Person

Søren Kierkegaard

Tilbageblik

Brandes endte i pistolduel over en anmeldelse. Strunge anmeldte bare sig selv

De kan være korte og lange, dramatiske og perfide, forkerte og forfalskede – og af og til lidt for hurtige. Anmeldelsen kan antage mange former og har til tider også haft alvorlige konsekvenser for både den kritiserede og kritikeren selv. Vi bringer her et uddrag og fortæller om dengang, Jørgen Leth anmeldte en aflyst koncert, om dengang Michael Strunge anmeldte sin egen digtsamling, og om dengang Hans Brix tværede en ny bog ud med 14 ødelæggende ord
Flanøser

For en kvinde er det en politisk handling at gå

En mand kan som en ægte storbyflanør gå ud for at se på mennesker, mens han selv forsvinder i mængden. Kvinder, til gengæld, er udsat for mandens blik i byen og derfor alt andet end usynlige. Den amerikanske forfatter Lauren Elkin har sat sig for at give gaden tilbage til kulturhistoriens oversete kvindelige fodgængere. Mød flanøsen, der gør storbyvandring politisk

En dag bliver ’religiøs’ en diagnose

Jeg tænker, at diagnosen ’religiøs’ vil passe særdeles godt ind i den nye diagnosemanual ICD-11, som udkommer næste år. Her kunne den stå anført under samme kategori som to af de angstlidelser, tiden er så rig på: OCD og anoreksi

Det eneste, jeg tror på, er, at Gud vitterligt er død

Der findes hverken en gud, der holder dig i hånden, eller som stiger ned og frelser dig, når lokummet brænder. Den opgave er så at sige givet videre – til mig. Måske er det det, vi burde tale om i stedet for at lade tossede ateister og kristne barnetroende dominere den åndelige debat

Kast Luthers arv i favnen på de unge – men kald det for Guds skyld ikke kristendom

Når unge mennesker skammer sig så meget i dag, er vi nødt til at tale til dem i et sprog, de forstår. Netop tv-serien ’Skam’ har formået, hvad den danske folkekirke ikke har: at udbrede det enkle budskab, som hele vores lutherske arv bygger på

Kældermennesket udsat for radikaliserings-testen

Et af den moderne litteraturs kendemærker er, at den forsøger at give os et så oprigtigt og uretoucheret billede af mennesket som muligt. Derfor, hvis man vil have konkret og detaljeret viden om mennesket, der kan hjælpe os med at nuancere politiksmedenes firkantede virkelighedsbeskrivelser, er skønlitteraturen måske ikke det værste at ty til

Indbildningskraftens triumftog

Sprog - og Litteraturselskabets nye udgave af 'Labyrinten' er klassikerformidling på højeste niveau

Diagnosen er den nye arvesynd

Ligesom arvesynden i gamle dage forklarede vores uhensigtsmæssige handlinger, er diagnosen blevet et indre fremmedlegeme, som har magt over os: Det er diagnosen i mig, der handler for mig. Det er en sygdom i selvet, en fejl eller en dysfunktion, som handler på mine vegne. Men den forklaring kan hurtigt ende som en bortforklaring

Objet trouvé

Hvem er dummest: Det publikum, der tror, at alt er kunst? Eller den kunstner, der ikke tror på sig selv?

Vores kultur er en voldtægtskultur

Det ligger dybt forankret i vores kultur, at kvinder har noget, som mænd erobrer fra dem gennem sex, og at dette erobringsmønster er noget naturligt, som ligger hinsides etiske hensyn

Sider

Mest læste

  1. Kierkegaard ligger trygt død og begravet på Assistens Kirkegården i København, men hvis han var i live, ville han fortælle dig, at du skal tage ansvar for dine handlinger på Facebook, Instagram og Twitter
  2. Det er hårdt at være småborger. Der er altid noget i vejen. Men måske bør vi tage småborgerens utilpashed på os – i stedet for at tildække den med spidsborgerlige værdier?
  3. Det kolossale filosofiske system, åndens verdens-historie og videnskaben om den menneskelige erfaring: Hegels filosofiske storværk ’Åndens fænomenologi’ udkommer nu endelig på dansk
  4. Det ved vores hjerne, for den er et socialt redskab, siger den danske hjerneforsker Morten Kringelbach, der vil lære os at nyde livet - og at forstå videnskabeligt, hvorfor vi gør det videnskabeligt
  5. I 2018 kommer sorgdiagnosen. Vil det omsider give mennesker i sorg et frirum til at sørge i fred? Eller vil det tværtimod opstille nye krav om, hvordan man sørger rigtigt? Bliver sorg noget, vi skal leve op til? Og hvad med dem, der sørger for lidt?
  6. Den senmoderne kultur bliver ofte beskrevet som en kultur, hvor lysten har vundet over pligten. Men hvad hvis vi snarere lever i en kultur, hvor det er blevet vores pligt at have lyst? Og hvad hvis lysten slet ikke er nogen overskridelse af pligten, men dens ekko, skriver Lilian Munk Rösing her i sit juleessay om næstekærligheden
  7. De var hovedpersoner i en af nyere tids mest indædte og langstrakte litterære fejder – om de videnskabelige principper bag biografien ’SAK’. I otte år har Joakim Garff og Peter Tudvad ikke talt sammen. Men i denne uge mødtes de to passionerede Kierkegaard-forskere for at lægge fortiden bag sig og – i anledning af Søren Kierkegaards 200-års fødselsdagsfejring – at forsones i deres fælles passion for den afdøde filosof
  8. Der er drama for alle pengene og infight med Kant og Heidegger i K.E. Løgstrups ’Opgør med Kierkegaard’, der har næstekærligheden og den etiske fordring i centrum