for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup i dette debatindlæg
  3. Pernille Rosenkrantz-Theil: Det er rimeligt at kræve samfundsansvar af friskoler
    Hvis en friskole siger, at de ikke har plads til alle, hvorfor skal vi så bruge vores alle sammens penge på dem? Vi kan godt værne om retten til at stifte frie skoler og samtidig stille krav til, at de tager samfundsansvar, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i dette debatindlæg
  4. Socialdemokraterne skriver (røven ud af bukserne på de blå)
    Siden 2001 har de borgerlige domineret kultur- og idedebatten, mens socialdemokraterne har været uden intellektuel appel. Men nu har både Dybvad, Tesfaye og Sass bøger på gaden, og der er flere S-forfattere på vej. Vi har spurgt nuværende og kommende socialdemokratiske forfattere, politiske modstandere, iagttagere og en rød tænketank om, hvordan Socialdemokratiet pludselig har overtaget den intellektuelle dagsorden
  5. Loft over ikke etnisk danske elever er diskriminerende
    Gymnasier med mange elever, der ikke er etnisk danske, har for få ansøgere. Men i stedet for at indføre et stigmatiserende loft over elever med anden etnisk baggrund, som undervisningsministeren vil, bør man afskaffe det fri skolevalg, skriver to medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening i dette debatindlæg
  6. Politikernes argument om, at ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’, bygger på en diskutabel rapport
    Politikere argumenterer ofte for, at indsatsen for at styrke børns læring i dagtilbud skal forbedres, da ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’. Argumentet blev født i en undersøgelse fra 2016, men rapportens konklusioner er diskutable, skriver forskerne Annegrethe Ahrenkiel og Lars Holm i dette debatindlæg
  7. Dyrere cigaretter er det absolut mest effektive middel i kampen mod rygning
    Som det eneste parti i oppositionen tøver Socialdemokratiet med at hæve prisen på cigaretter. »Ærgerligt,« mener rygeforsker. For ifølge videnskaben er højere cigaretpriser den allermest effektive måde både at forebygge og minimere rygning på
  8. Nogle børn har forældre, der er for fulde til at klare vasketøjet
    S-politiker Pernille Rosenkrantz-Theil har skrevet en tiltrængt bog om den socialpolitik, der alt for længe har stået i skyggen af beskæftigelsespolitikken. Velfærdsstaten svigter nemlig de mest udsatte i en grad, så socialordfører Rosenkrantz-Theil må spørge: Hvilket velfærdssamfund?