Menu
Log ind

Person

Poul Vad

Litteratur skal læses med en aggressiv indstilling. Faktisk skal kunst i metaforisk forstand myrdes, kokkereres, ædes og derpå skides ud som lort, der pænt anrettet, serveres som ens eget kunstværk, skriver forfatter Peter Adolphsen i sit essay

Kunst bliver ædt, fordøjet og skidt ud som ny kunst

Litteratur skal læses med en aggressiv indstilling. Faktisk skal kunst i metaforisk forstand myrdes, kokkereres, ædes og derpå skides ud som lort, der pænt anrettet, serveres som ens eget kunstværk, skriver forfatter Peter Adolphsen i sit essay
Foto: Peter Elmholt/Scanpix

1970'erne: En snørklet togrejse

I ’Kattens anatomi’ fandt danske Poul Vad en formel for at tænke mennesket

Enøjet blik på Hammershøi

'Han havde læst Poul Vads store, og på mange måder fortræffelige bog, om kunstneren. Desværre synes han at have læst bogen på samme måde, som fundamentalister læser Bibelen: Kun den hellige skrift står til troende'
Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer

Gå tilbage, men aldrig til en fuser

Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
Tidligere blev de, der ikke ville bære våben mod artsfæller, anset for sindssyge og farlige. Nu er fredens sag blevet en kedelig sag, folk har andet at tage sig til

Fredens mænd

Tidligere blev de, der ikke ville bære våben mod artsfæller, anset for sindssyge og farlige. Nu er fredens sag blevet en kedelig sag, folk har andet at tage sig til

Hvorfor ikke diskutere?

Den svenske forfatter Carl-Johan Vallgren har sagt, at det, han simpelthen ikke kan udstå, ved den socialdemokratiske skandinaviske velfærdsstat, er en bestemt bevidsthed: »Vi er verdens bedste til alting, vi har skabt den bedste samfundsmodel i verden...

Kritikken ud af kassen

ER KULTURRADIKALISMEN en pinende nødvendighed i en åndsformørket og -forsnottet tid, hvor vejrets og politikkens ugæstmildhed sætter sig som rust på stemmebånd og tanke og fordærver danskens mentalitet? Eller er kulturradikalismen en gang ’hyggefis’ i PH-lampens logaritmiske skær, fuld af selvgodhed over for længst pivåbne døre ind til seksuelt frisind, respekt for leg, børn, jazz, lys, luft og hygiejne? SIDSTE UGES forsvar i Information for kulturradikalismens aktuelle relevans henter sin vægt- fylde fra de skygger, regeringsskiftet i november begynder at kaste...

Arkivet, forlaget, dåserne og zarens seng

Om dengang Peter Seeberg fik et refugium og et arkiv for moderne litteratur op at stå i Viborg i det, man kunne kalde operation Red Hermann

'Fædrelandssange og alt det svineri'

Sådan tordnede PH, men i dag er den kulturradikale kulturpolitik ved at miste sin legitimitet, og i stedet ser vi altså en national-konservativ kulturpolitik vinde frem. Den aktuelle kanondebat er et vidnesbyrd om bruddet på den årelange konsensus

En skriftens krop, der vrider sig

Robert Walser på dansk

Sider

Mest læste

  1. Gå tilbage, men aldrig til en fuser
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  2. Citatmosaik
    Poul Vad *Krigens ophør var en rus og derpå fulgte - ikke skuffelse, ikke bristede forhåbninger, blot hverdag, en uendelig lang kæde af meningsforladte hverdage som tabte sig ud i fremtiden...
  3. Han ville og gjorde det umulige
    Med Arena-grundlæggeren K.E. Hermanns død uddør den forlæggertype, der ikke ser salgbarhed som et argument for at udgive en bog
  4. Selvfedme er ikke lig selvglæde
    Teknologiske lygtemænd og russisk kultur i det nye nummer af Kritik, hvor begrebet ’selvfed’ desuden dissekeres
  5. Flerdimensional fornuft
    Poul Vad virkede et frugtbart sted mellem realisme og fantastik, mellem litteratur og billedkunst
  6. Kunst bliver ædt, fordøjet og skidt ud som ny kunst
    Litteratur skal læses med en aggressiv indstilling. Faktisk skal kunst i metaforisk forstand myrdes, kokkereres, ædes og derpå skides ud som lort, der pænt anrettet, serveres som ens eget kunstværk, skriver forfatter Peter Adolphsen i sit essay