Trump indvarsler en ny æra for USA og verden. Med sit aggressive sprog, fuld af gentagelser, overflødige ord og faste udtryk og ikke mindst alternative sandheder er han i gang med at ændre sproget. Selv når medier og politiske modstandere ironisk forsøger at vende Trumps idiomer på hovedet, kommer de til at absorbere dem. Så hvordan finder man frem til et modstandens sprog?
Vi tænder for den år efter år, nytårskoncerten fra Wien, men hvad betyder det egentlig, at man bliver ved med at vende til noget, der selv er en lang gentagelse af gentagelser?
I stedet for bare at se et marked i Østeuropa skulle Vesteuropa i højere grad have hjulpet de spæde demokratier på vej efter kommunismens sammenbrud. Resultatet er en voldsom polarisering af samfundene og ny ekstremisme, siger den ungarske forfatter Péter Nádas her i et interview om den mentale tilstand i 20-året for Murens Fald, og hvordan det afspejles i hans forfatterskab
Man skal være på vagt, når kunstnere taler om politik. Günter Grass og Klaus Rifbjerg er nutidige eksempler: Begge synes at forholde sig forbavsende naivt og idiosynkratisk til det politiske
Den britiske avis The Times fortæller historien om Kafkas hang til beskidt porno. Men var Kafka virkelig en pervers stodder eller er han blot offer for nypuritanisme og litterær sensations-journalistik?
Ret beset er det ikke kulturens rolle at formidle danske demokratiske værdier, ligesom kunsten gerne må være fræk og uren. Kultur skal ikke propagandere for en bestemt samfundsorden, men afspejle og udfordre vores måde at tænke og indrette os på
Mens EU så småt åbner sig mod øst, har oversætteren Karsten Sand Iversen skrevet en bog om sin fascination af det 20. Århundredes østeuropæiske litteratur
