Person

Rune Møller Stahl

Anmeldelse
4. december 2020

Bag handelskrigen mellem Kina og USA ligger der en klassekamp

Michael Pettis og Matthew Klein leverer i bogen ’Trade Wars Are Class Wars’ en overbevisende analyse af de kræfter, der ligger bag Kinas økonomiske sejrsgang, og som globalt set skaber ulighed
De lave kinesiske lønninger gør det svært at sælge tilstrækkeligt mange varer internt i Kina. Dermed bliver Kina for at holde sin økonomiske model kørende tvunget til at eksportere meget af sin produktion. Her containere på vej ud af landet.
Nyhed
8. august 2019

Nu bliver det sværere for unge forskere at finde finansiering til egne forskningsideer

Carlsbergfondet uddeler ikke længere postdocstipendier i Danmark. Dermed er det ikke længere muligt for unge forskere at søge frie midler til et forskningsprojekt, hvis de vil blive i Danmark. Det går både ud over de akademiske arbejdsforhold, men også i sidste ende videnskaben, mener forsker
Sociologen Christoph Ellersgaard (tv). er en af forskerne bag den omtalte og roste kortlægning af den danske magtelite. Han skriver på Twitter, at det »kun var, fordi vi kunne få individuelle postdocbevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond, at projektet om magteliten kunne fortsætte«.
Kommentar
1. juni 2019

Medieeliten har hjulpet Rasmus Paludan godt på vej

Rasmus Paludan og Stram Kurs repræsenterer ikke de marginaliseredes oprør mod eliten. Tværtimod har de ideer, de står for, fået massiv eksponering i årevis, og er blevet aktivt understøttet af store dele af den danske medieverden, skriver Rune Møller Stahl i denne kommentar
Et rummeligt debatniveau er ikke noget argument for at have givet Rasmus Paludan så meget spalteplads, for der er masser af ekstreme positioner, som ikke er repræsenteret i de danske mainstreammedier. Vi har ingen salafistiske radioværter, ingen autonome klummeskribenter, der opfordrer til kamp mod politiet, skriver Rune Møller Stahl.
Kronik
30. april 2018

Den neoliberale ideologis triumf er, at selvransagelsen udeblev trods talrige kriser

Siden den neoliberale økonomi vandt indpas i 1980’erne, har antallet af fattige personer, uligheden og miljøbelastningen været støt stigende. Samtidig har væksten i Europa været aftagende. Det interessante er, at de økonomiske lærebøger fortsat er de samme, og at selvrefleksionen udeblev
Kø til maduddeling i Essen i Tyskland. Den neoliberalistiske politik, som har domineret Europa, har medført, at antallet af fattige personer, uligheden og miljøbelastningen har været støt stigende gennem de sidste 40 år
Kronik
19. april 2018

Neoliberalismen er diffus, alligevel er kritikken ensidig

Neoliberalismen bruges i mindst en snes vidt forskellige betydninger. Derfor er det intellektuel dovenskab at tro, at man kan ramme dem alle ved blot at kritisere en enkelt betydning
Der er ingen tvivl om, at den folkelige opbakning til liberalisme – tidsånden om man vil – kan svinge over tid. Terrorangrebet 11. september og finanskrisen kan meget vel have svækket opbakningen, skriver CEPOS’ analysechef Otto-Brøns Petersen i dagens kronik.
Kronik
18. april 2018

V og LA har ingen særlig adkomst til at kalde sig liberale

Samfundsforskerne burde i det mindste skelne mellem det at være liberal og det at være liberalist. Og så er neoliberalismen hverken ny eller liberal – den er knirkende gammelliberalistisk
Venstre og Liberal Alliance har ikke særligt krav på at kalde sig liberale, mener dagens kronikør. Her er det statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).
Kronik
14. april 2018

Neoliberalismen eksisterer i den grad og kan forstås på tre forskellige måder

Neoliberalismen har konkrete historiske rødder, kan defineres ret præcist og har spillet en enorm rolle i de vestlige landes udvikling siden 1970’erne. Men den kan forstås fra mindst tre forskellige vinkler
Den østrigsk-britiske økonom Friedrich Hayek førte i 1938 an i brugen af neoliberalisme som en samlebetegnelse for en politisk-ideologisk bevægelse, som ønskede at formulere en nyliberalisme og arbejde aktivt for dens ideologiske og samfundsmæssige udbredelse.
Baggrund
9. april 2018

Holder vi forkrampet fast i neoliberalismen? Vi bringer et overblik over debatten

Kan neoliberalismen bruges i dag, eller er den blot venstrefløjens stråmand? Debatten er blusset op igen – vi forsøger at skabe et overblik over positionerne
Kronik
9. april 2018

Den neoliberale stat er frisættende i toppen af det sociale hierarki og straffende i bunden

Neoliberalisme er en bredere omstrukturering af staten, der også indebærer, at statens sociale og straffende funktioner vokser sammen. Denne omlægning risikerer at fastholde samfundets mest udsatte borgere snarere end at hjælpe dem
Regeringens seneste udspil om ungdomskriminalitet – ’Alle handlinger har konsekvenser’, der blev lanceret i oktober sidste år – er et tydeligt eksempel på, hvordan den neoliberale omstrukturering af staten betyder, at udsatte børn og unge og deres forældre bliver mødt med straf i stedet for sociale indsatser.
Kronik
27. marts 2018

Den neoliberale stat er ikke en minimalstat, men en stor oppustet administrativ sektor

Neoliberalismen er ikke en moderne version af den neoklassiske økonomiske teori, men derimod en statsteori, der handler om, hvilke instrumenter det politiske og administrative apparat skal styres efter
»Der, hvor neoliberalismen står stærkest, er ikke i forhold til den økonomiske styring af landet, men derimod på helt andre områder, såsom universitetsområder, sundhedsomnrådet og klimaområdet,« skriver Theresa Scavenius

Sider