Person

Slavoj Zizek

Er vold en brosten eller et høfligt smil?

Zådan. I vore dage er det revolutionært at læse, tænke og vente frem for at gå på barrikaderne. Det er konklusionen i filosoffen Slavoj Zizeks seneste bog, der analyserer aktuelle voldsfænomener som bil- og flagafbrænding

Den globale finans slår igen

Hvordan blev Republikken til Imperiet? Star Wars-sagaen kan læses som en politisk myte om finanskapitalens nye verdensorden i globaliseringens tidsalder, hvis perfekte ideologiske modstykke er New Age-buddhismens budskab om selvforglemmelse

Kapitalismens jammerdal ligger i Kina

Kinas autoritære kapitalisme kan minde om kapitalismens tidlige udviklingsfaser i Vesten, men indvarsler måske også kapitalismens globale fremtid

Modstand er overgivelse

Kapitalismens globale overherredømme synes uovervindeligt og nutidens venstrefløj i bekneb for en effektiv modstandsstrategi - Slavoj Zizek vejer de eksisterende alternativer

Den globale kapitalismes levende døde

Det 21. århundrede har frembragt en ny form for psykopatologi, der er global i sin ligegyldighed over for selv det grundlæggende skel mellem natur og kultur

Hvorfor skulle jeg dog elske min næste?

Den senmoderne kultur bliver ofte beskrevet som en kultur, hvor lysten har vundet over pligten. Men hvad hvis vi snarere lever i en kultur, hvor det er blevet vores pligt at have lyst? Og hvad hvis lysten slet ikke er nogen overskridelse af pligten, men dens ekko, skriver Lilian Munk Rösing her i sit juleessay om næstekærligheden

Anarkismen bobler og syder

Det liberale demokrati, som vi bekender os til, er blevet demotiverende. Folk gider ifølge den engelske politiske filosof Simon Critchley ikke længere engagere sig i det. Men hvad skal man så gøre, hvis man vil gøre noget? Man skal være anarkist

Den tyrkiske mislyd i den europæiske symfoni

Harmoni. Hvad er det for et 'vi', der er inkluderet i det vidt besungne begreb om 'verdenssamfundet', og hvad er det for falske toner, der forstyrrer selvspejlingen i Europas hymne til broderskab mellem mennesker? Mislyden findes også i Beethovens hymne til glæden, som EU har gjort til sin egen

På jagt efter sandhed

I en række læsninger af Shakespeare, Kierkegaard, Freud og Kertész kombineret med Lacan og Zizek finder Lilian Munk Rösing en etik hinsides den faderlige pligtetik

Den uddøde Lenin

Bolsjevikkernes leder hviler i sit mausolæum, men måske kan han stadig tænde en utopisk gnist. Tanker ved Oktoberrevolutionens 90-årsdag

Sider

Mest læste

  1. Det er ikke paradoksalt, at en magtfuld filmkvinde eller en magtfuld kvindelig intellektuel lader sig korrumpere. Og at de beskyttes af penge og netværk. Det er et bevis på, at magt korrumperer
  2. Pandemien sætter os i stand til at genoverveje indretningen af vores samfund. Den viser, hvor påtrængende nødvendigt det er at reorganisere den globale økonomi efter nye principper, så den ikke er udleveret til markedsmekanismernes nåde, skriver Slavoj Žižek i dette debatindlæg
  3. De fleste aarhusianere har en idé om, hvem filosoffen Jon Rostgaard Boiesen var. Du kunne altid finde ham til en fredagsbar eller et foredrag – og forvente, at han ville falde i snak med dig
  4. Det liberale demokrati, som vi bekender os til, er blevet demotiverende. Folk gider ifølge den engelske politiske filosof Simon Critchley ikke længere engagere sig i det. Men hvad skal man så gøre, hvis man vil gøre noget? Man skal være anarkist
  5. Hvordan er det egentlig med den litteratur, som raser, skælder ud, fornærmer, chokerer og provokerer? Den litteratur, som destruerer i stedet for at bygge op? Lilian Munk Rösing begiver sig i dette essay på sporet af en vred litteratur og dens skabende potentiale
  6. Det individ, moderniteten skabte, kulminerede med 68’ernes krav om den totale selvrealisering, hvor den sidste rest af fællesskab i bredere forstand forsvandt. Er det dette individ, bioteknologien nu udfordrer og gør en ende på? Ja, mener forfatteren Michel Houellebecq og filosoffen Jean-Luc Nancy
  7. Hvis det ikke slår dig ihjel ... så overlever du
  8. Den senmoderne kultur bliver ofte beskrevet som en kultur, hvor lysten har vundet over pligten. Men hvad hvis vi snarere lever i en kultur, hvor det er blevet vores pligt at have lyst? Og hvad hvis lysten slet ikke er nogen overskridelse af pligten, men dens ekko, skriver Lilian Munk Rösing her i sit juleessay om næstekærligheden