Person

Recep Tayyip Erdogan

’Syriens zar’ bøjer sig for tyrkisk pres og undgår blodbad i Idlib – indtil videre

Vladimir Putin har indset, at et blodbad i Idlib ikke er i russisk interesse og har accepteret et territorialt kompromis, der indtil videre er en diplomatisk sejr for Erdogan – men hvor længe afhænger af en række ubekendte faktorer

Den tyrkiske krise presser Tyrkiet og EU tættere på hinanden

USA’s angreb på den tyrkiske valuta har gjort EU mere lydhør over for præsident Erdogans énmandsstyre af frygt for tyrkisk økonomisk kollaps, der vil lamme europæiske banker og udløse en ny europæisk flygtningekrise – men ét er lydhørhed, noget ganske andet er resultater og indtil videre træder Tyrkiet vande

Erdogans udenrigspolitiske fiasko

Hensigten med et topmøde mellem Ruslands, Irans og Tyrkiets ledere var at nå til en aftale om Syrien, alle tre interessenter kunne leve med, men resultatet forblev status quo i den intetsigende sluterklæring. Tyrkiet, der repræsenterer oprørerne over for Ruslands og Irans støtte til Damaskus-regeringen, endte med at opfordre oprørsmilitserne til et nedlægge våbnene – og altså reelt kapitulere

Tyrkiet driver væk fra Vesten på en strøm af regeringssponsoreret fremmedhad

I min barndoms Tyrkiet så vi os selv som en del af Vesten. Og selv om Erdoğan-regimet nu er i krig mod alt vestligt, skal Europa vide, at det tyrkiske samfund stadig er fuld af demokrater

Tyskland tør langsomt det frosne forhold til Tyrkiet op – både af økonomiske og geostrategiske grunde

Bag kulisserne prøver Tyskland at bruge den tyrkiske krise til at binde Tyrkiet til Vesten. Økonomisk og politisk er det dog meget tvivlsomt, om og hvor meget europæisk hjælp kan bevæge i landets selvforskyldte krise

Erdogans bedste våben mod Trump er anti-amerikanisme

USA's præsident Donald Trump er kompromisløs i sagen om den amerikanske præst, der tilbageholdes af de tyrkiske myndigheder. I Ankara kritiserer de Trumps udseende i stedet for at tale om, hvordan man undgår en kommende recession

Vi lever i de stærke mænds tid

Over hele kloden er nationalistiske og autoritære regimer på fremmarch, mens de ledende despoter foregøgler simple, nationale løsninger på verdens stadig mere komplekse og sammenflettede problemer. Selv om historien aldrig gentager sig, er der rigelig grund til at frygte nationalisternes internationale succes

Tyrkere slår ring om Erdoğan: »Det hele må være et spil mod os«

Tyrkiets konflikt med Washington har sendt liraen i frit fald. I Antakyas guldbasar er der gang i forretningen – og i spekulationsteorierne

Tyrkiet er ved at løbe tør for muligheder, hvis den økonomiske krise ikke skal sprede sig

Tyrkiets præsident Erdogan og den tyrkiske centralbank har kun få dage til at forhindre den tyrkiske valuta, liraens, kollaps. Hidtil har Erdogan afvist den konventionelle visdom om, hvordan man håndterer finanskriser – og i stedet leveret en latterlig løsning

Det værste ved at være journalist i Tyrkiet er selvcensuren. Den ændrer dig

Tyrkiets største avis, Hürriyet, var et symbol på uafhængighed, indtil præsident Erdoğans håndlanger Demirören to måneder inden præsidentvalget købte avisen og dermed sikrede præsidenten total kontrol over alle landets store medier. Jeg arbejdede på avisen, da den sidste rest af journalistisk frihed forsvandt

Sider

Mest læste

  1. Både troppebevægelser og erklæringer tyder på en forståelse mellem de potentielle modstandere, Erdogan og Bashar al-Assad, om at eliminere den kurdiske autonomi og i sidste ende opløse YPG-militsen
  2. - Lad dem smage helvedes flammer, lyder det fra tyrkisk-støttet milits, mens tyrkiske fly bomber byer.
  3. International lov og ret er suspenderet med Tyrkiets invasion af det nordlige Syrien – og årsagen er, at alle parter i såvel første som andet geled ikke har interesse i at overholde den FN-pagt, de har underskrevet
  4. Tyrkiets præsident siger, at Syriens regeringshær tirsdag stod bag angreb mod tyrkiske soldater i byen Manbij.
  5. I Syriens kurdiske områder er stemningen spændt efter Donald Trumps ordre om at trække de amerikanske styrker hjem. Alle afventer, om Tyrkiet og præsident Erdogan virkelig har tænkt sig at invadere, når USA er væk. Kurderne hader tyrkerne og især Erdogan. Information er rejst til det kurdisk kontrollerede Rojava
  6. Dag to, en dag i Qamishli. På kort tid har Syrisk Kurdistan opbygget et velfungerende bureaukrati og statsapparat, selv om de faktisk hverken ønsker løsrivelse eller selvstændighed. De vil bare gerne fortsætte det succesfulde samarbejde med Assad-regimet – og have lov til selv at definere den kurdiske historie
  7. Søndagens valg bliver et foreløbigt klimaks for Erdoğans kamp for at skabe et nyt Tyrkiet. Hans nye fortælling gør op med den sekulære arv fra landsfaderen Atatürk, som militæret siden 1923 har forsvaret gennem blodige kup, mens arven fra Det Osmanniske Rige er blevet fortrængt. Historien er afgørende for at forstå, hvorfor Erdoğan bruger muslimsk retorik og osmannisk symbolik til at reformere republikken
  8. I Tyrkiet lader mange kunstnere, som om intet har ændret sig efter kupforsøget i juli, mens regeringen fængsler stadig flere systemkritikere. Contemporary Istanbul skulle have været en festdag for kultureliten, men kunstmessen undslap ikke islamisternes censur. Stemningen synes håbløs – for er det virkelig værd at ryge i fængsel for sin kunst?