Person

Rasmus Willig

Kritisk er det modsatte af omstillingsparat

Samfundskritikkens største fjende er ikke længere censur. Det er tværtimod frihed. En autoritetsløs frihed tager usynligt kvælertag på det frie ord og den frie forskning

Vi har fået licens til at dræbe

I vores hyperindividualistiske kultur har man 'licence to kill' - i hvert fald sig selv, siger den tidligere biskop Jan Lindhardt. Og vi forklarer selvmord med biologiske eller psykologiske brister - at se det som et produkt af en samfundsstruktur, tør vi ikke, mener sociologen Rasmus Willig

Borgerlig kultur er realisme

I den borgerligt-liberale optik er verden noget rod, som afspejler menneskene, og tilværelsen kan kun forbedres med skridtvise forandringer. Den borgerlige realisme afviser nemlig sociale eksperimenter og hævder menneskets ret til at være uperfekt og frit til at definere egen lykke

Læserne skriver

Debat fra dagens avis

Anerkendelse som kitsch eller social kamp

Filosoffer og sociologer som Axel Honneth, Charles Taylor, Zygmunt Bauman og Nancy Fraser mødes i en fremragende ny antologi til diskussion af det omstridte begreb om anerkendelse

Anerkendelse som kitsch eller social kamp

Filosoffer og sociologer som Axel Honneth, Charles Taylor, Zygmunt Bauman og Nancy Fraser mødes i en fremragende ny antologi til diskussion af det omstridte begreb om anerkendelse

Sociologpolitiet møder den klamme videnskab

Samfundskritik - er det også en opgave for sociologien? Sociologerne Henrik Dahl og Rasmus Willig skændes om svaret

Kritisk sociologi på anklagebænken

Anklagen mod de kritiske tyske sociologer om formodet tilknytning til terroristgrupper kunne i princippet rettes mod alle kritiske samfundsforskere

Kritik af samtidens musikalitet

Når medarbejdere ikke kan erkende, hvad der kan give anerkendelse, mister de ikke kun fornemmelsen af, hvad der er gode og dårlige præstationer, de mister også fornemmelsen af, hvad der er rimelige og urimelige arbejdsbetingelser

Et samfund hævet over al kritik

Demokrati er afhængig af kritik, men den store kritik synes forsvundet fra det danske demokrati. Kritikken er blevet overfladisk, og den har stillet sig i magthavernes tjeneste. Sådan lyder konklusionerne på en ny ph.d.-afhandling

Sider

Mest læste

  1. »Det er dit behov, ikke dit barns« er et af de modangreb, pædagoger retter mod forældre, når de ytrer sig kritisk om daginstitutioners praksis. Når kritik afvæbnes og returneres på den måde, opgiver forældrene, og problemerne efterlades uløste, skriver syv repræsentanter for Kulturkritisk Forum i denne kronik
  2. Den danske sociolog Rasmus Willig har i årevis beskæftiget sig med de tyske sociologer Axel Honneth og Hartmut Rosa og har bl.a. skrevet forord til den danske udgave af Rosas ’Acceleration og fremmedgørelse’. Hvordan ser han Hartmut Rosas nye hovedværk ’Resonans’?
  3. Jeg var også en ubekymret flyrejsende kødspiser. Men alle historiske samfundsforandringer har krævet folk, der var villige til at ødelægge den gode stemning
  4. Endelig er det lykkedes at finde den første gård til Foreningen Andelsgaarde, skriver medstifter Rasmus Willig. De er bogstaveligt talt klar til første spadestik til en ny folkebevægelse
  5. Forskere oplever i dag at blive udsat for censur og forsøg på at påvirke eller forhindre offentliggørelse af forskningsresultater. Det er derfor nødvendigt at ændre rammerne for forskning, så forskerne igen får friere vilkår, større tryghed i ansættelsen og større indflydelse på prioritering af forskningsopgaver og ressourcer, skriver Rasmus Willig og Heine Andersen, henholdsvis lektor ved Institut for Samfundsvidenskab, RUC, og professor emeritus i sociologi, Københavns Universitet, i denne kronik
  6. Hvis det ikke slår dig ihjel ... så overlever du
  7. Hvis alle blev vegetarer eller veganere, ville vi for første gang nogensinde opleve en rigtig revolution. Og en fredelig en af slagsen. Du skal blot droppe kødet og overtale tre andre til at gøre det samme
  8. Kødædere er ikke dårlige mennesker. Og vil vi sikre vores børn en god fremtid, og det er jeg sikker på, at langt de fleste ønsker – selv kødæderne – må vi tale ordentligt med og om hinanden, for i fællesskab at bevæge os i en mere bæredygtig retning