Menu
Log ind

Person

Pernille Rosenkrantz-Theil

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har spurgt den populære influencer Rasmus Kolbe om hjælp med at levere coronarelaterede budskaber til de unge. Under sit alias ’Lakserytteren’ har han nemlig tusindvis af unge følgere på sociale medier.

Når regeringen kalder, melder både dronningen og Lakserytteren sig til coronatjeneste

På kort tid er det lykkedes regeringen at sammensætte en uensartet koalition af nye og gamle samfundsstøtter – lige fra dronningen over Coop til youtubestjerner – der alle arbejder for at udbrede regeringens budskaber under coronakrisen. Der er tale om den største opvisning af uformel social kontrol siden Anden Verdenskrig, siger historiker, der ser flere ligheder mellem dengang og nu
Karen Syberg opfordrer undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at sætte de nationale test i bero. »Hvorfor skal stadig nye børn lide unødvendige nederlag?« spørger hun i dette debatindlæg.

Børn skal ikke standardiseres. Sæt de nationale test i bero, Pernille Rosenkrantz-Theil

De nationale test viser ikke, hvor dygtig den enkelte elev er, men kun hvor en klasse ligger i forhold til gennemsnittet. Alene det, at testene standardiserer børn, så vidt forskellige som sådan nogle unger er, burde være argument nok for at afskaffe dem, skriver Karen Syberg i dette debatindlæg
Selv om undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har lyttet til lærernes kritik af pressede arbejdsforhold og vil forbedre inklusionen i skolen, så vil hun ikke røre ved timetallet.

Skolereformen har ikke gjort eleverne dygtigere, og det kommer den måske heller ikke til

At skolereformen her fem år efter ikke har gjort eleverne dygtigere eller løftet de svageste, kommer nok bag på de færreste. Reformen skal have tid til at virke, mener forskere og politikere, men lærer- og elevflugten fra folkeskolen og den øgede mistrivsel er ikke problemer, vi kan vente fem år mere med at få løst
Kommunerne bør få et nyt redskab, der kan tages i brug i jobcentrene, så unge kan erklæres jobparate, komme i job og stadig have mulighed for støtte fra jobcenteret og for eksempel mødes med en mentor efter behov. Målet er, at de unge bliver hjulpet til at finde den rigtige uddannelse, i takt med at arbejdserfaringen forhåbentlig gør dem klogere på drømme, ønsker og interesser, skriver dagens kronikører. Her er vi i øvrigt på Jobcenter Lolland.

For de 40.000 unge på kontanthjælp kan et job være den bedste vej til en uddannelse

Ikke alle unge på uddannelseshjælp er klar til uddannelse. For nogle er et arbejde det, der skal til. Et job kan give modenhed, struktur på hverdagen og afklaring om fremtidsønsker. Men i dag kan de unge ikke erklæres jobparate, skriver underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening og formand for Dansk Ungdoms Fællesråd i dette debatindlæg

Kun fire ud af ti unge med handicap er i uddannelse eller job

Flertallet af de 19-20-årige med fysiske og psykiske handicap er hverken i uddannelse eller job, viser den nyudgivne Socialpolitisk Redegørelse. Det er beskæmmende i et af verdens bedste velfærdssamfund, mener handicapråd. Undervisningsministeren vil se på, om man kan lave klasser for udsatte unge – ligesom elitesportsudøverne har Team Danmark-klasser
Folkeskolen er det sted, hvor vi gerne vil have, at en masse forskellige elever er sammen, men der er problemer med at udfordre dem, der kan noget særligt, mener forsker.

Ekspert og interesseorganisation: Afskaffelsen af national talentenhed vil ramme socialt skævt

Undervisningsministerens afskaffelse af national talentenhed kan komme til at gå ud over begavede børn, der ikke kommer fra ressourcestærke hjem, lyder det fra ekspert og interesseorganisation
KL foreslår et seks måneders grundforløb som fælles indgang til ungdomsuddannelserne. Et forslag som er kærkomment og også falder i god jord hos børne- og undervisningsministeren Pernille Rosenkrantz-Theil. Billedet er fra den 5. april 2017, hvor Naturvidenskabernes Hus afholdte "Kloge Hænder".

Måske kan erhvervsskolernes problem løses med en fælles indgang til ungdomsuddannelserne

Kommunernes forslag om en fælles indgang til ungdomsuddannelserne er tiltrængt, for det kan måske få politikernes øjne op for, at karakterkrav for at komme ind på en erhvervsuddannelse og i gymnasiet ikke for alvor ændrer på problemet: At for få unge vælger erhvervsuddannelserne

Alle ufødte børn bør have ret til at leve

Knap en million danske børn er blevet aborteret, siden den fri abort blev indført. Det kan aldrig være rigtigt eller retfærdigt bevidst at tage et andet menneskes liv, uanset hvor lille dette menneske er, skriver billedkunstner Ketty Dahl i dette debatindlæg
Når man tager eleverne til eksamen i deres praktiske valgfag, viser man dem, at vi som samfund respekterer og værdsætter praktiske kompetencer i lige så høj grad som boglige kompetencer.

Det er et vigtigt signal at sende folkeskoleelever til eksamen i håndværk og design

Når børne- og undervisningsministeren tager eleverne til eksamen i deres praktiske valgfag, viser hun dem, at vi som samfund værdsætter praktiske kompetencer lige så meget som boglige kompetencer
Larma Aslan (t.h.) er kommet til Danmark som kvoteflygtning og lever på integrationsydelse. Information talte med hende tidligere på året i forbindelse med en række artikler om den fattigdom, som et flertal af politikerne i Danmark har skabt som følge af integrationsydelsen.

Socialdemokratiet: Det er forsimplet bare at kalde folk fattige ud fra et tal

Da Socialdemokratiet blev spurgt før folketingsvalget, var der ikke tvivl om, at der er knap 65.000 fattige børn i Danmark. Dette antal er udregnet efter Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse. Men efter partiet har vundet regeringsmagten, lyder det nu, at selvsamme grænse afsporer debatten om fattigdom

Sider

Mest læste

  1. Historier om senfølger efter corona er overalt – men vi ved stadig meget lidt
    Både i Danmark og internationalt er der et stigende fokus på de mange mennesker, der stiller sig frem og beskriver alvorlige senfølger efter smitte med coronavirus. Men selv om studierne er få, og evidensen fortsat er meget lav, er forsker ikke i tvivl om, at senfølgerne er mange og alvorlige
  2. Socialdemokratiet blokerer for, at udsatte unge kan komme på højskole
    Flere af Folketingets partier vil gøre det muligt for udsatte unge at kombinere en ungdomsuddannelse med et højskoleophold. Men Socialdemokratiet overlader de unge til sig selv og forhindrer, at de unge kommer på højskole, skriver Mogens Sommer Madsen fra Brande Højskole i dette debatindlæg
  3. Undskyld til alle de børn, der bliver tvangsbortadopteret i disse år
    Det er blevet lettere at bortadoptere børn uden forældrenes samtykke. Meningen er at hjælpe børnene videre til et bedre liv, men tvangsbortadoption er ikke nødvendigvis lykken – hverken for børn eller adoptivfamilie, skriver socialrådgiver Susanne Aa. Jensen i dette debatindlæg
  4. Senfølger findes. Men vi skal passe på med at køre skræmmekampagne over for de unge
    Det er helt fair, at politikere, myndigheder og medier gør borgerne opmærksomme på risikoen for senfølger. Men de bør være tydelige om, hvad de ved, hvad der er hypotetisk og sætte tingene i kontekst. Det må ikke udvikle sig til en skræmmekampagne
  5. Aktivist, politiker – og nu også våbeninspektør
    Pernille Rosenkrantz-Theil er den yderste venstrefløjs bedste bud på en markant profil. Et begrænset antal mandater behøver ikke være en hindring for at få sit budskab ud
  6. For de 40.000 unge på kontanthjælp kan et job være den bedste vej til en uddannelse
    Ikke alle unge på uddannelseshjælp er klar til uddannelse. For nogle er et arbejde det, der skal til. Et job kan give modenhed, struktur på hverdagen og afklaring om fremtidsønsker. Men i dag kan de unge ikke erklæres jobparate, skriver underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening og formand for Dansk Ungdoms Fællesråd i dette debatindlæg
  7. Kvinder på mandsdominerede uddannelser falder fra. Det samme gør mænd på ’kvindefag’
    Erhvervsuddannelserne er stadig meget kønsopdelte. Det går ud over trivslen og giver højere frafald, viser ny undersøgelse. Der skal være mere fokus på kønsminoriteterne og kulturen på både erhvervsuddannelser og praktiksteder, mener eksperter
  8. Skolereformen har ikke gjort eleverne dygtigere, og det kommer den måske heller ikke til
    At skolereformen her fem år efter ikke har gjort eleverne dygtigere eller løftet de svageste, kommer nok bag på de færreste. Reformen skal have tid til at virke, mener forskere og politikere, men lærer- og elevflugten fra folkeskolen og den øgede mistrivsel er ikke problemer, vi kan vente fem år mere med at få løst