Person

Quentin Tarantino

Jackie Brown er en af de mest facetterede og spændende kvindefigurer i Tarantinos univers

Quentin Tarantinos tredje film, ’Jackie Brown’, er et modent portræt af en midaldrende kvinde, der forsøger at skabe sig et bedre liv – og en velformet, musikalsk hyldest til 1970’ernes kulørte blaxploitationfilm

’Pulp Fiction’ rev kronologien itu og skabte noget nyt og euforisk

Under alle de stilistisk superlabre, sygt funky og auteur-deliriske greb er der en traditionel morale i Tarantinos anden film, ’Pulp Fiction’. Men den fortælles med så utraditionel en fortællestruktur, at man bliver helt ved siden af sig selv af filmisk fornøjelse
Rune Lykkeberg

»’Like a Virgin’ handler om en pige, som er vild med en fyr med en stor pik«

Quentin Tarantinos første film, ’Reservoir Dogs’, fra 1992 viser, hvordan man kan bruge replikker til at opbygge verden og dialoger til at knytte den gamle verden til en ny virkelighed

De gamle kendinge styrer i Cannes, men tænk, hvis Guldpalmen for første gang i 26 år går til en kvinde

De ellers så udskældte veteraner og Cannes-darlings har levet op til forventningerne på årets filmfestival. Det gælder Loach, Tarantino og Bellocchio, og det gælder i den grad Almodóvar. Men de yngre filmskabere har også kunnet følge med, ikke mindst en af de fire kvinder i hovedkonkurrencen, Céline Sciamma

»Monggaard, er det en ung Harvey Weinstein, der bliver slået ihjel til sidst i Tarantinos nye film?«

Lørdag aften slutter årets ’Disneyland for voksne’, Cannes Film Festival. Det er filmredaktørens 21. af slagsen. Kulturredaktøren er IKKE (!) misundelig. Men går ham lidt på klingen alligevel i en slags status over årets filmhøst...
Anmeldelse

’Once Upon a Time … in Hollywood’ er et eventyr, en kærlighedserklæring og en mesters værk

Quentin Tarantinos nye film, ’Once Upon a Time … in Hollywood’, er en fremragende film om en af den amerikanske filmindustris store tragedier og samtidig en hyldest til det gamle Hollywood og til filmkunstens magi

»At lave film er en fetich i sig selv, men man skal ikke dyrke volden mere end alt det andet«

Lars von Triers faste filmfotograf, Manuel Alberto Claro, bryder sig ikke om vold på film, medmindre den bliver forklaret og forsvaret. Det bliver den ikke i James Camerons manipulerende ’Avatar’, men det gør den i Triers film, senest i seriemorderthrilleren ’The House That Jack Built’, mener han

Onde nazister, rædselsvækkende eksperimenter og monstermos

I glimt har Julius Avery held med at fortælle en uhyggelig og tempofyldt historie i ’Overlord’, der dog er en spekulationsfilm, som ikke er helt spekulativ nok
Analyse

Hollywood er drevet af frygt, grådighed og begær ... i den rækkefølge

Anklager mod den magtfulde filmproducent Harvey Weinstein for sexchikane og voldtægt tegner billedet af et Hollywood, som har brug for at få gjort hovedrent. Spørgsmålet er, om det kommer til at ske – for så vil Hollywood være forandret for evigt – eller om Weinstein får lov til at blive syndebuk for hele Hollywood
Cannes 2017

’Festen’ og ’Adéles liv’ har forandret verden. Og de er begge vist på Cannes

Filmfestivalen i Cannes kan i år fejre sin 70-årsfødselsdag og dermed se tilbage på verdenspremieren på lanceringen af mange fremragende og banebrydende film, som har understreget, at festivalen er filmkunstens og kunstfilmens fremmeste skueplads. Informations filmredaktør, der er i Cannes for 19. gang, fortæller her om sine syv favoritter

Sider

Mest læste

  1. Det bliver sagt ’nigger’ over 100 gange i Quentin Tarantinos spaghettiwestern ’Django Unchained’, og det har genoplivet den amerikanske debat om, hvem der må tage det historisk betændte ord i sin mund – og hvordan
  2. I sin nye film 'Inglourious Basterds' lader den amerikanske instruktør Quentin Tarantino et hold af jødiske nazijægere få held med at stoppe Holocaust og tage hævn over deres historiske bødler. En blodig spøg - men hvad skal den til for, spørger flere internationale kritikere
  3. Quentin Tarantinos syvende film, ’Django Unchained’, er den ultimative hævnfantasi om en sort slave, der får skovlen under de hvide herremænd
  4. Quentin Tarantinos film om filmindustrien, ’Once Upon a Time … in Hollywood’, er ikke sentimental, den er nostalgisk. Og langt mere tankevækkende, end man umiddelbart skulle tro. Med sin æstetiske suverænitet kommer den ud med et forbløffende brag på den anden side af historien
  5. Under alle de stilistisk superlabre, sygt funky og auteur-deliriske greb er der en traditionel morale i Tarantinos anden film, ’Pulp Fiction’. Men den fortælles med så utraditionel en fortællestruktur, at man bliver helt ved siden af sig selv af filmisk fornøjelse
  6. I en eufori over Murens fald, de store fortællingers endeligt og verdens uendelige muligheder blev 1990'erne et årti, hvor ingenting blev taget alvorligt. Ironiens årti, hvor det kitschede blev dyrket som guder, og alle kunne gennemskue verdens koder
  7. Tarantinos helte og skurke, ikke mindst de ultracool, ordknappe og hypervoldelige heltinder, bebor ikke denne verden, men en filmverden. Og i den virtuose actionhævnkomedie ’Kill Bill Vol. I + II’ spiller Uma Thurman exploitation-genrens drøm, men hun giver også fem fuckfingre til mentor Bills fiktion om hende
  8. Visuelt veloplagt og følelsesmæssigt distanceret omskriver Quentin Tarantino i 'Inglourious Basterds' verdenshistorien i et ironisk hævndrama med filmreferencer, genreleg, vittig dialog og blodig ballade