Person

Peter Sloterdijk

Anmeldelse
27. august 2022

Peter Sloterdijk rehabiliterer i ny bog farven grå

Peter Sloterdijks nye bog er både idérig og skuffende. Hvem kunne have forudset, at Sloterdijk ville træde i karakter som en ’grå’ og pragmatisk politisk tænker? Man keder sig ikke undervejs, men hele projektet virker også lidt som en fiks idé på frihjul
Manglen på rød tråd og systematik får den spændende til at blive en kende for søgt og for villet.
Anmeldelse
14. november 2020

Sloterdijk skriver medrivende om at lytte til himlen, men var i bedre form for ti år siden

Ifølge den tyske filosof Peter Sloterdijk skal vi igen lære at lade himlen tale til os. Uden vertikale beundringsøvelser kommer livet til at tabe både kvalitet og flyvehøjde. Men hvorfor er det nu lige, at guderne skal redde os, og hvorfor skal religiøse semantikker tales op i betydning?
Peter Sloterdijk ved den internationale filosofifestival i Köln, phil.cologne, i september.
Anmeldelse
1. december 2018

Sjælen er et verbum

Peter Sloterdijk lever efter Søren Kierkegaards devise: ikke en dag uden en linje på papiret. Med fem års forsinkelse byder 540 stærkt redigerede sider sig nu til fra årene 2011-13. De kronologisk optegnede notitser er stemningsladede og retorisk turnerede ’øjebliksguder’. Der er ikke tale om private dagbogsblade eller om rene afbildninger af svundne tider, men om en pointeret dialektik mellem et mikro- og makrohistorisk perspektiv på samtiden
Kommentar
4. juli 2018

Fodbold er urmandens sidste oase

Når mænd finder fodbold så medrivende, skyldes det, at urmanden er klemt i dagens forbrugssamfund. De primitive anstrengelser for at skyde bolden i mål vækker jægerinstinktet og erindringen om tabte mandlige fællesskaber
Gennem identifikationen med fodboldheltene opnår vi den lyksalige indre renselse ’kartasis’ og glemmer for en stund forbrugerræset, konkurrencestaten, terrortruslen og miljøkatastroferne, skriver Stefan Polke. Her spiller Danmark mod Kroatien til VM 2018.
Anmeldelse
7. oktober 2017

Er Sloterdijk gået i kloster?

Nej, men i sin nye bog, ’Nach Gott’, bruger den tyske stjernefilosof til stor overraskelse troen og det religiøse til at bedrive modernitetskritik. Med begrænset succes
Efter min mening lykkes det overhovedet ikke Sloterdijk med ’Nach’ Gott at levere en gedigen modernitetskritik. Når troen og det religiøse bliver brugt som eklektisk globalpolitisk modsprog, glemmes det ikke bare, at der skal meget mere til end et teologisk vokabular for at forstå og kritisere verdenskapitalismens ideologiske tågeslør. Det fortrænges også, at tro og religiøsitet igennem tusinder af år har bidraget til at holde folk nede.
Baggrund
9. juli 2016

Myten Tourmalet

Dagens store stigning til toppen af Tourmalet er omgæret af sagnomspundne fortællinger. Dramaer, som nutidens ryttere slet ikke kan leve op til - hvis man skal tro cykelromantikere
To ryttere kæmper sig i 1930 mod toppen af sagnomspundne Col du Tourmalet.
Anmeldelse
16. april 2016

Formår ikke at sammenfatte sin tid i tanker

Flygtningestrømme, nationalstatslige selvbeskyttelsestiltag og fremmedfjendtlighed. Hvordan skal samtidens problemer løses og sættes på begreb? Den tyske filosof Peter Sloterdijks nye bog om det 20. århundrede er desværre skuffende læsning
Anmeldelse
4. oktober 2014

Skrækkelige børn så langt øjet rækker

Peter Sloterdijks gigantiske essay om de fader- og rastløse bastarder er en flagrende fortælling om modernitetens katastrofiske historie
Faderløs. Sloterdijk har i anden sammenhæng beskrevet sin opvækst. Forældrenes ægteskab blev hurtigt opløst, og han voksede op uden en far. Som hengiven Sloterdijk-læser fornemmer man klart, at han selv ønsker at fremstå som det skrækkeligste af alle skrækkelige, faderløse børn.
Anmeldelse
14. december 2013

Monoteismens voldelige karakter

Det er ikke kun jøderne, der ser sig selv som det udvalgte folk. I sit seneste essay kaster den tyske filosof Peter Sloterdijk lys over den konstituerende voldshandling i de monoteistiske verdensreligioner

Sider

  • Baggrund
    20. august 2009

    Litteraturens vrede stemmer

    Hvordan er det egentlig med den litteratur, som raser, skælder ud, fornærmer, chokerer og provokerer? Den litteratur, som destruerer i stedet for at bygge op? Lilian Munk Rösing begiver sig i dette essay på sporet af en vred litteratur og dens skabende potentiale
    Hvordan er det egentlig med den litteratur, som raser, skælder ud, fornærmer, chokerer og provokerer? Den litteratur, som destruerer i stedet for at bygge op? Lilian Munk Rösing begiver sig i dette essay på sporet af en vred litteratur og dens skabende potentiale
  • Analyse
    27. januar 2018
    Måske er det ikke så sært, at mange i dag simpelthen ikke gider at åbne en bog. Måske bliver man i det lange løb træt af at læse noget, der er skrevet til præcis ens egen sociale, demografiske, uddannelsesmæssige og seksuelle profil?
  • Anmeldelse
    27. august 2022

    Peter Sloterdijk rehabiliterer i ny bog farven grå

    Peter Sloterdijks nye bog er både idérig og skuffende. Hvem kunne have forudset, at Sloterdijk ville træde i karakter som en ’grå’ og pragmatisk politisk tænker? Man keder sig ikke undervejs, men hele projektet virker også lidt som en fiks idé på frihjul
    Manglen på rød tråd og systematik får den spændende til at blive en kende for søgt og for villet.
  • Anmeldelse
    14. november 2020

    Sloterdijk skriver medrivende om at lytte til himlen, men var i bedre form for ti år siden

    Ifølge den tyske filosof Peter Sloterdijk skal vi igen lære at lade himlen tale til os. Uden vertikale beundringsøvelser kommer livet til at tabe både kvalitet og flyvehøjde. Men hvorfor er det nu lige, at guderne skal redde os, og hvorfor skal religiøse semantikker tales op i betydning?
    Peter Sloterdijk ved den internationale filosofifestival i Köln, phil.cologne, i september.
  • Anmeldelse
    7. april 2005

    Når kynisme ankommer som dumhed?

    Et udvalg fra Peter Sloterdijks hovedværk ’Kritik af den kyniske fornuft’ er nu blevet genudgivet på dansk. Hans udlægninger af den ’falske oplyste bevidst-hed’ – den folkelige disciplin at stille sig væk fra den sociale virke-ligheds store ildebrand og kultivere sin egen have – er ulykkeligt præcise
  • 12. januar 2000

    'Who calls dat livin'

    Filosoffen Norberto Bobbio jubler over menneskerettens knæsættelse, men frygter videnskabens udvikling. Imens glæder klummisten William Safire sig til at fremtidens generationer sender bedstemor til Mars Verdenskompas PALMA - I et interview med den tyske ugeavis, Die Zeit, forleden udtaler den 94-årige italienske filosof Norberto Bobbio, at "det eneste virkelige fremskridt i hele dette århundrede (det 20...
  • Kommentar
    4. juli 2018

    Fodbold er urmandens sidste oase

    Når mænd finder fodbold så medrivende, skyldes det, at urmanden er klemt i dagens forbrugssamfund. De primitive anstrengelser for at skyde bolden i mål vækker jægerinstinktet og erindringen om tabte mandlige fællesskaber
    Gennem identifikationen med fodboldheltene opnår vi den lyksalige indre renselse ’kartasis’ og glemmer for en stund forbrugerræset, konkurrencestaten, terrortruslen og miljøkatastroferne, skriver Stefan Polke. Her spiller Danmark mod Kroatien til VM 2018.
  • Anmeldelse
    29. oktober 2002

    Forskelle ender i forskellighed

    Sloterdijk bedriver præcis og ubehagelig diagnose af massesamfundet