Person

Slavoj Zizek

Podcast: Balladen i Det Danske Akademi, Slavoj Žižeks pandemibog og optur over EU

Denne udgave af Radio Information handler om Slavoj Žižeks coronabog, EU's radikale bud på en ny globalisering, risikoen for en anden bølge herhjemme, og så om ballade i de finere litterære kredse

FOLK

Greta Thunberg forholder sig alt for tavs i en tid med revolutionært potentiale, sukker den uforbederlige revolutionsromantiker Slavoj Zizek

Center for Vild Analyse: Figaros e-læringsplatform

Hvad nytter det at forelæse om fremmedgørelse, hvis man må bruge fremmedgørelsens egne instrumenter til at gøre det?

Center for Vild Analyse: Hvad kan vi lære af corona?

Hvis det ikke slår dig ihjel ... så overlever du

Et liv er forbi: Efter 20 minutter kunne han fortælle dig sin livshistorie og erklære sin kærlighed

De fleste aarhusianere har en idé om, hvem filosoffen Jon Rostgaard Boiesen var. Du kunne altid finde ham til en fredagsbar eller et foredrag – og forvente, at han ville falde i snak med dig

Žižek: Corona rammer kapitalismen i hjertet. Måske kan det få os til at genopfinde kommunismen

Pandemien sætter os i stand til at genoverveje indretningen af vores samfund. Den viser, hvor påtrængende nødvendigt det er at reorganisere den globale økonomi efter nye principper, så den ikke er udleveret til markedsmekanismernes nåde, skriver Slavoj Žižek i dette debatindlæg

Slavoj Žižek og Jesus sidder på en bar …

De seneste årtier har venstrefløjens intellektuelle arbejdet intenst på at genopdage elementer af kristendommen, som går i spænd med en socialistisk verdensorientering

Sådan ville Žižek udlægge Mette Frederiksens jordbærbod

Den slovenske filosof Slavoj Žižek er en af de store fornyere af ideologikritikken, og nu er hans mange teoretiske bidrag til et opdateret ideologibegreb samlet på dansk

Det svenske Akademi har åbnet en sprække for at se et politisk aspekt af Nobelprisen

Hvis Handke skal fratages Nobelprisen skal det være, fordi han litterært har forbrudt sig mod princippet om menneskets lige værdighed og rettigheder

Sider

Mest læste

  1. Det er ikke paradoksalt, at en magtfuld filmkvinde eller en magtfuld kvindelig intellektuel lader sig korrumpere. Og at de beskyttes af penge og netværk. Det er et bevis på, at magt korrumperer
  2. De fleste aarhusianere har en idé om, hvem filosoffen Jon Rostgaard Boiesen var. Du kunne altid finde ham til en fredagsbar eller et foredrag – og forvente, at han ville falde i snak med dig
  3. Det liberale demokrati, som vi bekender os til, er blevet demotiverende. Folk gider ifølge den engelske politiske filosof Simon Critchley ikke længere engagere sig i det. Men hvad skal man så gøre, hvis man vil gøre noget? Man skal være anarkist
  4. Pandemien sætter os i stand til at genoverveje indretningen af vores samfund. Den viser, hvor påtrængende nødvendigt det er at reorganisere den globale økonomi efter nye principper, så den ikke er udleveret til markedsmekanismernes nåde, skriver Slavoj Žižek i dette debatindlæg
  5. Hvordan er det egentlig med den litteratur, som raser, skælder ud, fornærmer, chokerer og provokerer? Den litteratur, som destruerer i stedet for at bygge op? Lilian Munk Rösing begiver sig i dette essay på sporet af en vred litteratur og dens skabende potentiale
  6. Det individ, moderniteten skabte, kulminerede med 68’ernes krav om den totale selvrealisering, hvor den sidste rest af fællesskab i bredere forstand forsvandt. Er det dette individ, bioteknologien nu udfordrer og gør en ende på? Ja, mener forfatteren Michel Houellebecq og filosoffen Jean-Luc Nancy
  7. Efter 100-året for Titanics undergang blev fejret med højtideligheder og avisartikler i hobetal, er der et spørgsmål, som presser sig på: Hvorfor bliver det skib ved med at dukke op igen og igen? Kan det i virkeligheden ikke synke?
  8. Den senmoderne kultur bliver ofte beskrevet som en kultur, hvor lysten har vundet over pligten. Men hvad hvis vi snarere lever i en kultur, hvor det er blevet vores pligt at have lyst? Og hvad hvis lysten slet ikke er nogen overskridelse af pligten, men dens ekko, skriver Lilian Munk Rösing her i sit juleessay om næstekærligheden