Person

Peter Brook

24. marts 1998

Min skrift er min krop

Iselin C. Hermann debuterer stilsikkert med brevroman fra erotikkens lystfyldte, lufttomme rum NY BOG Den roman, som Iselin C. Hermann (f. 1959) debuterer med i dag under titlen Prioritaire, er først og fremmest meget stilsikker...
Analyse
19. januar 1998

Hvorfor er der ingenting om Karl XI?

Stockholm åbnede sig i weekenden med is og ild som årets europæiske kulturby - lige så mangfoldig, men lidt mindre opulent end den københavnske kulturby Det kan se ud som en skæbnens ironi, at de kulturansvarlige - når nu hovedstaden får en chance for at sole sig i glansen - har undladt at slå et slag for den monark, der mere end mange andre gjorde Stockholm til en moderne hovedstad"...
Note
3. juli 1997

TEATER

*Glade dage Gæstespil af Peter Brook - på en gang instruktør og teoridanner og som sådan een af teaterårhundredets virkeligt store. Karakteristisk for sin tidlige og årelange beskæftigen sig med 'de absurde' præsenterer Brook epokens mest indflydelsesrige navn, den francofile og -fone irer Samuel Beckett, hvis post-apokalyptiske overlevelsesmonolog fremføres af Brooks kone, Natasha Parry (på fransk, men dansk handlingsreferat udleveres)...

Sider

  • Kommentar
    5. november 2007

    Komedie og tragedie

    I dag skal vi tale om tragedier og komedier. For hvis man ikke evner at se det absurde i det forfærdelige, så kan man risikere langt værre ting end brækkede hænder og rygmarvstæring, man kan simpelthen gå hen og blive deprimeret!
    I dag skal vi tale om tragedier og komedier. For hvis man ikke evner at se det absurde i det forfærdelige, så kan man risikere langt værre ting end brækkede hænder og rygmarvstæring, man kan simpelthen gå hen og blive deprimeret!
  • Kommentar
    14. juni 2008

    Plagiater og stor humor

    Sagen om Christopher Arzrounis plagiat er ubetaleligt morsom, men samtidig også lidt mystisk. For hvorfor er bogredaktør Klaus Wivel så ligeglad med Weekendavisens troværdighed?
    Sagen om Christopher Arzrounis plagiat er ubetaleligt morsom, men samtidig også lidt mystisk. For hvorfor er bogredaktør Klaus Wivel så ligeglad med Weekendavisens troværdighed?