Person

Recep Tayyip Erdogan

’Syriens zar’ bøjer sig for tyrkisk pres og undgår blodbad i Idlib – indtil videre

Vladimir Putin har indset, at et blodbad i Idlib ikke er i russisk interesse og har accepteret et territorialt kompromis, der indtil videre er en diplomatisk sejr for Erdogan – men hvor længe afhænger af en række ubekendte faktorer

Den tyrkiske krise presser Tyrkiet og EU tættere på hinanden

USA’s angreb på den tyrkiske valuta har gjort EU mere lydhør over for præsident Erdogans énmandsstyre af frygt for tyrkisk økonomisk kollaps, der vil lamme europæiske banker og udløse en ny europæisk flygtningekrise – men ét er lydhørhed, noget ganske andet er resultater og indtil videre træder Tyrkiet vande

Erdogans udenrigspolitiske fiasko

Hensigten med et topmøde mellem Ruslands, Irans og Tyrkiets ledere var at nå til en aftale om Syrien, alle tre interessenter kunne leve med, men resultatet forblev status quo i den intetsigende sluterklæring. Tyrkiet, der repræsenterer oprørerne over for Ruslands og Irans støtte til Damaskus-regeringen, endte med at opfordre oprørsmilitserne til et nedlægge våbnene – og altså reelt kapitulere

Tyrkiet driver væk fra Vesten på en strøm af regeringssponsoreret fremmedhad

I min barndoms Tyrkiet så vi os selv som en del af Vesten. Og selv om Erdoğan-regimet nu er i krig mod alt vestligt, skal Europa vide, at det tyrkiske samfund stadig er fuld af demokrater

Tyskland tør langsomt det frosne forhold til Tyrkiet op – både af økonomiske og geostrategiske grunde

Bag kulisserne prøver Tyskland at bruge den tyrkiske krise til at binde Tyrkiet til Vesten. Økonomisk og politisk er det dog meget tvivlsomt, om og hvor meget europæisk hjælp kan bevæge i landets selvforskyldte krise

Erdogans bedste våben mod Trump er anti-amerikanisme

USA's præsident Donald Trump er kompromisløs i sagen om den amerikanske præst, der tilbageholdes af de tyrkiske myndigheder. I Ankara kritiserer de Trumps udseende i stedet for at tale om, hvordan man undgår en kommende recession

Vi lever i de stærke mænds tid

Over hele kloden er nationalistiske og autoritære regimer på fremmarch, mens de ledende despoter foregøgler simple, nationale løsninger på verdens stadig mere komplekse og sammenflettede problemer. Selv om historien aldrig gentager sig, er der rigelig grund til at frygte nationalisternes internationale succes

Tyrkere slår ring om Erdoğan: »Det hele må være et spil mod os«

Tyrkiets konflikt med Washington har sendt liraen i frit fald. I Antakyas guldbasar er der gang i forretningen – og i spekulationsteorierne

Tyrkiet er ved at løbe tør for muligheder, hvis den økonomiske krise ikke skal sprede sig

Tyrkiets præsident Erdogan og den tyrkiske centralbank har kun få dage til at forhindre den tyrkiske valuta, liraens, kollaps. Hidtil har Erdogan afvist den konventionelle visdom om, hvordan man håndterer finanskriser – og i stedet leveret en latterlig løsning

Det værste ved at være journalist i Tyrkiet er selvcensuren. Den ændrer dig

Tyrkiets største avis, Hürriyet, var et symbol på uafhængighed, indtil præsident Erdoğans håndlanger Demirören to måneder inden præsidentvalget købte avisen og dermed sikrede præsidenten total kontrol over alle landets store medier. Jeg arbejdede på avisen, da den sidste rest af journalistisk frihed forsvandt

Sider

Mest læste

  1. Ledende skikkelser i det dansk-tyrkiske miljø har liket og delt indhold på Facebook, som udtrykker sympati ikke bare for den tyrkiske præsident, men også for den højrenationalistiske, islamistiske gruppe De Grå Ulve. »Hyklerisk« og »dybt problematisk« lyder det fra en ekspert. Flere formænd afviser kritikken
  2. Politikere i Danmark er alarmerede over, at formænd for dansk-tyrkiske kulturforeninger udtrykker sympati for den højrenationalistiske, islamistiske gruppe De Grå Ulve. Venstre og DF vil se foreningerne efter i sømmene
  3. USA’s angreb på den tyrkiske valuta har gjort EU mere lydhør over for præsident Erdogans énmandsstyre af frygt for tyrkisk økonomisk kollaps, der vil lamme europæiske banker og udløse en ny europæisk flygtningekrise – men ét er lydhørhed, noget ganske andet er resultater og indtil videre træder Tyrkiet vande
  4. Recep Tayyip Erdogans politiske projekt er en tilbagerulning af Atatürks sekulære stat, som i hans optik er en vestlig anomali, fjendtlig overfor religionen og fremmed for tyrkisk historie og kultur. Han plejer et image som lederen, der ikke søger magten for magtens skyld, men i en højere sags tjeneste
  5. Tyrkiets præsident Erdogan og den tyrkiske centralbank har kun få dage til at forhindre den tyrkiske valuta, liraens, kollaps. Hidtil har Erdogan afvist den konventionelle visdom om, hvordan man håndterer finanskriser – og i stedet leveret en latterlig løsning
  6. Erdoğans tilhængere jubler over endnu en sejr. Hans modstandere har mistet det sidste håb om, at det nogensinde bliver bedre. Selv hvis Erdoğan skulle falde død om, har det store flertal vist sig alt for villige til at undertrykke anderledes tænkende. »Det er ikke de vilkår, vores børn skal vokse op under,« siger en fyret lektor
  7. Tyrkiets største avis, Hürriyet, var et symbol på uafhængighed, indtil præsident Erdoğans håndlanger Demirören to måneder inden præsidentvalget købte avisen og dermed sikrede præsidenten total kontrol over alle landets store medier. Jeg arbejdede på avisen, da den sidste rest af journalistisk frihed forsvandt
  8. Den tyrkiske præsident Erdogan er populær langt ud over landets grænser. I Danmark har over halvdelen af tyrkerne stemt på ham. Præsidenten har gjort meget for at få og fastholde støtter gennem de seneste år. Det har han bl.a. gjort gennem direktoratet for religiøse anliggender, Diyanet, som de danske moskeer hører under, og som har en forbindelse til en organisation i Danmark