Russernes grusomheder i Ukraine har rejst spørgsmålet om, hvorvidt et nyt folkemord er ved at udspille sig i Europa. Både Joe Biden og Volodymyr Zelenskyj siger ja, mens eksperter tvivler på, at det er den rigtige betegnelse at hæfte på massakrerne. Det afgør dog næppe sagen, for folkemord er ikke kun et juridisk begreb
Timingen er vild for fremragende ’Quo Vadis, Aida?’ Den får premiere i en tid med knusende billeder af desperate afghanere ved Kabuls lufthavn. Mens den fortæller om en anden fejlslagen evakuering i Srebrenica under den bosniske borgerkrig
Dommen over ’Slagteren fra Srebrenica’, Ratko Mladic, sætter punktum for verdens mest succesfulde krigsforbryderopgør. Med mere end 80 domme over de værste krigsforbrydere i Europa siden Anden Verdenskrig har Krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien skrevet international retshistorie og haft uvurderlig betydning for ofrene. Men
det har også været ekstremt langsommeligt, alt for dyrt – og ikke mindst har der været al for lidt fokus på forsoning, mener kritikere
Ugens Radio Information handler om Ruben Östlunds nye film ’The Square’, som chefredaktøren er faldet pladask for. Men også om dommen over Ratko Mladic, der sætter punktum for verdens mest succesfulde krigsforbryderopgør. Og David Rehling ser tilbage på KV17
Selv om 123 nationer i dag bakker op om Den Internationale Straffedomstol, ICC, der blev sat i verden i 2002 for at retsforfølge netop nutidens krigsforbrydere, ser vi gang på gang, at krigsforbrydere går fri
Den bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic blev i går idømt livsvarigt fængsel for massakren i Srebrenica og et væld af andre krigsforbrydelser. En alvorlig advarsel til nutidens krigsforbrydere, siger eksperter
I denne uge blev de sidste retsmøder i den sidste store krigsforbrydersag efter borgerkrigen i Jugoslavien afholdt. Dommen over Ratko Mladić falder dog først næste år
20 år efter Srebrenica-massakren er der en tung lære at tage med videre. Nemlig at rammen er sat for implementering af væbnede konflikter, når identitetspolitikken bliver den centrale politiske mobiliseringsbasis, og multikulturen skal administreres i praksis
Anklageskriftet mod den tidligere serbiske hærchef Ratko Mladic er langt og blodigt. Han regnes for at være hjernen bag de værste etniske udrensninger, Europa har set siden Anden Verdenskrig, og hans henrettelsesordrer har skrevet mørket ind i nyere europæisk historie
I dag indledes den sidste store retssag efter borgerkrigen i Eksjugoslavien mod en af krigens mest berygtede mænd, Ratko Mladic. Sagen vidner om tribunalets succes, men har ikke skabt den håbede forsoning, siger eksperter
Dommen over ’Slagteren fra Srebrenica’, Ratko Mladic, sætter punktum for verdens mest succesfulde krigsforbryderopgør. Med mere end 80 domme over de værste krigsforbrydere i Europa siden Anden Verdenskrig har Krigsforbrydertribunalet for det tidligere Jugoslavien skrevet international retshistorie og haft uvurderlig betydning for ofrene. Men
det har også været ekstremt langsommeligt, alt for dyrt – og ikke mindst har der været al for lidt fokus på forsoning, mener kritikere
Den bosnisk-serbiske hærchef Ratko Mladic blev i går idømt livsvarigt fængsel for massakren i Srebrenica og et væld af andre krigsforbrydelser. En alvorlig advarsel til nutidens krigsforbrydere, siger eksperter
Timingen er vild for fremragende ’Quo Vadis, Aida?’ Den får premiere i en tid med knusende billeder af desperate afghanere ved Kabuls lufthavn. Mens den fortæller om en anden fejlslagen evakuering i Srebrenica under den bosniske borgerkrig
20 år efter Srebrenica-massakren er der en tung lære at tage med videre. Nemlig at rammen er sat for implementering af væbnede konflikter, når identitetspolitikken bliver den centrale politiske mobiliseringsbasis, og multikulturen skal administreres i praksis
