Person

Pernille Rosenkrantz-Theil

På Radio4 sker det sære: Værten tager lytteren alvorligt. Fordi det har lytteren fortjent

Radio4 har allerede vist, at de giver ætertid til anderledes stemmer. Det kan noget. Og så er der en hel masse, som det ikke kan

Politikere belønnes for at pjække. Skolebørn bliver straffet

De gunstige orlovsordninger koster. Byrådspolitikere tjener ifølge DR mellem 100.000 og 350.000 kr. om året – alt efter kommunestørrelse og hvor mange poster byrødderne har. Samlet har ekstraudgiften for det offentlige været over ti millioner kr.

Når Socialdemokratiet vil sænke støtten til privatskoler er det en klassisk kamp mellem lighed og frihed

Når Socialdemokratiet som det eneste parti i Folketinget vil skære ned på støtten til privatskolerne, så skyldes det ifølge eksperter, at folkeskolen er en hjertesag for partiet. Og hjertesagen gør ekstra ondt, fordi S har været hovedaktør bag flere af de tiltag, som har fået folkeskolen til at bløde

Opholdssteder bør få lov til at lave hjemmeundervisning

Det er ikke længere muligt for opholdssteder at lave hjemmeundervisning for sårbare unge, og derfor sendes de ud i folkeskolen eller i specialklasser. Det betyder, at nogle af de mest sårbare i øjeblikket bliver tabt, skriver leder af et opholdssted Karin Glad i dette debatindlæg

Undervisningsministeren burde give skolen fri fra de nationale test, mens nye udvikles

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil skrotte de nationale test og lover, at der er et nyt og bedre system på vej. Hun vil dog ikke give de skoler, der har søgt, dispensation fra testene

»Det er rart med lærere, der giver os plads, viser respekt og ikke presser for meget på«

I august åbnede dørene til 27 helt nye uddannelsesinstitutioner. De nye forberedende grunduddannelser (FGU) skal hjælpe udsatte unge under 25 år i uddannelse og job. På FGU Lolland-Falster er der stadig opstartskaos, men også en tro på, at det her kan blive godt

Undskyld til alle de børn, der bliver tvangsbortadopteret i disse år

Det er blevet lettere at bortadoptere børn uden forældrenes samtykke. Meningen er at hjælpe børnene videre til et bedre liv, men tvangsbortadoption er ikke nødvendigvis lykken – hverken for børn eller adoptivfamilie, skriver socialrådgiver Susanne Aa. Jensen i dette debatindlæg

Pernille Rosenkrantz-Theil: Det er rimeligt at kræve samfundsansvar af friskoler

Hvis en friskole siger, at de ikke har plads til alle, hvorfor skal vi så bruge vores alle sammens penge på dem? Vi kan godt værne om retten til at stifte frie skoler og samtidig stille krav til, at de tager samfundsansvar, skriver Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i dette debatindlæg

Loft over ikke etnisk danske elever er diskriminerende

Gymnasier med mange elever, der ikke er etnisk danske, har for få ansøgere. Men i stedet for at indføre et stigmatiserende loft over elever med anden etnisk baggrund, som undervisningsministeren vil, bør man afskaffe det fri skolevalg, skriver to medlemmer af Gymnasieskolernes Lærerforening i dette debatindlæg

Undervisningsministeren har glemt, at hun også er de frie skolers minister

Pernille Rosenkrantz-Theil påstår, at frie skoler ’stempler ud af fællesskabet’ og ikke tager socialt ansvar. Det er ikke korrekt, men vi vil gerne diskutere, hvordan tilskudssystemet kan skrues anderledes sammen, skriver formanden for Frie Skolers Lærerforening Uffe Rostrup i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Både i Danmark og internationalt er der et stigende fokus på de mange mennesker, der stiller sig frem og beskriver alvorlige senfølger efter smitte med coronavirus. Men selv om studierne er få, og evidensen fortsat er meget lav, er forsker ikke i tvivl om, at senfølgerne er mange og alvorlige
  2. Flere af Folketingets partier vil gøre det muligt for udsatte unge at kombinere en ungdomsuddannelse med et højskoleophold. Men Socialdemokratiet overlader de unge til sig selv og forhindrer, at de unge kommer på højskole, skriver Mogens Sommer Madsen fra Brande Højskole i dette debatindlæg
  3. Det er blevet lettere at bortadoptere børn uden forældrenes samtykke. Meningen er at hjælpe børnene videre til et bedre liv, men tvangsbortadoption er ikke nødvendigvis lykken – hverken for børn eller adoptivfamilie, skriver socialrådgiver Susanne Aa. Jensen i dette debatindlæg
  4. Det er helt fair, at politikere, myndigheder og medier gør borgerne opmærksomme på risikoen for senfølger. Men de bør være tydelige om, hvad de ved, hvad der er hypotetisk og sætte tingene i kontekst. Det må ikke udvikle sig til en skræmmekampagne
  5. Politikere argumenterer ofte for, at indsatsen for at styrke børns læring i dagtilbud skal forbedres, da ’nogle børn er to år bagud, når de starter i skole’. Argumentet blev født i en undersøgelse fra 2016, men rapportens konklusioner er diskutable, skriver forskerne Annegrethe Ahrenkiel og Lars Holm i dette debatindlæg
  6. Ikke alle unge på uddannelseshjælp er klar til uddannelse. For nogle er et arbejde det, der skal til. Et job kan give modenhed, struktur på hverdagen og afklaring om fremtidsønsker. Men i dag kan de unge ikke erklæres jobparate, skriver underdirektør i Dansk Arbejdsgiverforening og formand for Dansk Ungdoms Fællesråd i dette debatindlæg
  7. At skolereformen her fem år efter ikke har gjort eleverne dygtigere eller løftet de svageste, kommer nok bag på de færreste. Reformen skal have tid til at virke, mener forskere og politikere, men lærer- og elevflugten fra folkeskolen og den øgede mistrivsel er ikke problemer, vi kan vente fem år mere med at få løst
  8. S-politiker Pernille Rosenkrantz-Theil har skrevet en tiltrængt bog om den socialpolitik, der alt for længe har stået i skyggen af beskæftigelsespolitikken. Velfærdsstaten svigter nemlig de mest udsatte i en grad, så socialordfører Rosenkrantz-Theil må spørge: Hvilket velfærdssamfund?