Person

Sigmund Freud

Center for Vild Analyse: Drømme om ild

Nogle gange er det ikke nok at vågne op fra et mareridt. Eller: Hvad skovbrandene i Australien egentlig kræver af os

Visdom fra sygdom?

I sin seneste bog forsøger Jonathan Lear på sprogligt og teoretisk veloplagt manér at bringe filosofien og psykoanalysen i dialog. Det lykkes i vid udstrækning for Lear at argumentere overbevisende for, at de to discipliner i virkeligheden ikke rigtig kan klare sig uden hinanden – men at det først for alvor slår teoretiske gnister, når Freud og filosofferne slår pjalterne sammen

Vi kører rundt i nostalgi, mens verden kører videre

En bølge af genforenede bands og genoplivede tv-serier har ramt kulturlivet – senest med nyheden om ABBA’s tilbagevenden til scenen efter 35 år. Det er ikke bare harmløs nostalgi, mener to danske filosoffer. Det er et kulturelt krisetegn, som tyder på, at vi meget snart bliver nødt til at finde på nye ting at begejstres over

Et stykke kød er aldrig bare et stykke kød

Kulturens kreative og tænkende væsner er splittede om kødet. Det, der for Roland Barthes er himmelsk tyrekraft, er for Morrissey ubegrundet drab. Her er seks af kulturhistoriens mest fordømmende og forherligende tilgange til kødet

’Freuds analyser er jo små kriminalromaner’

Med Flaubert og Freud i baglommen og bevidstheden om, at kriminalromaner er metaforer for sindets dybeste kræfter, fører Jean-Christophe Grangé med påtaget kynisme læseren frem mod det, der tager sig ud som en løsning

Freud kunne umuligt agte Jung

Læserbrev

’Hver enkelt europæer bærer den ydre katastrofe indeni’

Jung gør den iagttagelse, at hver enkelt europæer i sin psyke bærer den katastrofe, der finder sted i den ydre virkelighed. Aksel Haaning har i sin nye bog ’Aurora’ været på sporet af en ny forståelse af Jung, der i sin ekstreme kritik af den vestlige mentalitet i høj grad gælder i dag

Der foreligger ingen oplysninger om, at det følgende skulle handle om racisme

Store dele af den danske offentlighed gik øjeblikkeligt i forsvarsposition, da en afghansk dreng blev angrebet med en molotovcocktail i Ry

Den menneskelige videns tidsstruktur

Sidste år fik vi kernebegreberne i Agambens politiske filosofi på dansk. Nu er hans metodebog også oversat. Den nøjes ikke som Foucault med at konstatere, at betingelserne for vores viden er historiske, men tænker videre over, hvad tid så betyder for vores viden. Agamben er i dialog med Kant, Freud, Heidegger, Derrida, Foucault m.fl. og vil et skridt videre

Selvopgørets narcissisme

Begyndelsen slutter med manden i spejlet

Sider

Mest læste

  1. Jung gør den iagttagelse, at hver enkelt europæer i sin psyke bærer den katastrofe, der finder sted i den ydre virkelighed. Aksel Haaning har i sin nye bog ’Aurora’ været på sporet af en ny forståelse af Jung, der i sin ekstreme kritik af den vestlige mentalitet i høj grad gælder i dag
  2. Det ved vores hjerne, for den er et socialt redskab, siger den danske hjerneforsker Morten Kringelbach, der vil lære os at nyde livet - og at forstå videnskabeligt, hvorfor vi gør det videnskabeligt
  3. Nogle gange er det ikke nok at vågne op fra et mareridt. Eller: Hvad skovbrandene i Australien egentlig kræver af os
  4. Den senmoderne kultur bliver ofte beskrevet som en kultur, hvor lysten har vundet over pligten. Men hvad hvis vi snarere lever i en kultur, hvor det er blevet vores pligt at have lyst? Og hvad hvis lysten slet ikke er nogen overskridelse af pligten, men dens ekko, skriver Lilian Munk Rösing her i sit juleessay om næstekærligheden
  5. Den er blevet fortiet, udskældt, beundret, betvivlet, tilbedt, feteret, portrætteret, skamferet, tabuiseret og bredt eksponeret. Nu er kussens kulturhistorie udgivet på dansk
  6. Den nyeste sorgforskning gør op med en lang række forestillinger om den rigtige måde at sørge på, når vi mister eksempelvis en livsledsager. Sorg handler ikke om at komme over og igennem. I stedet svinger vi mere som et pendul ind og ud af smerten. Somme tider resten af livet
  7. Et hold engelske videnskabsmænd har netop været på forsiden af alverdens medier med nyheden om, at det kvindelige G-punkt ikke findes. Det siger mere om videnskabens begrænsning end om orgasmernes
  8. Sabina Spielrein var en central medspiller i psykoanalysens tidlige historie. Siden blev hun glemt. Indtil en kuffert med hendes papirer i 1977 dukkede op i Genève