Person

Sigmund Freud

Center for vild analyse
22. maj 2021

Facebook minder om den Monty Python-sketch, hvor man kan købe en diskussion for et pund

Ny forskning viser, at tesen om lukkede bobler på internettet er overdrevet. Men måske viser forskningen også, at det står endnu værre til, end denne tese antog
Facebook-pedanternes evige pindehuggeri er de sociale mediers svar på Monty Pythons berømte sketch »Argument Clinic«.
chikane
27. marts 2021

Center for Vild Analyse: Det er utroligt let at spilde den andens liv

Hvorfor er det så let at få nogen til at bruge utrolige mængder energi på at forholde sig til meningsløs chikane?
Hvorfor er det så let at få nogen til at bruge utrolige mængder energi på at forholde sig til meningsløs chikane?
Anmeldelse
25. juni 2020

I den lune ’Mit tunesiske eventyr’ giver en psykoanalytiker sit hjemland en tur på briksen

’Mit tunesiske eventyr’ kaster et komisk og kærligt blik på Tunesiens postrevolutionære psyke gennem en psykoanalytikers opstart af egen snakkepraksis
Psykoanalytikeren Selma (Golshifteh Farahani) rejser fra Frankrig til sit hjemland Tunesien, der trænger til en tur på briksen, i det lune drama ’Mit tunesiske eventyr’.
Anmeldelse
7. maj 2020

Judith Butlers forsvar for ikkevold starter og slutter med en samtale mellem Einstein og Freud

Filosoffen og sociologen Judith Butler er aktuel med sit nye værk ’The Force of Nonviolence – An Ethico-Political Bind’, der kan læses som en nutidig feministisk udgave af Freuds bud på vejen til en pacifistisk verden
Judith Butler (i midten), der her deltager i en protest i Buenos Aires, Argentina, sidste år, argumenterer i sin nye bog for, at ikkevold skal være en modstandspraksis til autoritære tendenser, vi ser i dag i lande over hele verden: Ikkevold forstået som en praksis, der modstår voldens destruktive kræfter.
Klumme
25. januar 2020

Center for Vild Analyse: Drømme om ild

Nogle gange er det ikke nok at vågne op fra et mareridt. Eller: Hvad skovbrandene i Australien egentlig kræver af os
Med de australske brande i tankerne, handler det måske ikke så meget om at undgå mareridtet, men om at tage det alvorligt.
Anmeldelse
1. december 2018

Visdom fra sygdom?

I sin seneste bog forsøger Jonathan Lear på sprogligt og teoretisk veloplagt manér at bringe filosofien og psykoanalysen i dialog. Det lykkes i vid udstrækning for Lear at argumentere overbevisende for, at de to discipliner i virkeligheden ikke rigtig kan klare sig uden hinanden – men at det først for alvor slår teoretiske gnister, når Freud og filosofferne slår pjalterne sammen
Genbrug
4. maj 2018

Vi kører rundt i nostalgi, mens verden kører videre

En bølge af genforenede bands og genoplivede tv-serier har ramt kulturlivet – senest med nyheden om ABBA’s tilbagevenden til scenen efter 35 år. Det er ikke bare harmløs nostalgi, mener to danske filosoffer. Det er et kulturelt krisetegn, som tyder på, at vi meget snart bliver nødt til at finde på nye ting at begejstres over
En bølge af genforenede bands og genoplivede tv-serier har ramt kulturlivet – senest med nyheden om ABBA’s tilbagevenden til scenen efter 35 år. Det er ikke bare harmløs nostalgi, mener to danske filosoffer. Det er et kulturelt krisetegn, som tyder på, at vi meget snart bliver nødt til at finde på nye ting at begejstres over
Baggrund
26. januar 2018

Et stykke kød er aldrig bare et stykke kød

Kulturens kreative og tænkende væsner er splittede om kødet. Det, der for Roland Barthes er himmelsk tyrekraft, er for Morrissey ubegrundet drab. Her er seks af kulturhistoriens mest fordømmende og forherligende tilgange til kødet
Der er ifølge Sigmund Freud intet som et dyredrab og et efterfølgende kødfyldt måltid til at skabe samhørighed og modvirke snæversyn.
Interview
17. marts 2017

’Freuds analyser er jo små kriminalromaner’

Med Flaubert og Freud i baglommen og bevidstheden om, at kriminalromaner er metaforer for sindets dybeste kræfter, fører Jean-Christophe Grangé med påtaget kynisme læseren frem mod det, der tager sig ud som en løsning
Jean-Christophe Grangé er en pylret far, har haft en depression, opfinder ekstremt uhyggelige mordere og sælger læssevis af bøger.
Læserbrev
11. marts 2017

Sider

  • Baggrund
    3. marts 2011

    Kussen ud af busken

    Den er blevet fortiet, udskældt, beundret, betvivlet, tilbedt, feteret, portrætteret, skamferet, tabuiseret og bredt eksponeret. Nu er kussens kulturhistorie udgivet på dansk
    Den er blevet fortiet, udskældt, beundret, betvivlet, tilbedt, feteret, portrætteret, skamferet, tabuiseret  og bredt eksponeret. Nu er kussens kulturhistorie udgivet på dansk
  • 26. april 2003

    Kvinde mellem Jung og Freud

    Sabina Spielrein var en central medspiller i psykoanalysens tidlige historie. Siden blev hun glemt. Indtil en kuffert med hendes papirer i 1977 dukkede op i Genève
  • Interview
    7. marts 2017

    ’Hver enkelt europæer bærer den ydre katastrofe indeni’

    Jung gør den iagttagelse, at hver enkelt europæer i sin psyke bærer den katastrofe, der finder sted i den ydre virkelighed. Aksel Haaning har i sin nye bog ’Aurora’ været på sporet af en ny forståelse af Jung, der i sin ekstreme kritik af den vestlige mentalitet i høj grad gælder i dag
    Aksel Haaning har skrevet en ny bog om den schweizisk psykiater – og ven af Freud – Carl Gustav Jung. I sin læsning er Haaning blevet forundret over den gennemførte selvkritik af vestlige mentalitet skrevet allerede i mellemkrigsårene.
  • Nyhed
    21. juni 2012

    Freud er død. Freud leve

    Hvor Freuds betydningen inden for psykologien og videnskaben ikke længere har så stor betydning, så bliver Freud og psykoanalysen ved med at være godt filmstof. Det ses ikke mindst i David Cronenbergs nye film ’A Dangerous Method’. Bredt kulturelt har Freuds teori efter at være blevet banaliseret og gjort til allemandseje sejret sig ihjel. Eller har den?
    Tema. Psykoanalysen lever i bedste velgående i populærkulturen. Især i film som David Cronenbergs ’A Dangerous Method’ (øverst) og tv-serien ’Sopranos’ (nederst) benytter den– og så er der alle de andre, der hentyder til den indirekte med temaer som ødipuskompleks og seksualdrift m.m.
  • Baggrund
    24. december 2007

    Hvorfor skulle jeg dog elske min næste?

    Den senmoderne kultur bliver ofte beskrevet som en kultur, hvor lysten har vundet over pligten. Men hvad hvis vi snarere lever i en kultur, hvor det er blevet vores pligt at have lyst? Og hvad hvis lysten slet ikke er nogen overskridelse af pligten, men dens ekko, skriver Lilian Munk Rösing her i sit juleessay om næstekærligheden
    I Kierkegaards udlægning er kærlighedsbudet ikke vendt mod en angivelig primær egenkærlighed, som må kureres med pligtskyldig næstekærlighed. Budet er tværtimod en overskridelse af selve den logik, hvor egen- og næstekærlighed er forbundne som lyst og pligt.
  • 10. oktober 2008

    Vore basale behov er mad, sex og andre mennesker

    Det ved vores hjerne, for den er et socialt redskab, siger den danske hjerneforsker Morten Kringelbach, der vil lære os at nyde livet - og at forstå videnskabeligt, hvorfor vi gør det videnskabeligt
    Det ved vores hjerne, for den er et socialt redskab, siger den danske hjerneforsker Morten Kringelbach, der vil lære os at nyde livet - og at forstå videnskabeligt, hvorfor vi gør det videnskabeligt
  • Nyhed
    15. september 2012

    ’Dopamin er feminismens stærkeste stof ...’

    Vores nervebaner – ikke Freud – kan fortælle os sandheden om den kvindelige orgasme, siger den feministiske forfatter Naomi Wolf. Nedsat sexlyst sendte hende på uventet videnskabelig opdagelse i orgasmens fysiologi. Tirsdag udkom ’Vagina’, hendes længe ventede bog om den neurale kvindelighed
    Vores nervebaner – ikke Freud – kan fortælle os sandheden om den kvindelige orgasme, siger den feministiske forfatter Naomi Wolf. Nedsat sexlyst sendte hende på uventet videnskabelig opdagelse i orgasmens fysiologi. Tirsdag udkom ’Vagina’, hendes længe ventede bog om den neurale kvindelighed
  • Baggrund
    14. marts 2015

    Sorg har ingen alder

    Den nyeste sorgforskning gør op med en lang række forestillinger om den rigtige måde at sørge på, når vi mister eksempelvis en livsledsager. Sorg handler ikke om at komme over og igennem. I stedet svinger vi mere som et pendul ind og ud af smerten. Somme tider resten af livet
    Den nyeste sorgforskning gør op med en lang række forestillinger om den rigtige måde at sørge på, når vi mister eksempelvis en livsledsager. Sorg handler ikke om at komme over og igennem. I stedet svinger vi mere som et pendul ind og ud af smerten. Somme tider resten af livet