Person

Sigmund Freud

Romanen er besat af Freud

Litteraturen har været underlagt et hundrede år langt freudiansk tyranni, når det kommer til at gestalte romankarakterer. Det er på tide at give Darwin lidt taletid, mener Jan Kjærstad, aktuel med en ny roman om en hovedperson, der bogstaveligt talt har fået bøger på hjernen

’Dopamin er feminismens stærkeste stof ...’

Vores nervebaner – ikke Freud – kan fortælle os sandheden om den kvindelige orgasme, siger den feministiske forfatter Naomi Wolf. Nedsat sexlyst sendte hende på uventet videnskabelig opdagelse i orgasmens fysiologi. Tirsdag udkom ’Vagina’, hendes længe ventede bog om den neurale kvindelighed

Freud er død. Freud leve

Hvor Freuds betydningen inden for psykologien og videnskaben ikke længere har så stor betydning, så bliver Freud og psykoanalysen ved med at være godt filmstof. Det ses ikke mindst i David Cronenbergs nye film ’A Dangerous Method’. Bredt kulturelt har Freuds teori efter at være blevet banaliseret og gjort til allemandseje sejret sig ihjel. Eller har den?

Ned til neuronerne og fortrængningerne

Nobelpristager i neurobiologi rejser mentalt tilbage i tiden til sin hjemby Wien for at give Sigmund Freud genoprejsning – som forbillede for moderne hjerneforskning

Da Marx mødte Freud

Den kommunistiske teoretiker er depressiv og lægger sig op på briksen i Wien hos psykoanalysens fader, der henviser til den narcissistiske personlighedsstruktur. Sammen forsøger de at finde ud af, hvorfor det gik så galt, som det gik. De er ikke enige

Den politiske psykotiker

Hvad nu hvis Anders Breivik både er sindssyg og et politisk tænkende væsen, der er ansvarlig for sine egne handlinger?

Kussen ud af busken

Den er blevet fortiet, udskældt, beundret, betvivlet, tilbedt, feteret, portrætteret, skamferet, tabuiseret og bredt eksponeret. Nu er kussens kulturhistorie udgivet på dansk

Populitik

Er demokratiet truet? Af mediernes sort-hvide portrættering af politik som en retorisk sportsgren; af politikerne, der varetager deres hverv, som var det en karriere - eller måske af folket selv, med dets manglende politiske udsyn?

Ondt langt ind i sjælen

Ifølge undersøgelsen om mental sundhed er det i vid udstrækning den oplevede økonomiske tryghed, der afgør, hvor godt vi har det mentalt, både her og nu og så langt, som vi inderst inde bærer på sorgerne

Unødige bekymringer

Agatha Christie og Dan Brown er bedre inspirationskilder end Kant og Nietzsche, fortæller den serbiske tennisspiller Janko Tipsarevic, der har lagt de tunge bøger til side for at redde karrieren

Sider

Mest læste

  1. Jung gør den iagttagelse, at hver enkelt europæer i sin psyke bærer den katastrofe, der finder sted i den ydre virkelighed. Aksel Haaning har i sin nye bog ’Aurora’ været på sporet af en ny forståelse af Jung, der i sin ekstreme kritik af den vestlige mentalitet i høj grad gælder i dag
  2. Den er blevet fortiet, udskældt, beundret, betvivlet, tilbedt, feteret, portrætteret, skamferet, tabuiseret og bredt eksponeret. Nu er kussens kulturhistorie udgivet på dansk
  3. Sabina Spielrein var en central medspiller i psykoanalysens tidlige historie. Siden blev hun glemt. Indtil en kuffert med hendes papirer i 1977 dukkede op i Genève
  4. Alt for ofte bliver det uhyggelige reduceret til reaktioner i vores såkaldte stenalderhjerne. Twin Peaks viser os noget andet. Derfor vender den snart tilbage
  5. Den senmoderne kultur bliver ofte beskrevet som en kultur, hvor lysten har vundet over pligten. Men hvad hvis vi snarere lever i en kultur, hvor det er blevet vores pligt at have lyst? Og hvad hvis lysten slet ikke er nogen overskridelse af pligten, men dens ekko, skriver Lilian Munk Rösing her i sit juleessay om næstekærligheden
  6. En bølge af genforenede bands og genoplivede tv-serier har ramt kulturlivet – senest med nyheden om ABBA’s tilbagevenden til scenen efter 35 år. Det er ikke bare harmløs nostalgi, mener to danske filosoffer. Det er et kulturelt krisetegn, som tyder på, at vi meget snart bliver nødt til at finde på nye ting at begejstres over
  7. Et hold engelske videnskabsmænd har netop været på forsiden af alverdens medier med nyheden om, at det kvindelige G-punkt ikke findes. Det siger mere om videnskabens begrænsning end om orgasmernes
  8. Det ved vores hjerne, for den er et socialt redskab, siger den danske hjerneforsker Morten Kringelbach, der vil lære os at nyde livet - og at forstå videnskabeligt, hvorfor vi gør det videnskabeligt