Person

Pippi Langstrømpe

Feature
12. august 2020

»Som 11-12-årig gik det op for mig, at det måske var spild af tid at gå til børneteater, for der ville aldrig være roller til sådan én som mig«

Det begrænser ens drømme, og man føler sig usynlig, hvis man ikke ser sig selv på lærredet eller tv-skærmen, siger tre af de brune filmfolk, Patricia Bbaale Bandak, May el-Toukhy og Christopher Læssø, som lige nu tegner dansk film og tv. Dette er den fjerde og sidste artikel i Informations serie om repræsentation og etnicitet i film- og tv-branchen
Patricia Bbaale Bandak er én af mange ikkehvide instruktører, skuespillere og andre filmfolk, som de seneste år har markeret sig foran og bag kameraet på danske film og tv-serier.
Essay
28. april 2020

Unge superhelte redder verden fra de voksnes dårskab – på tv

Superkræfter og apokalypse er de nye coping-mekanismer i tv-serier for teenagere. De bruger eventyrets magiske fortællinger til at give ungdommen afløb for dens frustrationer. Og dermed finder ungdommens afmagt et nyt udtryk i en verden, hvor de voksne ikke opfører sig voksent
Rødhårede, indie-kejtede, 17-årige Syd (Sophia Lillis), der er hovedpersonen i ’I Am Not Okay With This’, har telekinetiske superkræfter, men kan slet ikke styre dem. De detonerer ukontrollabelt, når hun bliver vred. Foto: Netflix
Anmeldelse
6. september 2019

Shannon Lay er den porøse folkemusiks Pippi Langstrømpe

Den amerikanske singersongwriterske Shannon Lay synger lyst og lyrisk om døden, joints og intetheden. Hendes tredje album gør ikke meget væsen af sig, men det er netop dets styrke
Shannon Lays nye album er opkaldt efter den måned, hvor hun sagde sit faste job op for at satse på musikken.
Anmeldelse
18. januar 2019

Afnazificering af den tyske ungdom ved hjælp af Pippi Langstrumpf

Brevsamlingen ’Jeg har også levet!’ mellem forfatteren Astrid Lindgren og den tyske meningsdanner Louise Hartung er en medrivende beretning om børnelitteraturens rolle i efterkrigstidens hærgede Tyskland og om Lindgrens trofasthed over for venner
Astrid Lindgren knytter sig tæt til Louise Hartung. Fælles for dem er – ud over behovet for brevskrivningens frirum – et flittigt arbejdsliv og momentan stress, et højt intellektuelt niveau og fælles nydelser: naturen, årstiderne, nærvær. Louise Hartung sender blomster og blomsterløg, som plantes i Astrid Lindgrens sommerhus.
Folk
8. december 2018

FOLK

FOLK fra dagens avis
Baggrund
17. august 2018

På grund af Astrid Lindgren vokser de fleste skandinaviske børn op i Småland

Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
Interview
18. november 2017

Læser du bøger: Maria Mortensen

Maria Mortensen fra Feministisk Initiativ læser helst, når hun slet ikke har tid
Baggrund
15. maj 2015

Alles og ingens Pippi Langstrømpe

På sin 70 års fødselsdag kan Pippi Langstrømpe se tilbage på et liv, hvor hun er blevet kaldt kapitalist, individualist, racist, antiautoritær, uciviliseret, feminist, anarkist, managementguru, sokrat og queer. Men hun tog jo krummelurpillen for at hun aldrig skulle blive andet end et barn. Højst sørøver
På sin 70 års fødselsdag kan Pippi Langstrømpe se tilbage på et liv, hvor hun er blevet kaldt kapitalist, individualist, racist, antiautoritær, uciviliseret, feminist, anarkist, managementguru, sokrat og queer. Men hun tog jo krummelurpillen for at hun aldrig skulle blive andet end et barn. Højst sørøver
  • Baggrund
    17. august 2018

    På grund af Astrid Lindgren vokser de fleste skandinaviske børn op i Småland

    Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
    Astrid Lindgren måtte svigte et barn, da hun nærmest selv stadig var et. Måske var det derfor, hun altid blev anfægtet på børns vegne. Og derfor hun altid opfandt en Søndeneng, et Nangijala, en Mattisskov, hvor de kunne sejle med deres barkbåde, kæmpe mod drager, synge som en nattergal, mødes med de underjordiske og bestemme over deres egen skæbne
  • Baggrund
    15. maj 2015

    Alles og ingens Pippi Langstrømpe

    På sin 70 års fødselsdag kan Pippi Langstrømpe se tilbage på et liv, hvor hun er blevet kaldt kapitalist, individualist, racist, antiautoritær, uciviliseret, feminist, anarkist, managementguru, sokrat og queer. Men hun tog jo krummelurpillen for at hun aldrig skulle blive andet end et barn. Højst sørøver
    På sin 70 års fødselsdag kan Pippi Langstrømpe se tilbage på et liv, hvor hun er blevet kaldt kapitalist, individualist, racist, antiautoritær, uciviliseret, feminist, anarkist, managementguru, sokrat og queer. Men hun tog jo krummelurpillen for at hun aldrig skulle blive andet end et barn. Højst sørøver
  • Kronik
    11. oktober 2014

    Pippi og den danske uskyld

    Racismedebatter som den aktuelle om Pippi Langstrømpe forløber efter en forudsigelig drejebog, der giver hvide meningsdannere og debattører carte blanche til at reproducere, recirkulere og cementere racistisk tankegods og stereotyper
    Racismedebatter som den aktuelle om Pippi Langstrømpe forløber efter en forudsigelig drejebog, der giver hvide meningsdannere og debattører carte blanche til at reproducere, recirkulere og cementere racistisk tankegods og stereotyper
  • Feature
    12. august 2020

    »Som 11-12-årig gik det op for mig, at det måske var spild af tid at gå til børneteater, for der ville aldrig være roller til sådan én som mig«

    Det begrænser ens drømme, og man føler sig usynlig, hvis man ikke ser sig selv på lærredet eller tv-skærmen, siger tre af de brune filmfolk, Patricia Bbaale Bandak, May el-Toukhy og Christopher Læssø, som lige nu tegner dansk film og tv. Dette er den fjerde og sidste artikel i Informations serie om repræsentation og etnicitet i film- og tv-branchen
    Patricia Bbaale Bandak er én af mange ikkehvide instruktører, skuespillere og andre filmfolk, som de seneste år har markeret sig foran og bag kameraet på danske film og tv-serier.