Person

Slavoj Zizek

Hvad sker der, når der ikke sker noget?

Mellemøsten. Mens Israel træder vande for at forhale 'fredsprocessen', arbejder samme stat diskret, men målbevidst på at skabe de kendsgerninger i geografien, der vil definitivt vil umuliggøre en totstatsløsning

Opdager præstestyret afgrunden?

Folkeopstanden i Teheran må forstås som 'det fortrængtes tilbagevenden' fra 1979-revolutionen. Den viser, at islam rummer et ægte potentiale for frigørelse

'Der udspiller sig en dilettantkomedie på den franske venstrefløj'

Det franske socialistparti er paradoksalt nok den bedste garant for en neoliberalt orienteret forandring, mens den yderste venstrefløj foregiver at være i gang med at forberede den store revolution, men reelt blot bevarer status quo. Det mener den franske filosof, forlægger og forfatter Jérôme Vidal

Efter kapitalismen kommer kapitalismen

Verden over diskuterer kloge hoveder lige nu kapitalismens fremtid. Om kapitalismen kommer stærkere, svagere eller ud af det som noget helt tredje, når verdens stater er færdige med at straffe for fortidens synder

'Kommunismen er en helt ny idé i Europa'

Alternativ eller regression? At det parlamentariske demokrati er den mindst ringe samfundsindretning har længe været en selvfølgelighed. Men nu undsiges det af filosoffer som Alain Badiou og Slavoj Zizek, der håber på en genfødsel af et gammelt revolutionært projekt - kommunismens comeback

Ekko om biografhjerner

Filmmagasinet Ekko stiller i deres nyeste udgave spørgsmålet 'Hvorfor ser vi film?' - og bringer selv tre svar. Filmforskeren Torben Grodal har fundet svaret i den menneskelige hjerne

Brug dine illusioner

Forandring. Selvom der kan være god grund til at tvivle på, hvor radikale forandringer valget af Obama vil medføre, skal man hæfte sig ved, at valget blotlagde, at forandring er mulig. Den kynisme, der kræver, at vi betragter den globale krise som et udsalg af den menneskelige natur, er den alvorligste hindring for, at vi kan tænke i grundlæggende nye baner, skriver filosoffen Slavoj Zizek

Borgerlig kultur er realisme

I den borgerligt-liberale optik er verden noget rod, som afspejler menneskene, og tilværelsen kan kun forbedres med skridtvise forandringer. Den borgerlige realisme afviser nemlig sociale eksperimenter og hævder menneskets ret til at være uperfekt og frit til at definere egen lykke

Krampagtige stød på papiret

Der er strøm på teksterne i Christina Hesselholdts nye bog, vilde skikkelser, vild skrift - og en fortsættelse af hendes sidste roman, 'I familiens skød'

Superman vs. Elvis

Duel. Verdens to rockstjerne-filosoffer, Slavoj Zizek og Bernard-Henri Lévy, tørnede i denne uge sammen i New York

Sider

Mest læste

  1. Hvordan er det egentlig med den litteratur, som raser, skælder ud, fornærmer, chokerer og provokerer? Den litteratur, som destruerer i stedet for at bygge op? Lilian Munk Rösing begiver sig i dette essay på sporet af en vred litteratur og dens skabende potentiale
  2. Ville Derrida være stillet op til en DHL-stafet?
  3. Pandemien sætter os i stand til at genoverveje indretningen af vores samfund. Den viser, hvor påtrængende nødvendigt det er at reorganisere den globale økonomi efter nye principper, så den ikke er udleveret til markedsmekanismernes nåde, skriver Slavoj Žižek i dette debatindlæg
  4. Det liberale demokrati, som vi bekender os til, er blevet demotiverende. Folk gider ifølge den engelske politiske filosof Simon Critchley ikke længere engagere sig i det. Men hvad skal man så gøre, hvis man vil gøre noget? Man skal være anarkist
  5. De fleste aarhusianere har en idé om, hvem filosoffen Jon Rostgaard Boiesen var. Du kunne altid finde ham til en fredagsbar eller et foredrag – og forvente, at han ville falde i snak med dig
  6. Hvis det ikke slår dig ihjel ... så overlever du
  7. Den senmoderne kultur bliver ofte beskrevet som en kultur, hvor lysten har vundet over pligten. Men hvad hvis vi snarere lever i en kultur, hvor det er blevet vores pligt at have lyst? Og hvad hvis lysten slet ikke er nogen overskridelse af pligten, men dens ekko, skriver Lilian Munk Rösing her i sit juleessay om næstekærligheden
  8. I oldtidens Grækenland kunne man tage en tønde på. I efterkrigstiden kunne man iscenesætte sig selv på de parisiske cafeer. I dag holder de intellektuelle superstjerner shows. Som den franske filosof Bernard-Henri Lévy, der søndag hoppede fuldt påklædt i et badekar foran et fyldt Skuespilhus. Superstjernegørelsen af samfundets intellektuelle er ikke ny – men det er kommercialiseringen, siger lektor