Kalevala
Af den fireogfyrretyvende rune
- om hvorledes Väinämöinen lader havet bag sig for at lede efter sin tabte strengeleg som han dog aldrig mere kan tage i sine hænder
Værdigt-vise Väinämöinen
sad og havde savn i sinde:
"Tonespil var tiden til nu,
gammen sku' man gerne gøre
også her hvor vi nu huses,
herligt som i herresæde!
Kun er kantelen jo tabt nu,
glædesprederen bortgledet
til det fiskerige farvand,
grundene hvor laksen leger,
ned til havets herskerhorde,
vennerne til vandets moder...