Person

Radovan Karadzic

Artikler
Baggrund
16. oktober 2019

Forfatterkolleger kritiserer Handkes kontroversielle Nobelpris

Årets nobelpristager i litteratur er uopretteligt belastet af sin moralske og politiske blindhed over for serbiske krigsforbrydelser, lyder det fra internationale forfatterberømtheder som Salman Rushdie, Hari Kunzru og Slavoj Žižek
Årets nobelpristager Peter Handkes politiske anskuelser er i årevis blevet hånet og nedgjort af tidligere venner og forfattere. I 2008 bemærkede romanforfatteren Jonathan Littell: »Han er muligvis fantastisk som kunstner betragtet, men som medmenneske er han min fjende ... han er et røvhul.«
Læserbrev
31. marts 2016

Læserbreve

Læserbreve fra dagens avis
Leder
26. marts 2016

Lad ikke Karadzic ødelægge mere

Det kræver økonomisk og praktisk hjælp, men mest af alt kræver det håbet om en bedre fremtid. Dette kan EU levere ved i utvetydige vendinger at understrege, at Balkan-landene hører til i EU
Leder
27. maj 2011

LEDER: Slagteren Mladic møder sin skæbne

Den fulde sandhed skal frem. Det er ikke nok at finde de to bosniske serbere skyldige og dømme dem til livstid i fængsel. Vi vil vide mere om et bredere europæisk politisk ansvar for, at opløsningen af Jugoslavien udartede til en så morderisk krig med så graverende konsekvenser for civilbefolkningen, især den muslimske del af den
6. december 2010

Hvad lavede Peter Handke egentlig hos Karadzic?

Peter Handke, den omdiskuterede østrigske forfatter og ven af Serbien, har fået sin biografi. Men modtagelsen er blandet. Bogen fortæller indgående om Handkes besøg hos den krigsforbryderanklagede bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic
Kommentar
7. oktober 2010

Serbien efter Ratko Mladic

Det er i EUs interesse at indlemme Serbien i det europæiske samarbejde. Men folkedrabet i Bosnien og spørgsmålet om Kosovo står stadig i vejen for serbisk EU-medlemskab og serberne har ikke tænkt sig at komme med løsningen
Der trykkes hænder, når EU's  kommissær for udvidelse og naboskabspolitik, Stefan Fule (t.v.) møder den serbiske præsident Boris Tasic. Men serberen manglende evne til at opfylde Unionens optagelsesbetingelser kan snart få smilene til at blegne.
Kommentar
25. august 2010

Useriøst angreb på Kusturica

Kusturica forsvarer ikke de serbiske bødler og kalder 'Underground' 'det hårdeste angreb, der nogen sinde har været rettet mod Milosevic'
Kusturica forsvarer ikke de serbiske bødler og kalder 'Underground' 'det hårdeste angreb, der nogen sinde har været rettet mod Milosevic'
Læserbrev
31. juli 2010

Et stormfuldt demokrati i Bosnien-Hercegovina?

I den almene borgers hukommelse er Bosnien-Hercegovina bedst kendt for dens blodige krigsførelse, der har sat den internationale krigsforbryderdomstol i Haag på overarbejde. Splittelsen af Jugoslavien medførte en mangeårig krig i Bosnien-Hercegovina, men hvad er der sket siden?
Taget den demokratiske og europæiske udvikling i betragtning kan man undre sig over, at Danmark vælger at lukke ambassaden i Bosnien-Hercegovina og dermed også hindrer en dansk repræsentation i landet, mener Sabrija Tirak.
12. juni 2010

En hoven provinsmafioso i et bulet jakkesæt

Der er offentlig adgang til FN's tribunal for krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien i Haag. Informations udsendte medarbejder var der en dag, hvor der var retsmøde i sagen mod Radovan Karadzic
Efter retsmødet undrer vi os over, at en person, der står anklaget for en så anselig stribe krigsforbrydelser som Karadzic, åbenbart har tænkt sig at pjatte sit forsvar væk i en strøm af svulstigheder og påstande, som ingen ved sine fulde fem tror på.
Kommentar
18. marts 2010

Glem ikke Bosnien

Den 1. marts 2010 fejrede Bosnien-Hercegovina sin uafhængighedsdag. På samme dag i 1992 afsluttedes en folkeafstemning om uafhængighed fra Jugoslavien
I 1990'erne var alverdens kameraer rettet mod Sarajevo, og pave Benedicts forgænger, rockstjerner og politikere begræd byens skæbne. Men alt er ikke vel i 2010. EU's ledere skal afhjælpe den stadig mere uholdbare situation i Bosnien ved beslutsomme politiske tiltag, mener Ismar Dedovic.

Sider

  • 22. maj 2008

    Balkans tabte uskyld

    Hvad tænker du på, når jeg siger 'Balkan'? Essay af Slavenka Drakulic om Balkans belastede navn
    Luk øjnene og sig 'Balkan', opfordrer den kroatiske forfatter Slavenka Drakulic til og forudser, at det næppe er det smukke blå Adriaterhav, der toner frem, men snarere ligene fra Srebenicas massegrave, krigsforbrydere som Ratko Mladic, grædende kvinder i hovedtørklæder eller ansigtet af en skeletlignende ung mand, der kigger ud igennem pigtråden i en serbisk kz-lejr.
  • 29. august 1997

    Serberestener NATO-styrker

    "Vi vil ikke acceptere nogen form for vold mod den internationale SFOR-styrke. Vi vil holde lederne ansvarlige for deres folks handlinger". Denne skarpe advarsel, udsendt torsdag aften af Det Hvide Hus' talsmand Joe Lockhardt, faldt efter en dag, hvor spændingen steg voldsomt i Republikken Srpska, de bosniske serberes statsenklave...
  • 24. januar 2007

    Velkommen

    Opgøret efter krigene på Balkan er ikke forbi, og netop det tyske eksempel viser, at der formentlig vil gå lang tid, inden det er det. Men blot fordi tyske krigsforbrydere slap for opgøret, behøver fejltagelsen ikke blive gentaget. Det handler ikke om hævn eller straf, selv om straf sikkert har betydning for en stor del af ofrene. Men i store træk handler det om, at der bliver gjort op. Det handler om at vise, hvor villig den nye serbiske regering er til at markere, at massakrer, morderisk nationalisme, strategisk tortur og etniske udrensninger er noget, den tager afstand fra, og at den fejer for egen dør. I modsætning til Bosnien, der endnu har en FN-forvaltning, er serberne frie til at gøre netop det. Til fordel for deres unge, der gerne vil se Europa.
  • Læserbrev
    27. juli 2007

    Politik og gamle sladretasker

    For så vidt undrer det ikke, at den tidligere LO-journalist, Lars Olsen, i sit bidrag til portrættet af Margrethe Vestager (Information 21.-22. juli) siger: "Som minister lukkede hun øjnene for de store integrationsproblemer i folkeskolen, mens hun som forælder selv fravalgte den lokale Amager Fælled Skole, hvor der var mange tosprogede elever...
  • Interview
    10. oktober 2007

    Sablen og vievandskosten

    Serbiens ortodokse kirke støttede massakrerne under krigen mod de bosniske muslimer. I dag har den overtaget kommunistpartiets monopol og holder fast ved Milosevic' krigspolitik, siger Mirko Djordevic, forfatter til en bog om kirkens rolle under krigene i Eks-Jugoslavien
    Den serbiske biskop Filaret mistænkes for at skjule Mladic og Karadzic, der er eftersøgt for krigforbrydelser.
  • Baggrund
    23. april 2009

    Feteret digter - og folkemorder

    Den tidligere serberleder Radovan Karadzic er tiltalt for krigsforbrydelser. Men i sit hjemland, Serbien, er han en prisbelønnet digter, og nu udgives han også i Slovakiet. Kan en stor forbryder være en stor kunstner? Kan litterær kvalitet forenes med moralsk og ideologisk afstumpethed?
    Krigsforbryderen. Manden bag nogle af de værste massemord og massakrer i nyere europæisk historie, Radovan Karadzic, som han blev kendt, da han var bosnisk serbisk leder i 1990-erne. Her i selskab med den bosnisk serbiske militære chef, Ratko Mladic.
  • Baggrund
    16. oktober 2019

    Forfatterkolleger kritiserer Handkes kontroversielle Nobelpris

    Årets nobelpristager i litteratur er uopretteligt belastet af sin moralske og politiske blindhed over for serbiske krigsforbrydelser, lyder det fra internationale forfatterberømtheder som Salman Rushdie, Hari Kunzru og Slavoj Žižek
    Årets nobelpristager Peter Handkes politiske anskuelser er i årevis blevet hånet og nedgjort af tidligere venner og forfattere. I 2008 bemærkede romanforfatteren Jonathan Littell: »Han er muligvis fantastisk som kunstner betragtet, men som medmenneske er han min fjende ... han er et røvhul.«